Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En Aarhusklassiker – Fredes Flyvende Tallerken

Af Jan L. Pedersen

Fredes fortjener en anmeldelse og en anbefaling. Stedet som ligger på hjørnet af Østbanetorvet overfor Paustian og statuen af Peter Sabroe. Lige siden 1996 har Frederik Pedersen lavet god og billig mad i høj kvalitet. Maden har endnu aldrig skuffet os.

Fredes er næsten altid fyldt med mennesker, hvilket unægtelig hænger sammen med stedet størrelse og popularitet. Men hos Frede er det ikke et problem at der næsten altid er fyldt op, tværtimod. Derfor har en del bevist valgt take away fra Fredes Flyvende Tallerken. Alt hvad vi har smagt hos Frede er enkel, indbydende og velsmagende. Der er ikke så meget overflødigt, men det der er, er til gengæld originalt og gennemtænkt.

Maden

Vi har spist meget forskelligt på Fredes, men hvis vi skal anbefale noget helt specielt hos Frede må det blive;

Caesar Salad med romainesalat vendt med parmesan, bagte tomater & klassisk caesar dressing. Hertil hjemmelavede brødcroutoner & frisk agurk. Med eller uden plukket kylling.

En Aarhusklassiker - Fredes Flyvende Tallerken

Fredes Fish ‘n’ Fries med kørvel og hvidløgs-mayo er en enkel klassiker på Fredes. Fisken er frisk og det er pænt store portioner der serveres, så du bliver helt sikkert mæt.

En Aarhusklassiker - Fredes Flyvende Tallerken

Vi fik også den efterhånden meget kendte UFO-burger. En burger der for mange er blevet lidt af en klassiker i Aarhus. Kødet er saftig med stor kødsmag.

En Aarhusklassiker - Fredes Flyvende Tallerken

Chorizo og manchego sandwich med den klassiske spanske pølse og manchego ost, tomatsalsa, frisk agurk, artiskok, pesto. Pølsen er ikke så tyk og meget mør i det.

En Aarhusklassiker - Fredes Flyvende Tallerken

Wild Turkey Sandwichmed sprængt kalkun, mangochutney, bagte peberfrugter, safransyltede agurker, kryddermayo, salat er værd at prøve. Vi kan varmt anbefale den. Chutneysmagen er sød og passer godt til kalkunen. Jeg har ikke smagt en sandwich som med denne unikke smag før, og vil til en hver tid anbefale den.

En Aarhusklassiker - Fredes Flyvende Tallerken

Varmrøget laksesandwich med paprika dulce, syltet agurk, romesco samt salat er for dem der elsker fiskesandwich. Den er enkel, ikke så krydret i smagen men alligevel fyldt med smagsnuancer.

En Aarhusklassiker - Fredes Flyvende Tallerken

Gravad Okse Sandwich er fantastisk. Der er selvfølgelig  gravad mørt oksekød i, røget rødløg, pesto, rødkålstzatziki samt salat. Det er en sandwich man ikke lige kan få på et hvert gadehjørne, den er anderledes, men er meget velsmagende. Især er rødkåltzatzikien værd at fremhæve.

Steak af entrecoté med Fredes fries og kryddermayo eller salat med årstidens grønt og sennepsviniagrette. Serveres med pesto eller Mos af kartofler og selleri. Prisen er kun 140 kroner, og den må klart anbefales. De gange jeg har fået entrecotéen hos Frede har den været ufattelig mør.

Hvis man ønsker ekstra tilbehør af nogen art kan det bestilles til 10 kroner stykket. Det er et koncept Frede har stor succes med og som benyttes især af de mange stamkunder.

Vinkortet er ikke det største jeg har set, men det er solide og billige vine. Ølkortet er til gengæld med lokal øl fra Århus Bryghus og WinterCoat i Sabro. Vi vil varmt anbefale at smage de lokale øl som i øvrigt går godt i spænd til en stor del af maden på Fredes-

Det er lidt svær at vurdere hvilken kategori vi skal placere Fredes Flyvende Tallerken i. Det er jo både en restaurant, en café og en take away, så den kommer med i alle tre kategorier.

Atomsfæren

Hos Frede er der en afslappet og meget behagelig stemning. Det er jo ikke et stort sted, men til gengæld et rum hvor man kan føle sig afslappet, sådan et rum man altid har lyst til at vende tilbage til. Betjeningen var perfekt, det er meget søde og begavede kvinder der ofte står for serviceringen. Frede har altid været god til at finde det ”rigtige” personale, hvilket klart kan ses ved et besøg på den flyvende tallerken.

En Aarhusklassiker - Fredes Flyvende Tallerken

Fredes flyvende Tallerken er for mig blevet til et livslang kærlighedsforhold. Jeg er simpelthen blevet afhængig at kigge forbi på Fredes på Østbanetorvet, gerne bare til en kop kaffe, dagens kage eller de tre gode oste. Fredes har mange god bud på god mad, så det er svært at vælge sin yndlingsret der.

 

Fredes Flyvende Tallerken
Østbanetorvet 2
8000 Aarhus C
Telefon 86 16 92 57
Mail: info@fredesflyvendetallerken.dk
 
Besøg Hjemmeside

Åbningstider –
Varm mad
Mandag – Torsdag fra 12.00 – 20.00
Fredag og Lørdag fra  12.00 – 21.00
Søndag fra 12.00 – 21.00
 
SandwichBar
Mandag – Torsdag fra 11.00 – 20.00
Fredag og Lørdag fra 11.00 – 21.00
Søndag fra 12.00 – 21.00
 

[mappress mapid=”20″]

Del artikel

Andre læser også