Foodie-bar
//Det sker

Foodie-bar åbner i Aarhus med det perfekte match

Af Redaktionen
Foodie-bar åbner 1. oktober på Aarhus Central Food Market. Markedet byder på velkomponerede retter fra en lang række madboder, og når tørsten melder sig, og du ønsker en dejlig kold øl til dit smørrebrød eller et godt glas vin til din tapas, så finder du mangfoldige og skønne drikkevarer hos den nye bar i den gamle Aarhus Hal.

 

Det er restaurantkæden Danish Design Restaurants, som står bag Foodie-bar, og direktør Aase Veronika Skov fortæller: ”Baren kommer til at emme af sydlandsk charme og uformel hygge. Baren er centralt placeret lige midt i hallen, og vi har det hele, uanset om du er ude efter to hurtige danskvand, en god fredagsbar med festlige bobler eller en farvestrålende drink. Ligesom hos madboderne vil udvalget skifte hyppigt, så du altid vil finde noget nyt og spændende at prøve hos Foodie-bar.”

 

Lørdag 1. oktober kl. 12.00 åbner Liège, BAHN MÌ de TASTE MÌ og Foodie-bar hos Aarhus Central Food Market. Der er overraskende god mad, og en meget stor bredde, så opgaven bliver at finde spændende drikkevarer, som passer til maden. Det ser ud som om, at det sker med åbningen af baren her.

Læs mere her:

 

Foodie bar

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle