Castenskiold – bedre end nogensinde før

Åen har meget at byde på. Madmæssigt er det, på nær nogle få restauranter, det samme middelmådige mad vi ofte ser. En af de restauranter, som skiller sig ud, er Castenskiold. De har efter snart halvandet år stille og roligt arbejdet sig op blandt de bedste restauranter i Aarhus. De har forstået, at der skal noget andet på menukortet end den traditionelle kylling og pasta, nachos, caféburgeren eller en omgang søvnig brunchbuffet. Lad os en gang for alle slå fast. Castenskiold er IKKE en café, og deres mad er på et helt andet niveau end den, man typisk ser ved åen.

Dejligt med ”Rigtig mad”

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke spiser så ofte ved åen. Dog med undtagelse af Restaurant ET og Ferdinand. Vi har spist og anmeldt Castenskiold før. Der fik de en positiv anmeldelse. Ganske fortjent. Men rygtet gik i Aarhus om, at Castenskiold for alvor havde fået et højt bundniveau, og der var kommet mere end godt styr på tingene. Det satte vi os for at teste. Og inden du kommer til enden af anmeldelsen, kan vi godt afsløre, at rygtet var sandt. Vi blev blæst omkuld den ene gang efter den anden.

Indretningen på CastenskioldUnderspillet luksus

Lokalerne indbyder til luksus. Indretningen holder. Der er noget over de høje lokaler. Man føler, man sidder i London. Vi bestilte champagne til 100 kroner glasset og en omgang snacks til 60 kroner. Ikke nok med du får et godt glas bobler, men du får også en opvisning i, hvordan snacks skal og kan laves. Køkkenchefen på Castenskiold hedder Christoffer Norton og har arbejdet både under Wassim Hallal, Tommy Friis og Andreas Harrebek på Molskroen. Det ses tydeligt allerede ved starten. Ikke nok med det dekorativ var smukt, men det smager også fremragende.

Opvisning i snacks

Kunne du forestille dig en aften kun med snacks? Hvis det er den slags, der bliver serveret på Castenskiold, kunne vi godt nappe et måltid kun med dem. Grissini lavet på blæksprutteblæk med østersmayo. Et flot æg royal med røget ål, purløgsolie og croutoner. Et kræmmerhus med friterede brisler og en estragonmayo til at dyppe i. Sidste servering var kyllingevinger i surdej uden ben. De friterede brisler er i referenceklassen. Fire snacks på Castenskiold ved åenBrødet på vores bord var hjemmebagt focaccia og en hjemmerørt krydderfedt med ristet skinke plus saltet smør.

Vi ville udforske menukortet

Den ene tog Den Adelige. Den anden gik ombord i a la carte kortet. Den Adelige består af syv serveringer til 1000 kroner inklusiv vinmenu. Kaviarservering på Castenskiold Første ret var kaviar. En omgang fra Kaviarhuset Calvisius med let grillet kammusling og syrligt æble. Serveringen var imponerende skarp. Den kom i en muslingeskal, og under den var tøris, som flot gav et slør omkring retten. Kaviaren tog opmærksomheden, hvilket også var forventet. En pæn, stor omgang luksus.

Kammuslingen komplimenterede fint de svagt, syrlige små æbletern. En start som denne her er kun med til at sætte forventningerne endnu højere.

Til at skylle kaviaren ned med fik vi en ung, klassisk Grüner Veltliner i den mineralske ende. Området er Kampstal i Østrig. Jurtschitsch Sonnhof hedder producenten.Den var renhed om noget. En ren vin med sarte toner af lindeblomst og grønne blade.Vin til vores forretterVegetar opstart

A la carte kortet byder på 21 forskellige retter. Vi valgte en ren vegetarret. Jordskokker med røget hasselnødder og en karamelliseret sauce i bunden. Det er ved sådanne serveringer man helt glemmer kød. Jordskokkerne var sprøde og med perfekt bid. Saucen gav et løft til jordskokkerne. Flot start, selv for en kødelsker. Prisen var 80 kroner. Jordskokker med røget hasselnødder og en karamelliseret sauce på Castenskiold I glasset var en halvtør Riesling fra Mosel. Producenten var Reichsgraf von Kesselstatt. Det var en af de vine, som kan drikkes døgnet rundt. En meget behagelig sødme med friskhed, som smager af mere. Den passede fint til retten. Et sikkert valg.

