Drudenfuss – byens bankende puls

Navnet Café Drudenfuss er ikke kendt for alle. Men når du fortæller, at det er caféen på hjørnet, den med de mange grønne blade på facaden, så er det straks noget andet. Så ved de godt, hvor stedet ligger. Midt i det gamle Latinerkvarter. Tæt på det hele og indbegrebet af byens puls.

Café Drudenfuss i Latinerkvarteret

Når vejret er godt, er der fyldt med mennesker på hjørnet. Der er langt fra borde og bænke nok, så flere tager fortovet i brug. Vi har spist på Drudenfuss en del gange, men uden kamera og blok. Caféen laver så god og vellykket mad, at vi vil skynde os at anmelde den.

Livet på hjørnet i hjertet af Latinerkvarteret

Placeringen er selvsagt i top – i et at de gamle og smukke huse. Den ligger der stille og roligt, med udeservering i det omfang den konservative og bureaukratiske Aarhus Kommune tillader det. Der er dog plads til 50 sidder siddende gæster, men efterspørgslen er større, meget større endda. De to ejere af Drudenfuss hedder Christian Engbirk og Mads Poulsen. De har ejet Café Drudenfuss i godt fire år nu. Begge flinke og kreative mænd, som gerne vil gøre en forskel med det, de laver. Det gør de også. Ingen tvivl om det. Drudenfuss er noget helt specielt, og de to relative unge mænd har i den grad løftet den ellers så historiske café. De har fået fornyet caféen og fået et yngre og mere kreativt publikum som stamgæster. Drudenfuss er også en bar med livemusik, hvilket gør af caféen skiller sig mere ud fra den typiske café. Der er mellem to seks arrangementer om måneden.

Baren på Drudenfuss

Stolt cafémad – intet snobberi

Mange caféer vil gerne være restauranter. De snobber opad, men ikke kun det, deres priser følger også med op. Drudenfuss er ikke en restaurant. Det er en café – en rigtig café. Og ikke mindst er de stolte over at være en café, og tager afstand fra at deres mad er bedre og billigere end på mange restauranter. Men ikke desto mindre er maden på Drudenfuss god og billig i forhold til, hvad du får. Uanset diskussionen om forskellen på en restaurant og en café, så er jeg enig i  at alle caféer burde lave mad, som vi har oplevet det på Drudenfuss. Vi var ude i at spise seks retter i alt. Hver især var de meget forskellige, men tilsammen var de et udtryk for velsmag og nytænkning. Flot kvalitet og pris på alle seks retter. Lad os starte med de faste klassiske retter.

Fiskedeller med smag

Første ret var en sikker vinder. Det var fiskefrikadeller med hjemmelavet kartoffelsalat, løvstikkemayo, radiser, purløg, hjemmebagt brød og fennikelremoulade. Prisen er 100 kroner. Her får du noget  for pengene. Hvis du ikke er en gammelsulten håndværker, vil jeg påstå, du sagtens kan blive mæt af den ret.

De nystegte fiskefrikadeller var et hit, men også kartoffelsalaten gjorde det godt. Især letheden – den var på ingen måde fed i smagen, tværtimod.

Fiskefrikadeller med kartoffelsalat på Café Drudenfuss i Aarhus

Nordisk Döner

På den anden side af bordet stod den nordiske döner med pulled pork, persille, æbler, salat og en ravigotte-dressing. Prisen var også 100 kroner. God rund pris som man let kan huske. Du får masser af saftig mørt kød – ikke noget fedteri her. Igen en stor mættede ret – ros for det. Vi vil gerne understrege, at det er deres egen fortolkning af döner kebab, i en nordisk version fyldt med velsmagende svinekød. Det grønne tilbehør er i mindretal, men med så stor velsmag af kød gør det intet – tværtimod. Det lyse brød er også retænkt i den nordiske udgave, dog i en tykkelse vi ikke har set før. Den nordiske Döner er allerede en klassiker, som har bidt sig fast blandt stamgæster og alle os andre.

