Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fællesspisning på Bispetorvet – Frederiksgade 42 står bag

Af anders@sommersangdigital.dk

Nyd fællesskabet og den gode stemning, når Smag på Aarhus sammen med Fællesspisning Aarhus, som Frederiksgade 42 står bag, rykker ud i byens rum og serverer en lækker menu med vilde råvarer til Vild Smag Festivalen.

 

Når Vild Smag markedspladsen på Bispetorvet lukker ned lørdag den 29. april klokken 16.00, pynter vi ekstra op i det store telt og skaber en hyggelig ramme om fællesspisning, der starter klokken 17.00.

 

Fire retter mad for en hund

Menuen til fællesspisningen består af fire lækre retter baseret på naturens egne råvarer. Først serveres en vild velkomstdrink med eller uden alkohol. Derefter er der en lille snack med brændenælde. Som hovedret er der lam med skvalderkål og kartofler med ramsløg serveret med en salat krydret med strand sennep og pyntet med tusindfryd. Vegetarer får tilbudt portobello svampe i stedet for lam.

Det koster 100 kroner pr. person at deltage, og hvis man vil være sikker på at få plads, skal man købe billet på forhånd via Smag på Aarhus’ hjemmeside eller facebookside. Her er der et direkte link til billetkøb i beskrivelsen af arrangementet. Man er også velkommen til at dukke op på dagen og se, om der er flere pladser. Efter middagen er det muligt at tilkøbe kaffe og kage lavet på sødskærm.

  • Den vilde menu bliver serveret i tidsrummet klokken 17.00 – 19.00.

Nyd maden og det hyggelige fællesskab midt i Aarhus efter en dag med masser af spændende oplysning om vilde råvarer.

Fællesspisning på Bispetorvet - Aarhus Update

Arrangementet er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Kommunes projekt Smag på Aarhus og Fællesspisning Aarhus, som Frederiksgade 42 står bag.

 

Tre dages festival

Vild Smag Festival er en mini-festival, der sætter vilde råvarer og vild mad på dagsorde- nen og inspirerer alle til at komme ud i naturen. I foråret spirer de spiselige grønne urter overalt, og Aarhus Bugten er et helt tag-selv-bord af delikatesser med alt fra tang til skaldyr.

Festivalen foregår fredag eftermiddag foran Den Grønne Ambassade, lørdag med boder og fællesspisning på Bispetorvet, lørdag er der foredrag i Dome of Visions og gennem hele weekenden er der arrangementer og guidede ture ud i naturen.

Samlet set skal Vild Smag Festival give aarhusianerne inspiration til at bruge lokale og vilde råvarer i eget køkken. Derfor er programmet en pallette af smagsoplevelser, work- shops og guidede ture i naturen. Smagsoplevelserne på byens restauranter skal fungere som en øjenåbner, hvor man opdager hvor lækre de vilde råvarer er. Desuden er der med festivalens øvrige aktiviteter fokus på, hvor man finder vilde råvarer i den aarhusianske natur, hvordan man høster og tilbereder dem.

 

Om Smag på Aarhus

Smag på Aarhus er et 4-årigt projekt støttet af Nordea-fonden og forankret i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. Det er et ambitiøst natur- og madprojekt, hvor byens rum skal gentænkes, så der bliver flere spiselige og sanselige miljøer i Aarhus. Aarhusianerne skal selv være med til at skabe og påvirke deres nære omgivelser med smukke træer, buske og planter, der er fulde af smag. Samtidig skal den spiselige natur formidles, så flere af byens borgere opdager det mangfoldige spisekammer, som naturen i og omkring Aarhus byder på.

Del artikel

Andre læser også