Teateranmeldelse: DANSK – En “klovn” klædes af

Skrevet den 12. oktober 2017 kl 00:00 Af Pernille Søborg

For enden af Lars Tyndskids mark. I stiv arm. Sidde lårene af hinanden og Rosiner i røvskægget… Det er nogle af talemåderne, den syriske flygtning, Hassan, må kæmpe sig igennem for at opnå sit højeste ønske. Nemlig at blive medlem af de glade danskers klub.

***** (5 ud af 6 stjerner)

Teatret Svalegangen sætter frem til den 4. november integrationen under lup i en ny dansk komedie af Aleksa Okanovic med titlen DANSK. Det er en flygtningefortælling om en ung syrers kamp for et nyt liv, om kærlighed, fordomme og janteloven. Forestillingen undersøger den danske kultur og giver os gode selvironiske grin. Allerede ved indgangen starter forestillingen. Til tonerne af I Danmark er jeg født, og iført klovnekostume, byder Hassan (Alvin Olid Bursøe) os velkommen med et håndtryk.

Hvor taler du godt dansk

Hassan er syrisk flygtning og uddannet ingeniør. Han har mistet alt. Venner, familie og arbejde. Efter 2 ½ års ophold i Danmark er han ikke kommet for at klunke – øh klynke… Ja, det danske sprog er svært. Han spørger efterfølgende publikum til råds om grammatiske regler. Vi morer os ved hans kejtethed og beskedne sproglige kundskaber, der understreges på en humoristisk måde. Han har svært ved at forstå og navigere i de mange uskrevne og til tider kryptiske, kulturelle regler, vi har i Danmark. Det forstår vi sådan set godt. Vi griner med og af ham.

Alt, hvad Hassan ønsker, er at vise troskab til Danmark. Altså få et arbejde, lære sproget, få en kæreste og blive en del af fællesskabet. Det bliver han så – eller gør han? Hassan har rollen som klovn. Den fremmede, der ikke passer ind.

Vi følger Hassan i selskab med karikerede danske typer. Den anmassende telefonsælger, på date med den mobilafhængige, på sprogskolen, i mødet med racisten i vaskekælderen, den tavse mand i bussen og til juleaften hos svigerfamilien.

Debutant i overbevisende stil

Alvin Olin Bursøe er skuespilleren bag den altdominerende hovedperson Hassan. Han fører os på overbevisende måde, gennem de 75 minutter stykket varer og gør den sympatiske og ægte Hassan levende for os. Den pålagte accent slipper Alvin godt fra. De øvrige skuespillere supplerer ham flot. Rie Nørgaard som Lizas trommespillende mor og bagerkonen. Mads Nørby får genkendelsens glæde frem igennem den drønirriterende telefonsælger, der konstant forstyrrer, samt skolelæreren der akavet dabber og giver high-five. Anna Nøhr Tolstrup spiller Hassans småtossede kæreste, Liza, og som prostitueret, stønner hun samfundskritiske ord. De skarpe og direkte ord rammer både Hassan og publikum.

Klædt af til skindet

Morten Lundgaard, der står bag instruktionen, lader i starten Hassan være iført klovnekostume. Et skønt billede på indvandreren, der ikke forstår de danske koder. Kostumet forsvinder i takt med, at Hassen bliver mere “dansk” og får gyldne lokker. Meget symbolsk og visuelt tydeligt kommer vi ind til mennesket Hassan. Eller så langt vi kan.

Teateranmeldelse: DANSK – En “klovn” klædes af

Stine Martinsen holder scenografien minimalistisk, stilrent og upersonligt med metalstativer med gennemsigtige lameller, og danskere i beige farvet tøj. Kontrasten, og de eneste farver, der lyser op, er klovnedragten. Ved hjælp af lys og lyd er vi ikke i tvivl om, hvor vi befinder os på trods af de få kulisser.

Hyg for satan!

Højdepunktet er scenen juleaften, der bliver fejret hos svigerfamilien.

Der SKAL for alt i verden hygges, synges flerstemmigt og pyntes ud over det rimelige. Publikum skutter sig i stolene, da familien sætter deres påtagede julehygge-smil på og fortæller halvdårlige vittigheder.

Skuespillet her er umådeligt sjovt og situationen yderst pinlig og unaturlig.

Tag humoren alvorligt

På Teatret Svalegangen har de med DANSK formået at skabe en forestilling, hvor forholdet mellem danskere og flygtninge tages op, og hvor der sættes spot på dansk kultur samt mere alvorlige ting, som det at være menneske.

Alvin Olid Bursøe debuterer som professionel skuespiller med intet mindre end en pragtpræstation. Han bærer suverænt stykket og lever sig perfekt ind i rollen. Hele vejen igennem føler jeg, der er styr på det.

DANSK er et underholdende og morsomt stykke, der gør grin med danskheden med de karikerede danske typer. Det er genkendelsen og overdrivelsen, vi griner af.

Af og til er det som om, at vi i højere grad griner af danskerne end af Hassans kejtethed.

Hassans udvikling bliver flot fortalt gennem kostumernes dramaturgi. Klovnens symbolik er et vellykket element i forestillingen. For den videre refleksion, som der lægges op til, kunne jeg godt have ønsket en lidt mere lukket slutning. Men måske/forhåbentlig venter der en to´er. Hvor er det dejligt med alvorlige emner, der tages op på en humoristisk måde. Det genkendelige fik mig til at grine og reflektere over integration, det at være dansk, og ikke at høre til. Det er en forestilling, alle burde se. Både for underholdningens og alvorens skyld.