Nordisk Döner på Café Drudenfuss i Aarhus

En dyr hotdog der mætter

Anden servering var en gourmet hotdog lavet med økologisk grovbrød, en speciel og krydret pølse, dijonsennep, ketchup, fennikelremoulade, dehydrerede løg, cornichoner og karse på toppen. Prisen var 70 kroner, men den var alle pengene værd. Balancen mellem surt, salt, bittert og sødt var genial her. Hvis man skal tale om en signaturret på Drudenfuss, vil deres hotdog være en oplagt kandidat. Den har allerede klassikerstatus og fås desuden i en vegetarversion.

Gourmethotdog på Café Drudenfuss i Aarhus

Coq au vin

Desværre, så var den helt uforglemmelige franske klassiker en tavleret den aften, vi var der. Men den smagte  fantastisk. Stor portion til en svinebillig pris, 125 kroner. Med denne ret er vi nok, det tætteste vi kommer på en klassisk ret, dog serveres den med ristede kartofler, i stedet for baguettes eller kartoffelmos, som man får til den oprindelige franske opskrift. Den er med store økologiske hanestykker, mør som smør. Vinen er kogt godt ind. Der er lidt mindre, end jeg havde ønsket det, men til gengæld var konsistensen tykkere og med mere smag.

Coq au vin på Café Drudenfuss i Aarhus

Lam som i himlen

Lammeculotte med grønne asparges og syrlig myntedressing. Prisen var 90 kroner. De sprøde asparges var perfekt dampet – ros for det. Meningen er så, at du til dit lam kan købe forskellige side orders. Du kan vælge mellem spæd salat, nye kartofler med smør og persille, kartoffelsalat eller grøn pasta. Prisen er ens, 40 kroner uanset hvilke af de fire du vælger.

Lammeculotte med grønne asparges og syrlig myntedressing på Drudenfuss

Stabil og sikker caféburger

En cafè skal have deres egen caféburger, det siger sig selv. På Drudenfuss er burgeren med hjemmelavet sesam/maltbolle, dansk økologisk oksekød, cheddar, bacon, ketchup, sød sennep, tomat, salat og løg. Som tilbehør får  du ristede kartofler med deres hjemmelavede aioli. En helt igennem velsmagende burger hvor man får en god størrelse og smagsoplevelse for pengene.

Caféburgeren på Drudenfuss

Et vinkort man kan overskue

Drudenfuss er ikke en vinbar, men en café med bar. Du skal ikke bruge lang tid til at komme gennem vinkortet. Der var syv røde vine på kortet. Priserne startede ved 225 kroner for en flaske op til 500 kroner for den dyreste. Det er et meget fair niveau. Vi fandt en ganske fin vin til prisen – så ingen kritisk herfra. Øl og champagne er derimod stærkt repræsenteret på kortet, for ikke at tale om de forskellige drinks.

Det store ur på Café Drudenfuss_

Økologi, udvikling og teamwork

Det, at en storsælgende klassiker, som for eksempel den klassiske fiskefrikadelle med det hele ryger af menukortet, er et tegn på, at man ikke ønsker at gå i stå. Dog sker det ikke uden en del modstand fra stamgæsterne.

Vi fik en kort snak med den ene ejer af Café Drudenfuss, Mads Poulsen. Han er uddannet kaospilot. Han er derfor vant til forandring, nytænkning og innovation. Mads Poulsen og hans makker, Christian Engbirk, har begge høje krav til det, at drive en café. Det ses tydeligvis på maden. Begge ejere presser hele tiden køkkenet til at tænke nyt, så de ikke går i stå eller hviler sig på laurbladene. Derfor oplever vi ofte nye retter, hvor  man for det meste retænker klassiske caféretter, men også afprøver nyopfindelser. De bruge begge en del tid på, at finde inspiration til deres café fra både Berlin og Barcelona. At Berlin på flere måde har været en stor inspirationskilde for dem, ses tydeligvis på den nippe lidt rå indreting.

