Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Et eventyr om tang – Grenå, et tidligere mejeri, lidt solceller, et par gæve gutter og en genial idé!

Af Line Ingwar Karlsen

Vi har flere gange – og flere forskellige steder smagt tang. Ikke ved stranden, men på nogle af verdens bedste restauranter. Ikke kun, men blandt andet. Det viste sig, at den tang, vi spiste på toprestauranter i København og Hamborg, kom fra Grenå. Interessant, da Grenå ligger i vores pastorat. Vi tog en tur til Grenå for at undersøge tangens oprindelse og vandring, men også for at få en kop kaffe med et par herlige iværksættere. Heine Max Olesen og Kristian Skjold Ottesen er navnene på de to medejere, som stillede op til en snak og en rundvisning.

iværksætterne Kristian og Heine fra Nordisk Tang

Solceller og en ø i Horsens Fjord

Nordisk tang by Endelave Seaweed ligger i Grenå. 65 km fra Aarhus. Ikke særlig langt. På vejene derud vælter der ikke ligefrem med biler. Paradoksalt er lokalerne et af Arlas tidligere mejerier, som igen har fået værdighed. De store bygninger summer af aktivitet, og der er for alvor kommet gang i det gamle mejeri igen.

 

Nordisk Tang og Endelave Seaweed fusionerede den 17. april i år. Bjarne Græsbøll Ottesen, som ejer Seaweed på Endelave, kunne godt se idéen i en fusion. Gennemsnittet på landmænd på Endelave er 73 år, så det gjorde ikke noget, at alderen kom lidt ned på øen. Hans søn, Kristian Skjold Ottesen, var også med i firmaet. Nordisk Tang og Heine Max Olesen var deres kollega, eller konkurrent om du vil. Det er trekløveret, som i dag er de ledende kræfter bag Nordisk tang. Kristian Skjold Ottesen har boet og arbejdet 10 år i Asien og har set, hvordan man bruger tang derude og hvilke muligheder, der er i tang.

Nordisk Tang i Grenå

Satser på fire tangarter

Tang er en videnskab. Så meget har jeg forstået. Men i min søgen efter, hvorfor man kan leve af at plukke alger, og sælge dem igen kommer vi ind på mængde og typer. Makroalger hedder de rigtig, men i daglig tale kalder vi dem bare tang. De lever i havvand. Der findes mere end 300 forskellige arter i Danmark og 10.000 på verdensplan.

 

Det viser sig, at Nordisk tang for tiden har fire forskellige typer tang. Blæretang, buletang, sukkertang og søl. Sidstnævnte går under navnet, havets bacon. Det smager af bacon og kan med legende lethed slå Tulips hårdtpumpede bacon i smag. Ret cool.

Tørret tang fra Nordisk Tang i Grenå

Umami-smagen findes tydeligt i tang. Den kan faktisk være ret gennemtrængende, hvilket kun er et plus i madlavning. Tang indeholder mellem 10 og 100 gange højere koncentrationer af vitaminer og mineraler end almindeligt frugt og grønt. Tang indeholder desuden sunde kostfibre, gode fedtstoffer (især omega-3-fedtsyrer), et højt indhold af protein, sporstoffer, antioxidanter og bioaktive stoffer.

 

Fiskerne bander stadigvæk over tang i garnet

Men ikke så meget som tidligere. De dage, hvor tang var et onde, som gik i fiskernes garn, er ovre. Og dog. De få fiskere, som stadigvæk fisker med garn, døjer stadigvæk med tang. Men ellers er tang blevet en ressource. Ikke kun i Asien, men også i Danmark og resten af Skandinavien. I Asien har man spist tang i flere tusinde år. Så måske er det på høje tid, vi danskere kommer i gang.

