Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forandring og fornyelse på Koldkærgård

Af Michael Qureshi

Historien om Koldkærgård går helt tilbage til 1200-tallet. Tidligere bestod besætningen af heste, grise og køer. Koldkærgård har siden 2003 fungeret som et professionelt kursus- og konferencecenter. Beliggenheden i naturskønne omgivelser kun 15 minutters kørsel fra Aarhus og moderne mødefaciliteter er attraktivt. Men i takt med at ønsker og behov hos hotel – og mødegæsterne ændrer sig, har Koldkærgård besluttet at tilpasse sine faciliteter, så de i højere grad opfylder de krav og behov, som deres nuværende og fremtidige mødegæster efterspørger.

Koldkærgård i Skejby

Hotelchefen og muligheden for en powernap

Først på året fik konferencecentret Koldkærgård ny hotelchef, Mikkel Kroustrup, som varetager den daglige ledelse af Koldkærgård. Siden han er kommet til, har hotellet haft travlt med at renovere og forny stedet. Man har fra ledelsens side ønsket at optimere både driftsmæssige og ledelsesmæssige områder på konferencecentret. I første fase af fornyelsen har prioriteringen været at opgradere mødefaciliteterne og værelserne. Husets store opholdsrum er blevet ændret til et moderne og funktionelt rum, hvor konferencecentrets gæster kan holde uformelle møder, teambuilding eller blot mødes til hyggeligt samvær.

Et værelse på Koldkærgård i Skejby

Mikkel Kroustrup, hotelchef på Koldkærgård, fortæller: Da vi tidligere i år påbegyndte planerne om at forandre og forny Koldkærgård, var vi meget fokuseret på, at vi fremover skulle kunne matche de behov og krav, som vores konference- og mødegæster efterspørger. Vi har da også rådført os med flere af vores konferencegæster. En af de vigtigste ting for nutidens mødegæster er, at konferencestedet kan tilbyde professionelle, afslappende og velfungerende rammer. Og især at stedet kan tilbyde fleksible løsninger, som indbyder til kreativ tænkning i lidt mere uformelle miljøer end det klassiske mødelokale. Vi har derfor valgt at totalombygge og renovere vores største fællesrum, som ligger i hjertet af hotellet, så det i dag fremstår som et rum med mange muligheder. Vi har desuden etableret forskellige områder i huset, der fungerer som ”mini-møderum”, hvor gæsterne kan holde deres pause eller mindre uformelle møder.

Ny lounge på Koldkærgård i Skejby

Serviceniveauet er øget med døgnbemanding og som en del af fornyelsen er yderligere fem nye stillinger blevet oprettet, som skal forbedre gæsteoplevelsen. Investeringerne har været på flere millioner kroner allerede og yderligere millioner forventes investeret i 2016. Konferencecentret har desuden ombygget deres fem twin værelser til ægte dobbeltværelser og på alle 60 enkeltværelser er man i gang med at skifte interiør og lave forbedrede løsninger. Som en ekstra service kan man låne et værelse gratis i løbet af dagen, så hvis man bliver træt i løbet af konferencen, er der mulighed for en powernap.

Grøn og økologisk profil

Koldkærgård er ejet af Landbrug & Fødevarer og ligger midt i Agro Food Park, det er derfor også helt naturligt, at man har en holdning til den mad, der serveres for stedets gæster. Man arbejder løbende med mange forskellige tiltag og den nye hotelchef har haft stor fokus på netop dette område af den daglige drift på konferencecentret.

 

Vi ved, at både mad og drikke spiller en central rolle for vores gæster, og at den gode mad er med til at gæsten føler, at han eller hun får den optimale møde- og konferenceoplevelse hos os. Derfor arbejder vores kokke aktivt med at udvikle og skabe god, velsmagende og sund mad. Men vi ønsker også at tænke kreativt og anderledes i vores madlavning. I år har vi bl.a. indgået et samarbejde med Beeliving og har fået opsat bistader på Koldkærgårds grund. Og de 120.000 bier har allerede produceret 250 kg honning, som vores gæster kan nyde som en del af morgenbuffeten, og som vi anvender i den generelle madlavning.

En del bier på Koldkærgård i Skejby

Tilfredse medarbejdere giver glade gæster

På Koldkærgård har medarbejdernes trivsel og motivation altid stået højt på dagsordenen. Og dette ønsker den nye hotelchef fortsat at fokusere på. I forbindelse med de mange forandringer og fornyelser er medarbejderstaben bl.a. blevet udvidet med fem nye stillinger, og man har kigget de forskellige arbejdsrutiner igennem. Mikkel Kroustrup fortæller: Det har fra starten af været vigtigt, at medarbejderne på Koldkærgård fortsat skulle føle sig involverede og motiverede i deres daglige arbejde. Efter mange års virke i branchen ved jeg, at der er en stor sammenhæng mellem gæsternes tilfredshed og medarbejdernes trivsel. Jeg har derfor i det forgangne år sammen med medarbejderne kigget vores forskellige arbejdsrutiner igennem. Mange af de eksisterende rutiner har vi bibeholdt, men vi har også tilført nye.

 

Læs mere om Koldkærgård her 

 

Del artikel

Andre læser også