Sofaen på Café Drudenfuss_

Betjening som er tilstede

Noget, vi oplevede de sidste gange, vi spiste på Drudenfuss, var en aktiv betjening, der var tilstede. På mange caféer ser vi alt for unge og uerfarne tjenere, som slet ikke har føling med gæsterne. Det er vi heldigvis fri for på Drudenfuss. Vi ser et personale, som helt klart gerne vil snakke og møde nye mennesker. De er udadvendte og har med garanti fået at vide, at deres opgave er at servicere gæsterne. Noget, vi et par gange har bemærket, er, at tjenerne simpelthen sætter sig på hug  ved gæsternes bord, så de er i øjenhøjde. Flot – stor ros. Det fortæller, at man ikke står og taler ned til gæsterne, men er på samme niveau. Altså der tænkes over tingene på Drudenfuss.

Aftenstemning på Café Drudenfuss_

Kreativ dagligstue

Charme, dagligstue, økologi, hygge og varme er nogle af de nøgleord, jeg kan sætte på Drudenfuss. Her kommer mange forskellige mennesker. De fleste aldre er repræsenteret, men der er klart en overvægt i aldersgruppen 20 til 40 år.

Caféen holder i øvrigt åben hele året, på nær juleaften og 1. juledag. Søndag lukker Drudenfuss dog klokken 19. Byens Spiseguide giver en ubetinget anbefaling af Drudenfuss, både for deres mad, stemning, beliggenhed og deres betjening.

Café Drudenfuss

Graven 30
8000 Aarhus C
Telefon 86 12 82 72
Mail: info@drudenfuss.dk
www.drudenfuss.dk

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

11 kommentarer til “Drudenfuss – byens bankende puls”

  1. Jens Panduro

    Jeg er helt i jeres beskrivelse af maden. Man får fantastisk mad til små penge. I skal have ros for at anmelde caféer og ikke kun restauranter.

    Svar
  2. Louise Conradsen

    Cool café. Det er nok det tætteste Århus kommer på Berlin. Jeg kan kun anbefale Drudenfuss. Især deres mad holder jeg meget af. Sjovt nok nævner I deres vinkort – ja, det er ikke så stort. Lidt underligt nu hvor jeg tænker over det.

    Svar
  3. Margrete

    Tak for tippet. Der skal vi vist snart fordi. Hvorfor må man ikke have mere udendørsservering i Århus. Ved I det? Kh Margrete

    Svar
  4. Kim Drejø

    Sådan. Det har de sgu fortjent. Har aldrig læst en anmeldelse af Drudenfuss, så ros for I finder de steder som fortjener en god anmeldelse

    Svar
  5. Kathrine Bjerre

    Jeg flytter til århus om 14 dage. Så det ser ud til, at jeg har fundet en potentiel stamcafé. Ros til jeres guide. Fedt i anbefaler de steder der er gode, tak for det. Ha en god lørdag:)

    Svar
  6. Lotte C

    God anmeldelse. Ros for jeres billeder. Jeg synes godt nok at maden ser billig ud, især med de store portioner. Jeg må vist snart fordi og spise. Latinerkvarteret er fantastisk, i stedet for de alle ens caféer ved åen.

    Svar
  7. Christine Jakobsen

    Hej med jer
    Hvor er det godt I anmelder maden på Drudenfuss. Det har de godt nok fortjent. Jeg er helt enig med jer i anmeldelsen. Tak for det. Ha en dejlig dag!

    Svar
  8. Bent Jensen

    Tak for jeres grundighed. Det ser god og billigt ud. I skal have stor ros for jeres seriøsitet i jeres anmeldelser. Det kan man da bruge til noget. Jeg skal til Århus i morgen og anede ikke hvor jeg skulle spise frokost med en par forretningsforbindelser, men det ved jeg nu. Tak skal I have.

    Svar
  9. Uffe Henriksen

    Tak for det her tip. Jeg læser alt hvad I skriver og bliver nød til at rose jer for jeres foto. De løfter bare en tekst op på en andet niveau. Vh Uffe

    Svar
  10. Hanne Fall

    Drudenfuss er et cool sted. Dog vil jeg mene at cafeen også er for folk over 40 år:)

    Svar
  11. Pamela Svarrer

    Vi var 2 damer i tresserne, der spiste burger d. 15.01.14. – virkeligt godt – Drudenfuss kan absolut anbefales. –

    Svar

Skriv et svar