Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forrygende gang i salget: Folk og røvere i Kardemomme by indtager Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Bering Amatør Teater oplever lige nu en stor interesse for vinterforestillingen: Folk og røvere i Kardemomme by. Teatret har aldrig før oplevet at forsalget går så hurtigt og er så stort som det er tilfældet ved denne elskede klassiker. Der har været tryk på teatrets hjemmeside og billetsalg lige siden billetterne blev sat til salg 1. oktober. Billetansvarlig Helle Hoby fortæller, ”Det er meget tydeligt at folk har et helt specielt forhold til netop dette stykke. Vi mærker en markant interesse, og billetterne sælges hurtigere end vi har set før. Vi er ydmyge, men glade.”

 

Folk og røvere i Kardemomme by er en kendt børnebog fra 1955 af norske Thorbjørn Egner. Flere folkekære sange stammer fra den: bl.a. Røvervise (“… både Kasper og Jesper og Jonathan”) og Papegøjen fra Amerika. Den danske udgave er oversat af Halfdan Rasmussen. Bogen, og sidenhen teaterstykket, har gået sin sejrsgang, ikke kun i Skandinavien men i hele Europa.

 

Stykkets instruktør Michael Kristen Kristensen har et bud på, hvorfor stykket er så populært, ”Mange generationer kan samles om denne skønne fortælling. Store som små kender mange af sangene, og så er historien fyldt med et farverigt persongalleri. Et hyggeligt samlingspunkt for hele familien – hvad er der ikke at kunne lide?”

 

Selv om forsalget er noget af det bedste man har set i Bering, er der er dog stadig masser billetter til rådighed. Har man endnu ikke købt billet, er der stadig rig mulighed for at være med, når de finurlige Kardemommeborgere indtager scenen. Vil du møde de tre røvere, Politimester Bastian, tante Sofie, en talende kamel, Gamle Tobias, en uhyggelig hyggelig løve og alle de andre fra Folk og røvere i Kardemomme by, så er det nu du skal købe billetter.

 

Forestillingen ser ud til at blive et af de helt store højdepunkter i år. Teatret glæder sig da også til at tage imod publikum. ”Det er altid en sand fornøjelse at byde vores publikum velkommen, og når det så sker i december med en familieklassiker og julehygge, så kan det næsten ikke blive bedre. Vil du være helt sikker på billet, så er det nok en god ide at sætte kryds i kalenderen og bestille billetter nu.”

 

Forestillinger:

Fredag d. 1. december kl. 19.30

Lørdag d. 2. december kl. 14.00 og kl. 19.30

Søndag d. 3. december kl. 14.00

Fredag d. 8.december kl. 19.30.

Lørdag d. 9. december kl. 14.00

 

Mulighed for bestilling af æbleskiver ved alle eftermiddagsforestillinger. Æbleskiver kan nydes fra kl. 12.30.

 

Billetpriser:

Voksne: 80 kr.

Børn: 40 kr.

Billetkøb og yderligere information: 

 

Forrygende gang i salget: Folk og røvere i Kardemomme by indtager Aarhus

Del artikel

Andre læser også