Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det er smørret, der gør’et!

Af anders@sommersangdigital.dk

I efterårsferien kan du sammen med din familie få fed fløde til at blive godt kvalitetssmør. Smørkærningen er en opgave i fællesskab, hvor sjove historier og god snak er en del af ingredienserne, og du kan blive klogere på smørrets historie.

 

”Det er smørret, der gør’et.” Sådan lyder et gammelt mundheld, der berettiger, at fråseri med det gode smør er helt på sin plads. I dag er det måske hensynet til begrænset forbrug af fedtstoffer, der udfordres i udtrykket og legaliserer brugen af rigelige mængder smør i madlavningen eller på brødet. Før i tiden handlede det om, at smør var yderst kostbart. Smør var et værdifuldt betalingsmiddel og også bondens mulighed for at tjene penge, så det var muligt at anskaffe sig andre fornødenheder.

 

Smørrets værdi var blandt andet årsag til, at der var mange mystiske og magiske forhold omkring smørkærningen. Man skulle for eksempel tage sig voldsomt i agt for troldtøj og heksekunst under smørkærningen. Man skulle kende egnens særegne folk og deres vaner, og man skulle vide, hvornår ævdresmørret skulle kærnes, så der var god og nærende smør til jul.

 

Som i gamle dage

I efterårsferien kan du blive en del af det sagnomspundne arbejde. Du har mulighed for at smage jeres friskkærnede smør på museet. Vi har tændt op i brændekomfuret og koger nyopgravede kartofler fra marken – englene synger, når friske kartofler, nykærnet smør og urtesalt fra museets landbrugsbotaniske have nydes. Smørkærning koster 25 kr. Den færdige smørmængde svarer ca. til ½ pund.

Kartoffeloptagning på Gl. Estrup

I tidsrummet kl. 13.00 – 15.00 har du desuden mulighed for at tage kartofler op i marken. Køb en pose for 10 kr. så er aftensmaden i hus, og I kan tage museumsoplevelsen med hjem. Undervejs til kartoffelmarken kan I besøge museets gamle danske kvægracer og med en lille folder i hånden få mere viden om kvægets kulturhistorie og racernes udvikling.

Museets gamle danske kvægracer på Gl. Estrup

Der er masser af oplevelser at hente på Dansk Landbrugsmuseum i efterårsferien, og både inde som ude er der aktiviteter og udstillinger for hele familien.

 

Det er fra den 10. oktober til den 17. oktober 2015 det sker. Der er åbent mellem klokken 10.00 – 16.00.

 

Del artikel

Andre læser også