Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den 11. maj er Aarhus vært for det officielle Barista DM

Af Line Ingwar Karlsen

Aarhus tager skeen i egen hånd. Igen, kan man fristes til at sige. De danske kaffemesterskaber 2014 blev aflyst for godt en uge siden. Det passede ikke fire af byens førende kaffebarer. Det var ikke godt nok, så derfor har de lavet deres eget mesterskab. Det bliver et officielt danmarksmesterskab, hvor de bedste baristaer vil mødes og kæmpe om titlen. Vinderne kan kvalificere sig til verdensmesterskaberne i den italienske by Rimini den 10. – 12. juni.

 

De fire driftige aktører på det aarhusianske kaffemarked er Great Coffee, Sigfreds Kaffebar, La Cabra og Baresso  i Aarhus. Allerede dagen efter aflysningen satte de sig sammen og besluttede, at de ville mesterskabet i Aarhus. Sådan, fristes man til at sige! Firkløveren siger, ”at en af grundene til, at vi har gjort det her, er, at det er pinligt, det ikke bliver til noget”. Der kommer deltagere fra hele Danmark. Så det er ikke kun et lokalt mesterskab, men et for de bedste baristaer i Danmark.

 

Intimt og socialt mesterskab

Normalt bliver kaffemesterskaberne holdt, i et stort lokale eller hal om du vil. I 2011 var der et kæmpe kaffeshow i Ridehuset i Aarhus. Sidste år var det i Bella Centeret. I år bliver det mere intimt og socialt. Arrangørerne har valgt at sprede det ud på flere steder, dog inden for gåafstand. Gæsterne kommer helt tæt på mesterskabet, da det foregår hos Sigfreds i Guldsmedgade, Great Coffee i Klostergade og La Cabra Coffee i Graven. Alle tre kaffehuse ligger nærmest side om side i det gamle Latinerkvarter i Aarhus.

 

En branche i udvikling

Kaffebranchen er i konstant udvikling. Meget kører på frivillig basis. Kaffefolk mødes og nørder kaffe i deres fritid. For mange er det en ny verden, hvor vi ser helt nye smage, som vi ikke vidste fandtes. Aarhus har længe haft nogle af landets bedste baristaer. Det er ikke nogen hemmelighed. En del arbejder på byens mange kaffebarer, men også en del er hjemmeristere eller hjemmebryggere. Det er måske også derfor, at mange er bange for at stille op i konkurrencen, hvis man ikke er på eliteplan.

 

Program for søndag den 11. maj

 

La Cabra kaffe kl. 11.00

Her startes med cupping af 15 – 20 forskellige kaffer. Det går ud på at gætte, hvor de enkelte kaffer kommer fra. Til jeres info, så har La Cabra lovet at bage ekstra af deres lækre brød, hvis nogle er morgensultne.

 

Great Coffee kl. 13.00

Derefter går vi videre til Great Coffee, hvor der afholdes Brewers cup og Barista mesterskaber. Vi starter med Brewers cup, hvor den obligatoriske del er udeladt. Så man skal kun brygge sin egen medbragte kaffe, som er iflg reglerne.

 

Sigfreds kaffebar kl. 18.00

Omkring klokken 18 går vi videre til Sigfreds kaffebar i Guldsmedgade og holder Latte Art Throwdown. Til Latte Art har vi valgt 3 forskellige kopper. 300 ml, 200 ml og 90 ml. så det er lige svært for alle. Her er det visuelle vigtigt, så man vil finde en blandt publikum, som kan være gæstedommer.

 

Præmieoverrækkelse bliver kl. 21.00

Det bliver på Sigfreds kaffebar i Guldsmedgade. Her kåres vinderne inden for hver kategori, når sidste konkurrence er sluttet. Hvis man ikke er til kaffe, så kan der også købes øl hos Sigfreds. Stor ros til de driftige kaffefolk i Aarhus. Vi glæder os til at være med til en fantastisk kaffedag.

 

Speciality Coffee Association of Europe

Den europæiske brancheorganisation, Speciality Coffee Association of Europe, står i år bag verdensmesterskaberne i Rimini. SCAE Danmark, SCAE er en organisation, som arbejder for at højne kvalitets og videns niveauet, både hos professionelle aktører i branchen og private forbrugere. Hvert land har et nationalt mesterskab. Her skal man vinde for at gå videre til verdensmesterskabet. Danmark har vundet flest verdensmesterskaber. Der er afholdt 14 mesterskaber. Det første mesterskab startede i år 2000.

Del artikel

Andre læser også