 

Nu er tang jo ikke en hyldevare – endnu

Det er jo et faktum, at tang ikke helt er slået an i supermarkederne og hos den almindelige forbruger – endnu. Derfor har Nordisk tang lavet en webshop, hvor de fleste produkter kan købes. Ud over den, så er der 56 butikker i Danmark, som forhandler tangprodukterne. Alle er specialbutikker. Produkterne fra Nordisk tang er efterhånden mange, og flere kommer løbende til. Vi kan nævne tangsalt, tangpesto, tørpesto, tangsennep, tørret tang, sushiplader af tang, tangmel, tangolie og flere forskellige krydderier med tang i. Jeg har smagt flere af dem, og jeg skal lige love for, drengene derude på mejeriet i Grenå rammer plet på smagen. Heine Max Olesen fortæller, at produktudvikling og smag er helt afgørende, når vi har med et så nyt produkt som tang at gøre. Hvis ikke smagen sidder lige i skabet, er det jo underordnet, hvor gode vi selv synes, vi er.
En palle med tang - Nordisk Tang

En skov af tang

Vi er jo i Jylland, og lige midt i der hvor kornet gror. Derfor er det ganske naturligt at tale størrelser. Herude ved alle, hvad en hektar er for noget. 10.000 kvadratmeter. Et område med tang fylder mellem 20 og 40 hektar. De kalder det for en tangskov. Det virker meget logisk. I Danmark er klimaet fint til tang. Tangen sås i juni måned, og høstsæsonen starter i april-maj året efter og slutter sidst i august – alt efter årets temperatur.

 

Miljøet elsker tang

Flere tangskove er godt for miljøet, da tang jo danner ilt. Bæredygtig produktion er en selvfølge her. Mere af det. Mulighederne er gode i Danmark, og ikke mindst området omkring Grenå. Strømforhold og vandet er specielle her, hvilket er helt perfekt til dyrkning af tang. Et nyt projekt i Grenå er i gang med at se på oprettelse af en ny tangskov på 40 hektar.

 

Tangsnaps – ja selvfølgelig

Havet, fisk, stranden og tang rimer på snaps. Det ved enhver da, fortæller Heine os. Derfor har Heine, Bjarne og Kristian kastet sig over snapsen. Det har de gjort i bogstaveligste forstand, for de har lavet en tangsnaps. En eksklusiv en af slagsen. De har lavet den på Brænderiet Enghaven, med kyndig sparring af Esben Moestrup, som ejer brænderiet og har en kolossal viden om brændevin. Den er ved at være klar, og kommer kun i et begrænset antal. Hvis det bliver en succes, så er iværksætterne klar til at producere den fast. På mit spørgsmål om hvorfor de er begyndt at lave snaps, kommer svaret prompte,”fordi det er sjovt”.

 

Anerkendelsen vælter ind over Nordisk Tang

Siden idéen om at gøre tang til noget man spiste, er der sket meget for virksomheden. Omverdenen har set med fra sidelinjen, hvilket har gjort, at virksomheden har vundet en del priser. Blandt andet Business Region Aarhus’ iværksætterpris 2015. Her vandt de for, “Bedste fysiske produkt”,

“Bedste immaterielle produkt” og ikke mindst “Den kreative pris”. Før måtte Nordisk tang pænt spørge, om de kunne komme med på messer, foodfestivaler, madevent med videre. Sådan er det ikke mere. Nu bliver de inviteret. Både i Danmark, men også i det meste af Norden. Ikke mindre end 7 messer og foodfestivaler skal Nordisk tang deltage på her i efteråret. Ikke mindst, vores egen foodfestival i Aarhus laver de tangshow på.

 

Hvordan bruger man så tang i maden?

Ja, det spørgsmål er vi nok mange, som har eller har haft. Jeg er en af dem. Derfor gik jeg de to unge tangmænd lidt på klingen. Heine driver også den lokale fiskehandel på havnen i Grenå, mens Kristian ligner en, som ved meget om mad. På spørgsmålet er de to ved at snuble over hinanden for at svare. Det er ikke noget, som sker så ofte på de her kanter. Men jeg fornemmer, at de har fået det spørgsmål mange gange før. Det gør ikke svaret mindre interessant. Det korte og sammenkogte svar er, at de samarbejder med forskellige kokke, madbloggere med videre. De bruger deres tangprodukter i deres mad, og der er allerede kommet en del opskrifter, men flere er på vej. De to tang-herrer understreger samstemmende, at vi jo er i en udviklingsproces, og tang er helt nyt for langt de fleste. Så ting tager tid. Selvom jeg synes, der er kommet god fart på virksomheden i det gamle Arla-mejeri.

 

Mon ikke vi i fremtiden vil se mere til de to energiske iværksættere. Om ikke andet så kommer der ganske sikkert flere tangvarianter i spil. De to unge fyre ligger i hvert fald ikke på den lade side. De er produktive og kreative og brænder for det de har med at gøre. Respekt herfra!

 

 

Del artikel

Andre læser også