//Det sker

Danmarks største vintage tøj marked kommer igen til Århus

Af Redaktionen

3,5 tins vintagetøj sælges i Ridehuset den 11. og 12. juni. RETROGULD KILO konceptet er nyt i Danmark – og går i alt sin enkelthed ud på følgende:

• Du finder alt det vintagetøj du vil
• Du betaler kun 200 kr. pr. kilo.
• Det betyder at du får ca. 4-6 stykker vintagetøj for 1kg / 200kr

 

Første gang markedet blev afholdt i maj, var det enkæmpemæssig succes, og vi var nødt til at lukke dørene i en time pga. menneskemængden og lang kø! Denne gang har vi endnu flere hjælpere og flere kasser & har købt et helt tons mere tøj – så vi kan følge med til den enorme efterspørgsel.

 

Denne gang foregår RETROGULD KILO i Ridehuset! Den flotte, gamle hal bliver fyldt op med hele 3,5 TONS secondhandtøj – altså over 15.000 stk vintage tøj og tilbehør til drenge og piger. Du kan købe alt mellem himmel og jord på RETROGULD KILO. Primært vil du finde fine sommer varer som 90’er shorts, overalls, nederdele, LEVI’s denimjakker, lette sommerkjoler, mønstrede silkeskjorter, sweatshirts med sjove prints, bomberjakker & meget andet guf.

 

Med en særlig forkærlighed for vintagetøj pulserende i hendes genbrugshjerte har eventarrangør & forfatter Louise Trillingsgaard fra RETROGULD.DK valgt, at lancere RETROGULD KILO til Danmark. Efter mange år i modebranchen, ved hun lige hvad der trender og prøver derfor at matche udvalget på markederne til dét, de unge gerne vil have på lige nu!

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle