Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den kantede smag fylder rundt – 50 år og stadig bitter!

Af anders@sommersangdigital.dk

I år er det 50 år siden, en passion for naturlige ingredienser, en særlig kundskab indenfor spiritusfremstilling og en enestående smagskombination så dagens lys. Den 1. oktober 1964 kunne De Danske Spritfabrikker og fabriksbestyrer fra Roskilde, J.K. Asmund, introducere en hel unik bitter til de danske ganer. Gammel Dansk Bitter Dram fylder 50 år og er stadig bitter – og helt sin egen.  

 

Gammel Dansk ville aldrig være blevet til den særlige bitter, som den er i dag, hvis ikke fabriksbestyrer for De Danske Spritfabrikker i Roskilde, J.K. Asmund, havde været så fokuseret, passioneret og omhyggelig. I 1964 satte han sig for at udvikle en helt særlig bitter dram, som ville give danskernes ganer en enestående smagsoplevelse. Det var en langstrakt og grundig proces, hvor Asmund og hans medarbejdere samlede bitteropskrifter fra hele verden. Der blev eksperimenteret med hundredvis af urter og krydderier samt smagt på endeløse kombinationer i årevis, før Gammel Dansk blev til. Resultatet blev en kombination af 29 forskellige krydderier, urter og blomster.

Bitter og ikke for skarp

I 1994 fortalte J.K. Asmund om processen: ”Jeg fik til opgave at blande og producere en bitter dram, der var helt sig selv. Mavebittere herhjemme i begyndelsen af 1960’erne var udenlandske mærker som Jägermeister og Fernet Branca. Det danske sidestykke til disse drikke skulle være bitter, men endelig ikke for skarp. Og ingen smagsgivende ingrediens måtte dominere den totale smagsoplevelse. Det var nogle hårde dage for vore maver. Jeg husker, at jeg i den hektiske tid spiste frokost på Kroghs Fiskerestaurant i København. Her bestilte jeg en skånsom ret – en kogt rødspætte. Jeg drak danskvand til, selv om tjeneren undrende spurgte, om jeg ikke skulle have en snaps. Jeg, der elsker snaps, fik kvalme ved tanken om en snaps til maden.”

Naturlige ingredienser

”Gammel Dansk Bitter Dram er et historisk resultat af mange års målrettet og dedikeret arbejde på at udvikle en bitter, som gav danskerne deres helt egen bitter dram. J.K. Asmund hentede nænsomt aromastofferne ud af ingredienserne ved hjælp af destillation og ekstraktion. Gammel Dansk er fremstillet af destillater og ekstrakter fra naturlige krydderier, urter, bær, bark og blomster fra hele verden. J.K. Asmund mestrede det gamle håndværk til perfektion og kælede for detaljerne i smagen på Gammel Dansk. Netop kombinationen af destillater og ekstrakter sikrer en ensartet og kompleks smag med saften og kraften intakt fra de eksotiske råvarer. Den unikke proces garanterer en kompleks og ensartet kvalitetsbitter, der kan stå alene som et shot eller være en hyggelig ledsager til en kold øl eller en dejlig varm kop kaffe,” fortæller Lars Kragelund, Technical Brand Director hos Arcus.

Et naturligt samlingspunkt

Danskerne har taget godt imod Gammel Dansk og i dag er det den mest populære bitter i Danmark. Gammel Dansk kan findes på det veldækkede morgenbord eller på bordet ved festlige og hyggelige lejligheder.

Derudover er Gammel Dansk med tiden også blevet et naturligt samlingspunkt for et helt særligt fællesskab – nemlig klublivet. Over årene er der mange klubber, som har dedikeret deres klub til Gammel Dansk, hvor medlemmerne skåler for fællesskabet i de kobbergyldne dråber. Klubberne findes i hele verden – i Danmark, Norge, Sverige og Newfoundland. Som en hyldest til rønnebær – en vigtig ingrediens – og i respekt for traditionerne, har mange af Gammel Dansk klubberne plantet en røn på grundene bag de fabrikker, hvor Gammel Dansk blev, og bliver, produceret.

Gammel Dansk – aldrig som andre

Med sine 50 år på flasken er Gammel Dansk et bevis på, at det er godt at være noget helt særligt og skille sig ud fra mængden. Som en hyldest til dette, hædrer Gammel Dansk i oktober måned de mennesker, der går deres egne veje med den unikke pris ”Aldrig som Andre”.  Den 23. oktober vil dommerpanelet bestående af Lars Ulrich og Preben Elkjær uddele hovedpræmien på 100.000 kr. til den person eller gruppe, som i helt særlig grad lever op til ”Aldrig som andre”-kriterierne.

Se mere på: www.gammeldansk.dk

 

Del artikel

Andre læser også