Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Frederiksbjerg Torv – ny hotdog-joint ser dagens lys

Af Line Ingwar Karlsen

Endelig sker der noget med en af pølsevognene i Aarhus. Steff Houlberg har tæt på monopol på de aarhusianske pølse-joints. Sådan er det. Mangfoldigheden er ikke stor. Et vilkår, hvis du bor i Aarhus og er glad for pølser og hotdogs. Her er ingen John’s Hotdog Deli. Desværre. Men nu ser det ud til, at der sker noget nyt. Ikke over natten, men alligevel kommer der en markant fornyelse.

 

Den gode “dog” kommer til Aarhus – permanent

Pølsevognen på Frederiksbjerg Torv har fået ny forpagter. På høje tid vil nogen nok hævde. Kenneth Hansen er navnet på pølsemanden. Han er en rolig fyr, som har prøvet lidt af hvert. Men kærligheden til god mad har fulgt ham gennem hele livet. Dansk og italiensk mad har en stor plads i Kenneth Hansens hjerte. Han er også en af de mange, som elsker hotdogs. Længe har han gået med en drøm om at blive selvstændig. Og med forpagtningen af pølsehuset på Frederiksbjerg Torv lykkes det. Det var 1. januar, Kenneth Hansen overtog den fastmonterede pølsevogn. Han er i fuld gang med at gøre den ren og lave den i stand.

 

Åbner mandag den 16. januar

Åbningstiderne og den manglende Visakort-terminal har været noget, som ufattelig mange gennem årene har kritiseret de aarhusianske pølsevogne for. Det er der ikke kommet meget ud af, ud over et par stykker har fået kort-terminaler. Åbningstiderne er stadig som under den “gamle” lukkelov. Men på Frederiksberg holder Kenneth Hansen og sit crew åben alle ugens dage fra klokken 11.00 til 19.00 og måske senere, hvis det viser sig at være grundlag for det.

 

Mere liv på torvet

Kenneth Hansen bor selv i M.P. Bruuns Gade. Han kender området og vil gerne forny torvet. Det skal bruges mere. Ligesom før i tiden. De sidste mange år har der ikke været den store aktivitet på torvet. Synd og skam, er vi mange, som mener. Derfor er vi mange, der håber på, at der kan komme nyt liv på Frederiksbjerg Torv. Bare det, der kan komme udeservering, vil gøre meget, og Kenneth Hansen vil gøre alt, hvad han kan for det lykkes.

 

Både moderne og klassisk pølsevogn

Den gamle pølsevogn har vi alle et forhold til. Det skal der ikke laves om på. Så du kan stadigvæk få en gammeldags ristet hotdog med det hele. Men. Ja, det store men er, at der kommer flere slags pølser og med hjemmelavet toppings. Drømmen for Kenneth Hansen er at få et udvalg på en 6 – 8 forskellige, gode pølser. En to til tre forskellige slags “dog”brød og forskellige typer toppings. En af inspirationskilderne er John fra John’s Hotdog Deli, som er Danmark ukronede hotdogkonge. Kenneth Hansen fortæller, at vi må se, hvad kunderne ønsker, og hvad de kan lide, men jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at lave gode dogs, og meget gerne forny nationalspisen.

 

Ikke kun pølser og hotdogs

Kenneth Hansen vil satse på pølser, men der vil også være burgere, bøfsandwich, frikadeller og flæskestegssandwich. Også her gælder det, at det meste skal være hjemmelavet. Fokus bliver på den gode smag og kvalitet på hele menukortet, selvom det er pølserne og hotdogs, Kenneth Hansen brænder for. Alle os på Aarhus Update ser frem til der sker noget noget nyt i pølsehuset på Frederiksbjerg Torv.

Frederiksbjerg Torv - ny hotdog-joint ser dagens lys

Del artikel

Andre læser også