Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

De kom, de solgte og skred igen!

Af anders@sommersangdigital.dk

Tre gastromænd i forskellige størrelse kiggede forbi Aarhus i lørdags. Mand nummer fire i quartetten var ikke med, da han var derhjemme for at passe næste generation af Gastromand-junior. Der var tonsvis af mennesker, grimme nisser og flæskesvær. Nå ja, vi må ikke glemme de sønderjyske sol-æg og snapsen.

 

Magasin meldte hurtigt udsolgt af Gastromands Kogebog – men da gastrodrengene har en forkærlighed for store familiebiler med plads til en halv baghave, havde de heldigvis selv et godt lager med. Fedt for de fremmødte, der var sgu pæn kø til provins-gastrodrengene. Ikke kun på grund af snapsen og de hjemmelavede flæskesvær, men især for at få fingre i et signeret eksemplar af Gastromands nye kogebog trak mange kvinder til. Hvis nu du er den type, som får åndedrætsbesvær ved stormagasiner, og ikke kunne stikke af fra lørdags-julebagningen så kan du (vistnok) stadigvæk nå at købe en kogebog her:

 

Første oplag på 4000 eksemplarer er allerede flået væk, andet oplag er færdigtrykt og på gaden. Spændende hvor længe det holder. At dømme efter de mange mennesker ved Gastromands stand i Magasin, så går det hurtigt. Hvor mange der blev solgt i lørdags, ved jeg ikke, men et bud er godt et par hundrede bøger. Det sjove er, at mange af dem som købte bogen, i lørdags, var kvinder. God humor. De skriver til mænd og sælger til kvinder!

 

Ellers kan du følge Danmarks bedste amatørkokke her på Gastromands website

 

Gastromand i Aarhus Gastromand på tur i Aarhus Klaus tænker

 

 

Del artikel

Andre læser også