Byens Pita i Aarhus
//Det sker

Ny pita-restaurant åbner i Nørregade den 7. august

Af Jan L. Pedersen

Pitaen har gjort sit indtog i Aarhus. Eller det gjorde den allerede midt i 70’erne, da Jacob Evar introducerede den for aarhusianerne. Men efter Jacob’s Pita lukkede ved årsskiftet, er der nærmest vokset en mindre pita-skov op i Aarhus. Lige nu er der vel omkring 10 forretninger, som gør sig i pita. Nogle med større succes end andre. I morgen åbner der en ny pita-restaurant i Aarhus.

Byens Pita i Aarhus

Området er velvalgt

The Pita Corner ligger på Vesterbro Torv. Men der er nye ejere nu. Desværre. Dem, der startede The Pita Corner, driver i dag den vildt populære og hypede Pita Planet i Aarhus Street Food. Men nu melder den anden ende af Nørregade sig på pita-banen. Her er ambitionerne store. Byens Pita er navnet på den nye forretning med speciale i pita. Målet er ganske enkelt: at lave de bedste pitaer i Aarhus.

Alt er frisk og hjemmelavet

Hos Byens Pita vil man skille sig ud ved kun at bruge de bedste råvarer. En pita skal være med frisk fyld. Sådan er det, fortæller den en af brødrene, Younes Mourad. Brødet er hjemmebagt, og kommer direkte fra ovnen. Et stort brød med fuldkornsprodukter og chiafrø.

Pita med lam hos Byens Pita i Aarhus

Åben grill

Der bliver forskellige slags kød og hjemmelavet falafel. Købet bliver grillet på en åben grill, så det får den rigtige grillsmag. Lammekødet vil være af bedste kvalitet, hvor fokus er, at det skal være så mørt som muligt. Derudover er der kalvekød og marineret kyllingefilet. Begge marineret udfra en gammel familieopskrift, som er helt unik. Den fås selvsagt ikke andre steder.

Pitabrød i ovnen hos Byens Pita i Aarhus

Enhedspris

Alt for mange slår sig op på noget, de ikke ved noget om. Hos Byens Pita ved de noget om pita, og derfor holder de konceptet til det. Prisen for en pita er 50 kroner. Det er uanset, hvad du ønsker af kød med videre. En menu med råstegte kartofler og sodavand koster 75 kroner. Prisniveauet er yderst sympatisk, og filosofien er, at alle skal få et veltilberedt måltid mad til en god pris.

Totalrenovering og 16 siddepladser

Det er en lille restaurant, der åbner i lokalerne. Alt er bygget om og renoveret. Det er pænt og nydeligt. Da lokalerne er over 100 år gamle, så har man beholdt de gamle stuklofter. Pudset, på murerne, er banket af, så de står rå. Her er 12 indendørs siddepladser og fire udendørs. Her er helt nye toiletter.

Byens Pita i Nørregade

Åbent alle ugens dage

Det er kundevenlige åbningstider, man har her. Byens Pita har åbent alle ugens dage fra klokken 11.00 til 23.00. Maden kan selvfølgelig fås som takeaway, men der er ingen udbringning.

 

Byens Pita

Nørregade 44

8000 Aarhus C

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle