Fotograf: Søren Gammelmark
//Det sker

Finalisterne til Årets Vildtret på Samsø er fundet

Af Redaktionen

Det var et spændt dommerpanel, der i midten af september satte hinanden stævne til kvalifikationsdelen af Årets Vildtret. Foran sig havde de 22 opskrifter på vildtretter, der var anonymiseret, så dommerne ikke vidste, hvilke restauranter, der deltog. Og dommerne var imponerede: ”Årets deltagerfelt var muligvis det bedste, der nogensinde har været i konkurrencens syvårige historie. Retterne var af meget høj standard, og det var uhyre svært at vælge,” fortæller dommer Francis Cardenau, og uddyber: ”At vi ikke kender identiteten på de kokke, der har indsendt opskrifterne, før efter valget er truffet, gør udvælgelsen meget spændende og også meget fair, da kokkenes meritter ikke er et kriterie. Stjerner, anmeldelser og kendisfak- tor betyder ingenting, kun velsmag, præsentation og brugen af råvarer.”

Fotograf: Søren Gammelmark

Lokalt grundlag for nytænkning

Ud af de 22 indkomne opskrifter blev der i enighed fundet frem til de seks bedste, hvis skabere nu kan se frem til at dyste i den store finale på Samsø den 5. november. Kokke fra hele landet og fra meget forskellige restauranter havde indsendt bud til kvalifikationen, og fælles for alle var elegant brug af lokale råvarer og spændende gastro- nomiske nyskabelser.

Fotograf: Søren Gammelmark

Fotograf: Søren Gammelmark

Årets seks finalister er:

 

  • Johannes Fjallheim Kier-Hansen | Guldrummet i Aarhus
  • Mads Kongsgaard Jensen | Souschef på Søllerød Kro (1 Michelin-stjerne)
  • Nicolas Min Jørgensen | Køkkenchef på Restaurant Substans, Aarhus (1 Michelin-stjerne)
  • Anders Rytter | Souschef på Hotel Frederiksminde, Præstø (1 Michelin-stjerne)
  • Brian Pedersen | Køkkenchef på Atelier 85, Kvistgaard
  • Mathias Sejer Sørensen | Køkkenchef på Stammershalle Badehotel, Bornholm

 

 

Samsø Madkulturhus sætter rammen

Finalen i Årets Vildtret finder i år sted i og omkring Samsø Madkulturhus, der blev indviet i sommer. Publikum kan foruden kokkekonkurrencen se frem til at deltage i forskellige arrangementer, der alle har jagt og natur som tema. Det være sig foredrag, workshops, smagsprøver og lignende.

 

Fakta

  • Årets Vildtret har været afholdt hvert år siden 2011.
  • Årets Vildtret 2017 afholdes i Samsø Madkulturhus lørdag og søndag d. 4. og 5. november 2017.
  • Årets Vildtret 2017 arrangeres af Samsø Madkulturhus og Bæredygtig jagt, der er et samarbejde mellem Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Sektionen for Større Jordbrug.
  • Foruden kokkekonkurrencen afholdes også ”Årets Vildtprodukt”, hvor et dommerpanel bedømmer forarbejdede vildtprodukter indsendt af producenter fra hele landet.

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle