Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Cofoco Italy – pizzaer i høj klasse

Af anders@sommersangdigital.dk

Cofoco Italy har både en restaurant samt en afdeling med takeaway. I restauranten sælges forskellige forretter, hovedretter og desserter, hvorimod der i boden med takeaway udelukkende sælges pizzaer. Vi anmeldte dem sidste år, men ville lige tjekke op på dem i år, igen.

 

Laang kø

Da vi ankom, var køen ind til restauranten lang, og selvom det normalt tegner godt for maden, så var vi ikke i humør til at vente. Vi besluttede os derfor for at gå rundt om hjørnet til den disk, hvor en håndfuld ekspedienter langede takeaway pizzaer ud til det sultne folk. Også her havde der samlet sig en kø, men slet ikke i samme størrelsesorden. Dertil kom, at betjeningen var både hurtig og effektiv, og selvom det var lidt kaotisk foran disken, var ventetiden kort.

Kø ved Cofoco Italy på Smukfest

Stenovnspizza

Der blev solgt tre slags pizzaer, som alle blev bagt i stenovn. Den første var en pizza bianco med kartofler, mascarpone og rosmarin. Nummer 2 var med parmaskinke og rucola, imens den sidste var med salami picante og oregano. Vi besluttede os for at kaste os over en hvid pizza, og vi bestilte derfor varianten med kartofler og rosmarin.
Meget enkel pizza hos Cofoco Italy på Smukfest

Efter ca. 5 minutter fik vi udleveret en brun og anonym æske med vores pizza i. Indholdet så heldigvis både lækkert og appetitligt ud, og der bredte sig hurtigt en fantastisk duft af rosmarin og nybagt brød. Pizzaen var dejlig varm, og bunden knastee lækkert, idet vi satte tænderne i første stykke.

 

Det, der helt klart skal fremhæves her, er bunden. Den var intet mindre end fremragende, og sjældent har en pizza haft så lækker en bund. Den var både tynd og helt enormt sprød. Kanterne var en snack i sig selv, og man kunne aldrig drømme om at lade dem ligge tilbage i bakken. Vi var fuldstændig blæst tilbage af bare begejstring over bunden.

En god bund hos Cofoco Italy på Smukfest

Fyldet havde naturligvis også lidt at sige, og her var Cofoco også godt med. Mascarponen sørgede for en rigtig lækker blød og cremet konsistens, og den udgjorde en fin afveksling fra den normale mozzarella. Kartoflerne var skåret tyndt, men stadig tilpas tykke til at de havde bevaret lidt knæk. Det var et godt supplement til den bløde ost.

Cofoco Italy på Smukfest

Mere rosmarin

Vi har kun to kommentarer, hvoraf den ene går på mængden af rosmarin. Der var simpelthen for lidt. Hverken kartofler eller mascarpone smagteer af vildt meget, så her vaer man ret afhængig af rosmarinen, og den kunne de godt have været mere rundhåndede med. Det andet minus var mængden af olie. Hvis man holdt et stykke pizza nedad, dryppede olien af det. Det er lige til den gode side, og det var en anelse ærgerligt.

 

Vi mener…

Når det så er sagt, så laver Cofoco Italy pizzaer i høj klasse. De kan næsten få én til at tro, at man sidder i en lille bjergby i Italien. Pizzaerne koster 90 kroner stykket, og det har vi intet at udsætte på. Dog ikke billigt på nogen måde. Cofoco Italy får derfor varme anbefalinger med herfra, og vi kan kun opfordre til at prøve deres pizzaer.

Del artikel

Andre læser også