Knivskarpe knivmuslinger

Glaskål vendt i en senneps vinagre, stegt skorzonerrod, letsaltede knivmuslinger, dild og kørvel på toppen. Ved siden af kom en muslingesauce skilt med granolie. En feminin og lidt sart ret, men en flot servering. En hvid Valle Reale fra det italienske Montepulciano d’abruzzo var i glasset til denne servering. En lidt atypisk hvidvin med en svag oxiderende smag – og nej, det var ikke en naturvin. Ret skal være ret, den gik godt til maden. Vin til hummer og hovedret

Smuk hummerservering

Anden servering var hummer med kartofler og røget blanquette. Små ristede kartofler, hummer og lidt krydderurter. Mere skal der ikke til. Hummeren smagte fantastisk, intet mindre. Se blot på billedet. Det taler for sig selv.

Hummer med kartofler og røget blanquette på Castenskiold i AarhusHummerbisque med stegte kammuslinger

En sikker vinder og blandt de bedste jeg længe har smagt. Hybenrose-eddike, dildolie, kammusling og hummerbisque, mere skal der ikke til. Der kom en kande med hummerbisque på bordet, så vi kunne selv tage mere, hvis vi ønskede det – og det gjorde vi. Nogle gange rammer man en bisque ren, og det gjorde de her. Vi har at gøre med en potentiel klassiker og byens bedste i skrivende stund. Hummerbisque med stegte kammuslinger på Castenskiold i AarhusValget af vin hertil var blandt aftens bedste. Hvid Bourgogne fra François Carillon. Fyldig klassisk Chardonnay med både fedme, fad og struktur. Gylden farve og vanvittig velsmagende. En flot vin på glas. Et 100 % perfekt match til maden.

Hvid borugogne på Castenskiold i AarhusHovedretterne

Dådyrkølle med karamelliserede løg, syltede pære i estragoneddike og Karl Johan Creme. Kødet var let rosa stegt. Der var papirtynde skiver italiensk lardo ovenpå. Enkelt og velsmagende. Ros for størrelsen af portionen. Dådyrkølle med karamelliserede løg, syltede pære i estragoneddike og Karl Johan Creme på Castenskiold i Aarhus Lammeculotte med grillede porrer og persillesauce var hovedretten fra a la carte kortet. 155 kroner. Her var også dømt nytænkning. I bunden var en kraftig persille-emulation. I midten flødeskum. Meningen var, man selv skulle blande sin egen persillesauce. God lille gimmick. Kødet var godt, selvfølgelig mørt, med den gode kødsmag. De grillede porrer var ren kunst at se på. De var både sprøde og møre.   Lammeculotte med grillede porrer og persillesauce på Castenskiold i AarhusVinen til hovedretterne var fra Rhône. En Côtes-du-Rhône fra Domaine André Brunel. Klassisk Rhônevin med stor charme. God fylde med noter af lakrids og peber. Et godt og sikkert valg.

Efter-hovedret

Godt ord for den anden hovedret. Oksehale-rilette med en rødbedesauce som er kogt helt ned. Sprød fennikel, syltede tyttebær, tynde skriver rødbede. En pæn ret som i al sin enkelhed smagte godt. Der var en rigtig god syrebalance. Rødbedesaucen havde noter af lakrids, hvilket passede godt til oksehalerne

Oksehale-rilette med en rødbedesauce på Castenskiold i AarhusDessertafdelingen

På den store menu var der to desserter. Den første var en havtornspuré med havtornsbær, marengs og en parfait med vanilje. Der er ingen dessertvin på Castenskiold. Klar udmelding. Grunden er, at Castenskiold har en af byens bedste cocktailbarer, og det har man valgt at udnytte. Til den første dessert fik vi en cocktail med vaniljevoka og appelsinjuice.

