Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dårlig nyhed: To populære caféer og håndværksbagerier lukker efter fem år

Af Line Ingwar Karlsen

En af de få “rigtige” håndværksbagere, som er tilbage i Aarhus, lukker. Deres brød var blandt det absolut bedste i byen. Ingen tvivl om det. Alt var økologisk. Kun de bedste råvarer blev brugt. De malede selv deres mel på en stenkværn. Kvaliteten var i top. Det samme med etikken og håndværket. Det er Foodfein jeg mener. Deres brød og ikke mindst deres smørrebrød smagte forrygende godt. I aftes, meget sent, kom det frem, at begge Foodfein-forretninger lukker. Jeg har talt med den ene ejer, og han er rigtig ked af situationen. Han fortæller, at personalet er orienteret om lukningen, og de er i gang med at kontakte de samarbejdspartnere, som Foodfein havde.

Dårlig nyhed: To populære caféer og håndværksbagerier lukker efter fem år

Hos Foodfein var der en helt speciel stemning. Ejerne var altid særdeles imødekommende, nærværende og venlige. Man følte sig velkommen og fik en fantastisk betjening. Det er desværre slut nu. Begge forretninger er lukket.

 

Tak til kunderne

Ejerne meddeler, at det er med stor sorg, at de lukker Foodfein efter fem fantastiske år. De har oplevet både med- og modgang. De vil gerne takke alle, som igennem tiden har bakket op om stederne. 

Det er uvist, hvad deres skal ske i lokalerne i Sønder Allé 6 samt lokalerne på Silkeborgvej 236a i Åbyhøj.

 

Del artikel

Andre læser også