Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Food Festivalen er hermed åben – med øl, regn og lidt varm luft

Af Line Ingwar Karlsen

Tangkrogen var en smuk ramme om Food Festival 2015. Det regnede dog ved åbningen, hvilket tydeligt kunne ses på de fyldte telte. De var pænt stoppet med gæster. Trods det, var humøret højt. De fleste gæster havde dog forudset lidt dug, og havde paraply og regnjakker med og på. Åbningen var klokken 16.00. Den stod i øllets tegn, hvor en lokal øl med 8% alkohol var velkomstdrinken. Overraskende god stil. Ros for det valg! Festivalchef, Anna Lund, Direktør for Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, Erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, og ikke mindst Aarhus-borgmester, Jacob Bundsgaard, var de fire på stribe.

 

Fire på stribe

 

Anna Lund bød for fjerde gang velkommen til Nordens største madfestival. Det gjorde hun ganske glimrende. Smilende og sikker i sin sag, og ikke mindst klar i sin udmelding. Festivalen er vokset. Flere aktiviteter. Den er større, og der er flere stande end nogensinde før. Flere oplevelser er kommet til, mere udstyr, men det handler om, at alle gæsterne skal føle sig velkomne. Men ikke nok med det, de skal have viden om, hvad de spiser og drikker.

 

Både Karen Hækkerup, Troels Lund Poulsen, og Jacob Bundsgaard talte om de danske fødevarer og ikke mindst landbruget. Budskabet var klart. Vi skulle være stolte af vores landbrug, og de danske fødevarer. 25% af vores export kommer fra landbruget. Gastronomien i Danmark har aldrig været bedre. Det rosenrøde billede af de danske fødevarer var på flere tidspunkter værre, end Morten Korch ville have fremstillet det.

 

Borgmester, Jacob Bundsgaard mente, at Region Midtjylland er den stærkeste fødevare-klynge i Europa. Hvad han helt præcis mente med den udmelding, er spændende at gå i dybden med. Men vi skulle være stolte af Agro-Food i Skejby, og af den lokale stjernekok, Thorsten Schmidt, der laver mad til en tur i rummet. Det er vi hermed. Men borgmesteren har ret i, at der er flere små lokale fødevareproducenter, end der har været længe. Så det går den rigtige vej.

 

Fredag på Food Festival

 

Regnen gør, at pladsen ikke er super velegnet til lædersko. Tænk lige over det, inden du skal en tur på Tangkrogen. For uanset vejret, så ser årets Food Festival ud til at blive bedre, mere varieret og knap så kommercielt, som vi har set de tidligere år. Hvis du bare går det mindste op i, hvad du propper i munden, vil jeg anbefale at smutte forbi Food Festivalen. Det er en god, spændende og givende oplevelse.

 

Del artikel

Andre læser også