Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DHL Stafetten takker af for i år

Af anders@sommersangdigital.dk

Den sidste kilometer er løbet, der ligger kun aske tilbage i grillene og fyrværkeriet har lyst Mindeparken op en sidste gang.

 

Den 35. omgang af DHL Stafetten i Aarhus bød på et begivenhedsrigt program og ustabilt dansk sommervejr. Tirsdagens deltagere fik lidt regn, onsdag bød på solskin og torsdag på skybrud.

 

Mudderstier i Mindeparken

Allerede inden opvarmningen gik i gang åbnede himlen for sine sluser, og det varede ikke længe før stierne i Mindeparken blev forvandlet til mudder. Til trods for vådt tøj og mudrede sko var der smil at finde hos deltagerne, der rykkede ind i teltene og hyggede sig bag dukkede teltruder.

DHL Stafetten takker af for i år

Torsdag toppede med 17.000 deltagere

Torsdag var ikke kun den vådeste men også den største aften rent deltagermæssigt. Omkring 17.000 deltagere var tilmeldt; 11.500 løbere og 5.500 walkere. Nogle af aftenens store deltagere var Aarhus Kommunes Børn og Unge, Lego, Bestseller og Grundfos. Derudover var stafettens navnesponsor, DHL, og en af madkassens populære sponsorer, Carletti, at finde på startstregen.

 

Oprydningen er allerede i gang

De næste dage skal der ryddes op i Mindeparken. “Heldigvis er Mindeparken ikke booket de næste dage, så vi behøver ikke skynde os med at få det hele ryddet, mens det er allermest vådt” fortæller eventansvarlig hos Aarhus Motion Jeannet Boye Sørensen.

DHL Stafetten takker af for i år

Hun lægger dog ikke skjul på, at det er et noget større arbejde at rydde op efter sådan en omgang regn: “Vi har næsten 4 km hegn med våde og mudrede bannere – det tager lidt tid, inden de ligger tørre og fine i kasserne igen. Men that’s the name of the game, når man er eventarrangør” afslutter hun med et smil.

 

Tillykke til aftenens hurtigste hold:

 

Mixhold: Forsvaret – Rådgivningsafdelingen i tiden 1:32:34

Mænd: Ennova one i tiden 1:39:51

Kvinder: Nordisk Film hold 2 i tiden 1:52:23

 

DHL Stafetten takker af for i år

Del artikel

Andre læser også