Havtornsdessert på Castenskiold i AarhusAnden dessert

Den rigtige dessert var en æblesorbet med mynte, æblebånd og en karamelliseret æblepuré med kørvel på. Ikke så meget pjat her. Frisk dessert med en tilhørende cocktail som smagsmæssigt matchede desserten.

Æblesorbet med mynte, æblebånd og en karamelliseret æblepuré med kørvel på Castenskiold i AarhusEn Bavnhøj gedeost

A la cartekortet bød på en servering af gedeost. Dansk gedeost fra Bavnhøj med brød croutoner og nødder i bunden, en skum med brunet smør og soya. Som prikken over i’et var der en hyldeblomsteddike over retten. Dansk gedeost fra Bavnhøj på Castenskiold i Aarhus Vinen til osten var en klassisk bourgogne fra Thomas Morey. Ikke noget slinger i valsen her. Vi sluttede af med kaffe med hjemmelavet sødt til. Også her brillerer køkkenet igen i overlegen stil. Seks forskellige slags til 50 kroner. Alt var hjemmelavet og smagte forrygende.

En omgang sødt til kaffen på Castenskiold i AarhusElegant opmærksomhed – et nyt begreb?

Betjeningen denne aften var god. Det havde vi også forventet. Den var sikker og rolig hele vejen. Restaurantchefen, Bettina Nielsen, der er uddannet tjener på Molskroen, var vores tjener denne aften. Det var en stilsikker betjening, som holdt hele vejen hjem. Ikke en eneste fejl. Kun smil og venlighed. Der var to andre yngre tjenere på arbejde denne aften. De var også meget afdæmpede og diskrete i deres service. Det, at Castenskiold satser på en ordentlig betjening, giver klart et plus i karakterbogen. Bliv ved med det. Bare det at man bliver spurgt, om man vil af med sit overtøj tæller op. Det gør man på Castenskiold, og vi fik en garderobebillet, så vi var sikre på at få vores egne frakker med hjem. Ros for det, og bliv ved med det, for det er gæstfrihed og god stil.

Den sikre date

Hvis du skal på date, og du vil være helt sikker på, alt er i orden. Så tager du 2000 kroner med, eller lidt mere. Bestiller et bord på Castenskiold. Når tjeneren spørger, hvad I vil spise, er svaret blot, Den Adelige med tilhørende vinmenu. Det er sgu da let. Du skal ikke ud i vinvalg, tage stilling til mad, antal retter og alt muligt andet. Hvis du vil imponere hende, så napper du snacks og bobler udover. Det ville jeg selv vælge. Hvis du ikke scorer hende efter sådan en omgang, ja så er det sgu din egen skyld! Eller så har hun ikke smag for, hvad der er godt.

En tidlig teatermenu

Castenskiold har en del gæster, som kommer og spiser, inden de skal i teateret eller Musikhuset. Køkkenet åbner allerede kl. 17.00. Så inden klokken var 19.30, var der et stort rykind. Selvom der var noget at se til, udviste betjeningen et roligt overblik. De tog sig tid, og der var på intet tidspunkt stress på. De havde styr på vinen, ikke nogen fejl. Måden, de talte på, var nede på jorden. Intet snobberi, selv om lokalet sender et signal om luksus. Du kender nok det med, at man føler sig godt tilpas, og tiden flyver at sted. Det var den oplevelse, vi havde på Castenskiold.

Det ser dyrere ud, end det er

Vi så både unge og ældre. Gæsterne er et bredt udsnit af befolkningen. Dog fornemmer vi, at mange at dem, som var på Castenskiold, kommer, fordi de vil have noget ”rigtig” mad. Ingen tvivl om at især maden er trækplastret. 3 retter for 300 kroner og 7 retter for 500 kroner. Det er skarpt og et fund. Jeg kender ingen andre restauranter i Aarhus, som pt.  har et bedre tilbud på en 7-retters med vinmenu til 1000 kroner. Oplevelsen var hver en 25 øre værd. Når solen kommer frem, er der i øvrigt 60 pladser i solen med udeservering. Der skal vi nok komme med en anmeldelse af deres treretters menu til 300 kroner.

