Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vinterløb med fastelavnsboller og fart over feltet – se resultater

Af anders@sommersangdigital.dk

Der var på forhånd lagt op til at give den gas rundt om Brabrandsøen til årets andet Vinterløb ved Brabrand hallen. Løbsarrangøren havde som noget nyt sat pengepræmier på højkant til de hurtigste på 10 km distancen.

Aarhusklassikeren

Løbsrekorderne på den flade 10 km rute til Vinterløbet Brabrand, også kaldet Aarhusklassikeren, går helt tilbage til 1992 for herrernes vedkommende og 2000 for kvindernes vedkommende. Det blev der, trods de fristende pengepræmier, ikke lavet om på.  Herrerne var oppe imod Klaus Hansens imponerende tid på 30:16 (1992) og kvinderne skulle slå Gitte Karlshøjs tid på 33:48 (2000).

Vinterløb med fastelavnsboller og fart over feltet - se resultater

Dagens hurtigste

Louise Langelund Batting (35:40) og Thomas Wade (31:15), der blev dagens hurtigste på 10 km distancen, løb dog begge afsted med en check på 1500 kr. For at udløse denne pengepræmie skulle den hurtigste kvinde løbe under 38 min. og den hurtigste herre under 32 min, hvilket de de begge klarede uden problemer. Efter løbet var der mulighed for at hygge sig over en kop varm suppe og en fastelavnsbolle.

 

Et stort tillykke til de hurtigste:

5 km herre: Esben Hornum, Mo’s Friends i tiden 15:23

5 km dame: Sissel Møller, Nikolaj Bonde, personlig træner i tiden 17:47

10 km herre: Thomas Wade, Stay Active / In Sport i tiden 31:15

10 km dame: Louise Langelund Batting, Aarhus 1900 i tiden 35:40

 

Resultatlisten er tilgængelig på her

 

Næste Vinterløb finder sted i Hermans i Tivoli Friheden den 19. marts 2017.

 

Vinterløb med fastelavnsboller og fart over feltet - se resultater

 

Aarhus Motion skaber begivenheder, der sætter gang i benene. De står bag flere velkendte motionsarrangementer i Aarhus; herunder DHL Stafetten, BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, Vinterløbene, name it Børneløbet, Ree Park Safari Run og Aarhus Mountainbike Challenge. Aarhus Motion sender hvert år 85.000 danskere ud at løbe, gå og cykle.

 

For flere informationer

Kontakt venligst Thomas Glud, Eventchef Aarhus Motion E-mail: thomas@aarhusmotion.dk, Mobil: 6061 8525 eller Birgit Schultz, Kommunikationsansvarlig Aarhus Motion E-mail: birgit@aarhusmotion.dk, Mobil:2818 9575.

Vinterløb med fastelavnsboller og fart over feltet - se resultater

Del artikel

Andre læser også