Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det tyrkiske køkken spiller perfekt hos Pasha

Af Line Ingwar Karlsen

Aarhus Nord er et vidt begreb. Det vælter ikke ligefrem med restauranter her. Området er blandet. Der er en del erhvervsvirksomheder. Og trækplasteret er uden tvivl Storcenter Nord. Her er i øvrigt også et hav af gratis parkeringspladser. Ved siden af Storcenter Nord ligger en tyrkisk restaurant. Pasha er navnet. Umiddelbart ikke prangende på nogen måde. Tværtimod. Facaden snyder lidt. Det er ikke på grund af den, du skal besøge Pasha. Restauranten er kendt for det traditionelle, autentiske, osmanniske og tyrkiske køkken.

Pasha - Restaurant & Café

Forvirrende menukort

Vi var sikre på, det var det tyrkiske køkken, som var omdrejningspunktet. Men da vi ser pizza, burgere, pastaretter, græsk bøf og så videre, kommer vi i tvivl. Umiddelbart en helgardering. Hvorfor ved jeg ikke, men det skulle senere vise sig, at de tyrkiske retter smagte forrygende godt, og de burde kunne stå alene.

Indretningen hos Restaurant & Café_

Meze på huset regning

Normalt koster en omgang meze (små forretter) 89 kroner. Men hvis du bestiller tyrkiske hovedretter, får du meze med i prisen. Friskbagt brød med fem slags dip. Tomater blandet med chili og løg, humus, aubergine med græsk yoghurt, græsk yoghurt med persille og hvidløg. Den sidste med blendede grøntsager med chili. Hyggelig servering.

Lidt meze - Restaurant & Café_

Ikke så meget diskussion her

Hvis du er til lam, skal du prøve Coban kavurma. Det er små lammestykker, løg, tomat, grøn peber og hvidløg, som serveres med ris og salat. Tilbehøret kom på en tallerken ved siden af. En klasseret, hvor det møre lammekød væltede mig ned af stolen.

Coban kavurma hos Pasha - Restaurant & Café_

Tyrkisk, når det er bedst. 129 kroner for en stor portion mad, er en god pris. Indtil nu er det den bedste omgang Coban kavurma, jeg nogensinde har smagt.

Tilbehør til coban kavurma hos Pasha - Restaurant & Café_

Et par saftige spyd

Kyllingestykker, grillet tomat, grillet chili, løg, salat med syltet rødkål, revne gulerødder og tzatziki. Der var brød og ris som tilbehør. Meget reel ret, hvor kyllingekødet smagte af grillkul. Perfekt grillet. Det var på ingen måde tørt. Prisen var 89 kroner.

Kyllingspyd hos Pasha - Restaurant & Café_

Et mekka for meatlovers

Pashas grillmix består af hakket oksekød, lam, kylling, grillet tomat, grillet sød chili og tzatziki. Igen var der ris, salat med syltet rødkål, løg og revne gulerødder med som tilbehør. Der var en flot omhyggelighed med kødet. Smukt grillet. Ofte sjusker kokkene og “glemmer” kødet, hvilket gør, vi får tørt og sejt kød. Men ikke her. Det var forrygende mørt. Ros for den omhyggelighed. Helt igennem en stor ret, hvor kødet var krumtappen og løb med opmærksomheden. 139 kroner for sådan en omgang.

Pashas grillmix hos Pasha - Restaurant & Café_

Masser af plads

Der er omkring 100 siddepladser. Gæsterne var blandede. Et bud var, at der var en fem til seks forskellige nationaliteter samlet. Der var fred og ro, på nær nogle få larmende børn, hvor forældre havde opgivet kontrollen med dem. Men det var jo ikke restauranten skyld.

De første gæster hos Restaurant & Café_

Det mener vi:

Pasha laver forrygende god og ærlig mad. Betjeningen var sød og relativ hurtig, selvom der var godt med gæster i restauranten. Vi bestilte kun deres tyrkiske mad, da det ligesom var formålet. Hold fast i det køkken. Det er godt. Og til prisen en stor anbefaling. Vi drak tjekkisk øl til vores mad. 45 kroner stykket gav vi for de store fadøl. Fair pris. Hvis du er til det tyrkiske køkken, så er Pasha et bud af de bedre. Deres andre retter, kan jeg af gode grunde ikke mene noget om, da jeg ikke har smagt dem.

 

Pasha Restaurant & Café

Paludan-Müllers Vej 28
8200 Aarhus N
Telefon: +45 32 19 20 21
Web: 

DB_AarhusUpdate-bannerreklamer_3_930x180

Del artikel

Andre læser også