Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cluster Square: Byens kulturelle kræfter mødes på Klostertorv

Af anders@sommersangdigital.dk

Med projektet ’Cluster Square’ samler Culture Works byens kreative clusters og giver dem en central platform, hvor mødet mellem kultur og mennesker er i festligt fokus.

 

Et samarbejde

PR- og eventbureauet Culture Works, som bl.a. også står bag den netop overståede Sommer.Chillout.Aarhus, arrangerer i Festugen en række spændende aktiviteter på Klostertorv. I samarbejde med nogle af byens mange visionære foreninger, virksomheder og artister præsenterer de et program, der vil få pladsen til at summe af liv og kreativ virkelyst.

 

Cluster Square Klostertorv – en hyldest

Vi kalder vores projekt for ’Cluster Square’, fordi det er en hyldest til byens kreative og kulturelle clusters. I stedet for at stå for al indholdet selv, har vi indgået partnerskaber med en masse forskellige aktører, som får en af Festugens mest populære platforme at vise sig frem på. Eksempelvis kommer Aarhus Boulders forbi med nogle klatrevægge, og Åbenlys lyser hele pladsen op en aften med bæredygtige lys lavet af soya, fortæller medstifter af Culture Works Adrian Fey.

Cluster Square på Klostertorv

Gadegastronomi med mere

Programmet byder desuden på dansevenlige discotoner til Vinnie Whos DJ-set, gadegastronomi fra Frederiksgade 42 og Madklubben, en storstilet og uhøjtidelig bordtennisturnering, stramme beats fra DJ Static og meget mere. Hele programmet kan ses på clustersquare.dk. Tilsammen bliver ’Cluster Square’-profilen et kulturelt miks af noget nyt og hipt og velkendt og mangfoldigt.

 

Folk kan bl.a. se frem til lækker live musik, hyggelige workshops og gadegastronomi af høj kvalitet, siger Adrian Fey.

 

Der vil være arrangementer på ’Cluster Square’ hele Festugen (26.aug.-4. sept.), og der er gratis entré. Se mere her:

 

 

Del artikel

Andre læser også