Baren på CastenskioldHøjt niveau

Vi tøver ikke et sekund. Castenskiold er en restaurant i gourmetkategorien. Den holder et højt bundniveau. Stabiliteten er der, og de fortjener ros for det lange træk. Vurderingen den aften var i top. Vi var overrasket og en smule flove. Flove over vi ikke har besøgt Castenskiold siden sidste efterår. Her mener vi restauranten, og ikke natklubben som åbner, når restauranten lukker. Her kommer vi jævnligt, og den kan også anbefales, men det er en anden snak. Vi var faktisk så begejstret for vores besøg, at vi allerede har anbefalet Castenskiold til folk, som spørger efter en unik oplevelse i Aarhus. Det får du på Castenskiold, og til en pris som er rigtig god. Nu opfordrer vi normalt ikke nogen til at sætte priserne op, men det, ville Castenskiold faktisk godt kunne gøre. 1000 kroner for en helaftens forestilling på det her niveau er billigt. Hvis du er træt af cafémad, kan vi kun opfordre til at prøve Castenskiold. Du fortryder det ikke! Anmeldelsen er skrevet af Jan L. Pedersen

Castenskiold

Åboulevarden 32
8000 Aarhus C
Email: mail@castenskiold.net
Telefon: +45 86 18 90 90
Link til hjemmeside
 
Køkkenet har åbent torsdag – lørdag fra kl. 17.00 til 22.00
Frokost fra 12.00 – 16.00

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

15 kommentarer til “Castenskiold – bedre end nogensinde før”

  1. Rikke Skov

    Grundigt arbejde må man sige. Jeg må indrømme jeg kun har besøgt baren på Castenskiold, men det her ser godt ud.
    Og for 1000 kroner får man ikke meget på Frederikshøj, så hvorfor ikke Castenskiold? Jeg skal der ned, selvom jeg har en kæreste, men derfor kan vi jo date hinanden. God aften:)

    Svar
  2. Louise Christensen

    Der er jeg så enig med anmelderen. Jeg var på Viggo for 3 uger siden. Vild dårlig mad, dårlig betjening og dyr øl og vin. Vi stoppede midt i vores mad og gik på Castenskiold. Det fortrød vi så ikke. Det var noget helt andet, fedt sted, og slet ikke en café som mange måske tror.
    En vildt godt sted. Jeg vil anbefale Castenskiold af hele mit hjerte:)

    Svar
    • Kasper Miller Hansen

      Hej Louise. Jeg er meget interesseret i at høre om det omtalte besøg på Cafe Viggo. Håber du vil ta dig tiden til at hjælpe os med at blive bedre. Mvh. Kasper Miller Hansen. Barchef. Cafe Viggo

      Svar
      • Louise Christensen

        Hej Kasper

        Desværre må jeg blot erkender at Viggo er langt fra Castenskiolds niveau. Men det er vel ikke ikke jeres intention af være det. Når jeres kokke serverede et par creme brulée med Bailys, som var under alt kritik. Den var nærmest som smør indeni. Smagen var langt fra god. Jeg fortæller tjeneren det, vi spiste den jo ikke, da den nærmest var uspiselig. Hun siger så, at køkkenet lige havde lavet nyt menukort, og det havde de ikke helt styr på endnu, så vi kan komme igen om nogle dage, når de har fået styr på det. Vi betalte fuld pris for begge, da hun jo ikke kunne gøre for at vi ikke kunne lide den, og køkkenet var igang med at finde ud af opskriften. Vi betalte, da vi jo sandt nok havde bestilt dem. Der ud over, så er jeres priser på drikkevarer alt for høje. Jeg mener, kan ikke huske det præcis, men vi gav 62 kroner for en alm. øl på 0,4 cl. Det holder ikke når indkøbsprisen vel er en femmer. Når man så sidder og vente og vente på at få en tjener ned til bordet. De kom ikke af sig selv den dag. Der var ikke ret mange mennesker den dag, men betjeningen havde det sjovt oppe i baren, vi kunne se dem grine og snakke. Det var helt sikker spændende. Måske skulle de hellere passe deres arbejde. Jeg kunne fortælle mere om vores oplevelser hos jer, men synes ikke det er på sin plads. Vi er kommet på Viggo flere gange, især om sommeren er det dejligt uden for, og jeres burgere er gode, ros til dem. Men eftersom jeg er blevet lidt ældre er jeg og min kæreste flyttet hen til Castenskiold og Ferdinand for at spise, der sidder man også fint udenfor, men ikke midste er mad og betjeningen i en helt anden klasse. Priserne er også fair. Øllet er billigere end hos jer, så vidt jeg husker. Håber du kan bruge mit svar. Vh Louise

