Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Højtbelagt smørrebrød på Café Svej – (Lukket og hedder i dag LAVA)

Af Jan L. Pedersen & Jan L. Pedersen

Når sommervarmen er over Århus og vi trænger til idyl ved åen, er Café Svej oplagt. Beliggenheden er ikke til at komme uden om. Svej ligger på solsiden og i den mere fredelig ende af åen. Vores jagt på de gode spisesteder i Århus er for alvor begyndt efter en måneds ferie i Frankrig. Jens Svejgaard som ejer Café Svej har en god fornemmelse for hvad gæsterne vil have. Han har haft stedet siden 1999. Køkkenet er klassisk dansk og ikke på nogen måde Café-agtigt. Det er en yderst stilfuld Café du besøger og indretningen er original og hyggelig. Jeg synes den er blandt de smukkeste Caféer i Århus.

Højtbelagt smørrebrød på Café Svej - (Lukket og hedder i dag LAVA)

Resumé

  • God beliggenhed
  • Klassisk dansk mad – stort udvalg
  • Højtbelagt smørrebrød – pæn frokostkort
  • Pæne store portioner – ærlig mad uden de store krumspring
  • Venlig og opmærksom betjening
  • Rimelige priser – starter ved 52 kroner 
  • Stort udvalg af drikkevarer – når køkkenet lukker åbner baren for alvor

 

Maden er solid og portionerne er store. Råvarerne er gode og du får virkelig noget for pengene. Jeg har besøgt Svej en del gange og smagt de fleste retter på menukortet. De fleste har jo sine favoritter, men menukortet er trods alt ret varieret. Frokosten hos Svej er god, der er meget at vælge imellem og du går ikke sulten derfra. Århus har ikke så mange steder med dansk smørrebrød, men hos Svej er der en del højtbelagt smørrebrød på menukortet. Sidst vi var der fik vil kryddersild, stegt fiskefilet og roastbeef med hjemmelavet remulade. Vi vil anbefale to stykker smørrebrød hvis du er godt sulten.

Højtbelagt smørrebrød på Café Svej - (Lukket og hedder i dag LAVA)

Pariserbøffen på Svej har en pæn størrelse og den er ikke gennemstegt som en dansk hakkebøf. Den serveres med det klassiske tilbehør. Virkelig velsmagende.

Højtbelagt smørrebrød på Café Svej - (Lukket og hedder i dag LAVA)

Fiskesuppen hos Svejgaard er også værd at smage og er svær at komme udenom. Den er dejlig krydret og med meget fisk. Det er så afgjort en suppe der mætter. Den kommer med brød og aioli til. Suppen er klart inspireret af de franske fiskesupper, vi vil varmt anbefale den. Selvom vi sad udenfor og vejret var varmt, spiste vi alligevel fiskesuppe.

Højtbelagt smørrebrød på Café Svej - (Lukket og hedder i dag LAVA)

Den gamle klassiske og velkendte bøfsandwich er også på menukortet – lidt retro, dog i en bedre og ny fortolkning med bl.a grovbolle og hjemmelavet sauce. Jeg vil anbefale at smage den, selvom du måske ikke har de bedste oplevelser med bøfsandwich fra den lokale grillbar. Den her tåler på ingen måde sammenligning. Stegt flæsk med persillesovs, kartofler og hjemmesyltede rødbeder er en fast bestanddel af menukortet. Så hvis du skal have en drengeaften er det oplagt at spise på Svej.

Højtbelagt smørrebrød på Café Svej - (Lukket og hedder i dag LAVA)

Brunchen er et godt solidt måltid. Der findes den efterhånden ret kendte jyske brunch, som jeg kan anbefale dig at prøve, især hvis du ikke har spist noget hjemmefra. Der er bl.a frisk brød, dansk spegepølse, røget laks, røget skinke, danske oste, hjemmelavet marmelade mv.

Når køkkenet lukker på Svej bliver Caféen omdannet til en bar med et utal af drikkevarer og musikken kommer frem. Svej holder sent åbent – fredag og lørdag lukker de først ved 4 – 5 tiden. Der er mange drinks at vælge imellem, et godt snapskort, plus et væld af øl at vælge mellem. Champagne er også en fast del at sortimentet.

At rygere i dagens Danmark er en udskældt gruppe kommer ikke bag på nogen. Jens Svejgaard har tænkt på dem og bygget en flot, indendørs og behagelig rygesalon, som ligger ved siden af Caféen. Selvom jeg er ikkeryger, har jeg været i rygesalonen et par gange, og den er godt besøgt og stemningen er sjov.

Højtbelagt smørrebrød på Café Svej - (Lukket og hedder i dag LAVA)

Gæsterne på Svej er en blandet skare, men det er sjældent helt unge mennesker man møder ved baren. De fleste kan lide den rolige og afslappede atmosfære, ligefremme og uhøjtidelig betjening, samt den gode beliggenhed. Nu er der lang tid til jul, men Svej er et udmærket julefrokoststed med god gammeldags dansk julemad. Husk at bestille bord i god tid.

 

Del artikel

Andre læser også