Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Folkeuniversitetet gør dig klogere i Kolonihaven

Af anders@sommersangdigital.dk

Der er fordybelse, kunst og stenalderkost på programmet, når Folkeuniversitetet inviterer til debatter med forskere og kunstnere i Kolonihaven på NorthSide

 

Med en ambition om at udfordre gæsterne på NorthSide blev der sidste år indgået et samarbejde med Folkeuniversitetet, der sammen med komikeren Brian Mørk stod for en række arrangementer under titlen Tankebobler. De blev både afviklet på pladsen og i et andet nyt tiltag sidste år, Kolonihaven, der er et nyt ben på festivalen skabt for at give gæsterne nogle inspirerende oplevelser udover det sædvanlige.

 

Vi elsker det gode selskab

I år vender Folkeuniversitetet tilbage til Kolonihaven med endnu flere forskere, kunstnere og eksperter, der skal diskutere emner som strækker sig fra stress og fordybelse til mad som et kulturelt fænomen. Dermed ligger arrangementerne i de nærtliggende kolonihaver tråd med ambitionen om at skabe et rum, hvor man gennem debat, smage, lyde og ny viden kan blive inspireret og udfordret. Folkeuniversitetet er for alle, som er nysgerrige på livet og sultne efter ny viden og inspiration. Dem er der mange af på NorthSide. Derfor glæder vi os til at være med igen i år. Vi elsker det gode selskab, siger Sten Tiedemann fra Folkeuniversitetet.
 

Så har du eksempelvis set ”Historien om Danmark” på DR, kan du i en samtale mellem komiker Brian Mørk og museumsinspektør Jeanette Varberg lære mere om den rigtige stenalderkost og vaskeægte jernaldermænd, når der sættes spørgsmålstegn ved nutidens fortolkning af fortiden.

Der er også mulighed for at bruge Kolonihaven som et åndehul fra festivalpladsens puls og tempo, når Lone Overby Fjorback, ph.d. og Centerchef ved Dansk Center for Mindfulness, vil fortælle og guide dig gennem meditationsøvelser, bodyscan og stresshåndtering.

Der kommer et internationalt perspektiv i spil, når den costaricanske kunstner Leo Sagastuy sammen med antropolog Jens Sejer vil diskutere mad som et kulturelt fænomen og vise, hvordan kunst kan fungere som en analogi for forståelse af smag.

 

Hyggeligt og ubesværet

Det er uhyre vigtigt for os at kunne alliere os med stærke lokale samarbejdspartnere, der kan hjælpe os med at udleve vores ambition om at være et hyggeligt, ubesværet, men også udfordrende åndehul i Aarhus. Folkeuniversitetet i Aarhus har gennem de seneste år opbygget vidensfestivaler og folkeuniversitetsprogrammer, der rammer bredt, og samtidig er garant for et virkelig højt niveau. Så vi er virkelig glade for, at de endnu engang vil hjælpe os med at løfte overliggeren i Kolonihaven. Det siger talsmand for NorthSide, John Fogde, der desuden kan afsløre, at Folkeuniversitet har endnu en interessant samtale planlagt, der vil blive afsløret nærmere starten på festivalen.

 

Besøg NorthSide.dk for at se det samlede program for Kolonihaven, hvor der fortsat er enkelte arrangementer med ledige billetter.

NorthSide 2017 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 9.-11. juni.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2017.

Del artikel

Andre læser også