        Svar
        • Kasper Miller Hansen

          Hej Louise. Tak for din feedback. For at komme videre med sagen har jeg brug for lidt mere information omkring dit besøg. Dato, tid osv. Du må meget gerne skrive en kort besked til min mail. (kmh@cafeviggo.dk) På forhånd tak. Kasper

          Svar
  3. Tina Zeppelin

    Stor enighed med anmelderen. Min mand og jeg har været på Castenskiold flere gange og er aldrig blevet skuffet. Tværtimod bliver vi gang på gang imponerede over den fantastiske mad og ikke mindst betjening. Eneste problem er, at vi gang på gang bliver skuffede, når vi forsøger os med andre restauranter i Århus, for ingen kan i vores øjne leve op til kvaliteten på Castenskiold.

    Svar
  4. Bjørn H Nielsen

    En god anmeldelse som giver mening at læse. Det ser godt ud. Kan man få den store menu uden for når vejret er godt? Det er flere år siden jeg har spist på Castenskiold, og det ser ud som om der er sket en helt del siden dengang. Godt gået

    Svar
  5. Peter

    Fin anmeldelse, enig med de andre. Kender ikke Castenskiold, men det er oplagt med en tur der. Har lige tjekket deres hjemmeside ud, den er vist ikke helt up to date. Men det kommer nok. De snacks I gav 60 kroner for koster kun 45 på hjemmesiden. Synd for jer;)

    Svar
    • Anders Snede

      Hej Peter.

      Tak for din observation. Det er blevet rettet. Vi beklager selvfølgelig, og glæder os til at få besøg af jer.

      Mvh. Anders Snede
      Direktør, Castenskiold

      Svar
  6. Jonas Munk

    Jeg har kun fået den hæderlige på Castenskiold, men kan se vi skal være mere adelige næste gang. Helt enig i man får god mad på Castenskiold. Fedt sted. Og til dem som prøver at sammenligner de dyre caféer med Castenskiold, la vær! Det er som at sammen lige en scooter med en Aston Martin. Nu hører Pondus jo nok ikke med til åen, men de kan også lave god mad…
    Hyg jer

    Svar
  7. Caroline Fangel

    Tak for den anmeldelse. Læste den fra start til slut. Jeg skal arrangerer en komsammen for kvinder i 30 erne, og jeg kan se at her er stedet. Tak.
    Kh Caroline
    PS: I skriver godt og er meget grundige i jeres anmeldelser. Sjældent af læse anmeldelser som er så gennemarbejdet

    Svar
  8. Sommerfrokosten: Underspillet elegance på Castenskiold

    […] Da det var en arbejdsfrokost, drak vi kun et glas vin hver, men to flasker vand med brus i. Men normalt ville vi helt sikkert have drukket to glas vin til en frokost. Dog ikke den dag. Hvis du vælger en hovedret alene, så koster den dyreste 145 kroner plus et glas vin til 70 kroner, så kan du slippe med godt 200 kroner for en god frokost. Vi har før anbefalet Castenskiold, og vi gør det igen. Deres frokost skiller sig ud fra, hvad man typisk ser i Aarhus. Tak for det. Læs også: Anmeldelse af middag på Castenskiold […]

    Svar
  9. Signe

    Hej

    Jeg glæder mig til at skulle på Carstenskiold på søndag og jeg glæder mig til at smage jeres grillet okse med hvide asparges og ramdløgsauce. Jeg vil høre om det er små retter på jeres a la carte? altså bliver man mæt af denne ret eller er det bedre med en 3 retters menu? Vi skal nemlig i biografen efter, så vi skal hellere være helt proppede, men stadig mætte 🙂

    Hilsen Signe

    Svar

Skriv et svar