Frokost så det batter – Lecoq og det franske smørrebrød

Den lille hyggelige og nærmest legendariske restaurant (og bar) i Latinerkvarteret er for nylig blevet renoveret. Eller rettere sagt, restauranten er. Baren er ikke, den ligner sig selv. Det har ikke været for sjovt, de har gået til den. En omfattende renovering har gjort restauranten flottere og mere attraktiv. Det første, man lægger mærke til, er gulvet. Et klinkegulv med over 90.000 små klinker er sat sammen i et sjældent set mønster. Ubetinget smukt er dommen og nok det flotteste gulv i Aarhus. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det har taget at lave det.

Hvad indretningen generelt angår på det ”nye” Lecoq, kunne vi lige så vel befinde os i Frankrig som her i hjertet af Aarhus. Ud over renoveringen er der også kommet nye borde, stole og speciel lavet bænke. Det ser hamrende godt ud, og tilmed sidder vi godt. Stilen er holdt meget fransk bistroagtig, hvilket matcher godt med den kendte bar på Lecoq (den ligger i lokalerne ved siden af).

Menukortet røg med i renoveringen

De gode Lecoq folk er også gået til den på menukortet. Ikke kun det fysiske har fået en overhaling, men også menuen og vinkortet. Sidst vi var der, var det mere det finere nordiske køkken kombineret med lidt gode franske råvarer. Sådan er det ikke mere. Nu er det mere det gedigne fransk landkøkken med et hav af franske klassikere på.

Modighed og oprør – eller lidt sjov i gaden?

Samfundet har nogle gange svært ved at acceptere, når man leger med arvesølvet. Det viser al erfaring. Hvis der er noget, som står den danske sjæl nær, så er det smørrebrød. Alle kender det, og alle har et forhold til det. Så når Lecoq laver en gimmick med fransk smørrebrød, så sker der noget. Nysgerrigheden, og hvad nu fransk smørrebrød er for noget, er stor. Nok også større end den burde.

Frokost – hvorfor ikke?

Førhen var der ikke frokost på Lecoq. Synd og skam, vil nogen nok sige, men frokosten i Aarhus har været lidt sløv. Det er lige som om, der er gået for meget madpakke og middelmådig kantineordning i den. Men jeg synes, der sker lidt. Flere og flere finder ud af, at det både er nemt, hyggeligt og gode priser på en frokost, fremfor en middagsmenu. Du får mere for pengene til frokost.

Sjovt var det med det franske smørrebrød. Spændingen efter hvad pokker de fandt på var stor. Vi kunne ikke se, hvad de andre i restauranten spiste, davi kom lidt sent, og mange var ved desserten eller kaffen.

Vi er tæt på Frankrig

Idéen er god nok. Det er ikke smørrebrød på franskbrød, vi er ude i. Men man har tænkt på, hvordan vi laver smørrebrød i Danmark. Efter de principper har man så set hvilke råvarer, som er typisk fransk. Dem har man så leget med, og vupti, så kom der altså nogle nye og hidtil usete smørrebrødstyper frem. Der er i hvert fald ros for initiativet. Modigt og spændende.

Fabelagtige stykker

Jo, vi inspicerer kortet og får lyst til at smage det hele. Det ser spændende ud. Der er seks stykker at byde på i den afdeling, der hedder fransk smørrebrød. Så vi nappede en af hver og delte dem så. Fint, de kom ind på et stort fad. Se lige billederne, de taler for sig selv!

Første stykke var med dagens fisk, som denne dag var en stegt kulmule. Den blev serveret med en hjemmelavet sauce remoulade. Fair nok. Brødet var sprødt men ikke på den ufede måde. Fin sprød med tyngde og i den lyse ende, man er vel fransk. Det var samme type brød, som var under alle stykkerne. Fisken skifter alt efter, hvad fiskehandlerne har af friske fisk. Prisen var 45 kroner.

Chevre Chaud i en smørrebrødsversion? Jeg er ikke sikker på, det giver mening, men det er fascinerende, at man kan finde på det. Den var spændende. Mild i det, ikke en af de kraftige basser. Det var sgu meget sjovt, en crouton gratineret med en mild fransk gedeost, olivenolie og lidt salat. Fint tænkt, men nok også dagens svageste stykke. Prisen var også 45 kroner.

Simpelhed med gode råvarer er ordene her. En fransk landpostej som smagte suveræn og kunne spises alene på hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Sennep og cornichoner var tilbehøret, men landpostejen var alt her. Også 45 kroner for et mættende stykke.

Foie Gras Terrine på brød marineret i Calvados med syltede og syrlige rabarber fra kælderen. Smukt, en nærmest klassisk kombination – men nu med et andet navn. Uanset hvad man kalder den her omgang foie gras terrine, så smagte den fantastisk – intet mindre. Prisen var 65 kroner, en rigtig god pris.

Steak Tartare som smørrebrød eller det der ligner. Det var en let stegt tatar, vi fik på sprødt brød med en rå æggeblomme. En harmonisk sammensætning af det rå kød med god smag. Prisen var igen god. 45 kroner. Vi nappede kun et stykke her, men det smagte af mere, så næste gang napper jeg to stykker.

Et stykke med and som afslutning

Hvis der er to ting, som hænger uløseligt sammen, så er det Frankrig og and. En fin rillette af confiteret andelår med en kompot på æbler og rosmarin. Ikke stor kunst men velsmag som i himlen. Klart en vinder.

Der er lige plads til en kage eller hvad?

Jo, det er der. En fransk Gâteau du jour som denne dag var en bastant chokoladekage med vaniljeis. God og kraftig chokoladesmag uden så meget luft. Isen var blød og flødeagtig i det. Helt igennem enkelt, men hvor smagen er alt. Sådan, det kan vi lide. Nu var vi jo på arbejde, så vi fik ren kaffe uden avec til. Vi er både seriøse og hårdarbejdende, så ingen stærk spiritus til frokost. Dog kan man til nød dispensere, hvis man spiser sild.

En velsmagende, men sjov gimmick

Mottoet på Lecoq er; ”Klassisk brasserimad der serveres i uformelle omgivelser til fornuftige priser”. Det kan vi slå fast passer og ret præcist. Det eneste, som ikke passer, er, at man kan sammenligne det franske smørrebrød med det danske. Nej, den går ikke, Granberg. Men en sjov og i den grad velsmagende gimmick fortjener også ros. Betjeningen var nede på jorden. Opmærksom og snaksagelig på den gode måde. Ros for nærværhed og opmærksomhed.

Sikkert vinkort

Vinkortet er ganske overkommeligt med et sikkert udvalg. Ikke noget overdænget kort med en masse pral på. Nej, der er det, som smager godt, og som man kan betale. Generelt er det et vinkort, som er præget af sund fornuft og ikke kun med franske vine. En god Bordeaux fra Bernard Magrez koster kun 275 kroner. Det er vist i kategorien ”Ja tak, den napper vi”.

Det drak vi – udover vand:

En fransk klassevin fra Jeff Carrel i Sydfrankrig. Morillon Chardonnay 2011. En original vin fra en sand original må jeg sige. Vi havde at gøre med en sent høstet Chardonnay fra Sydfrankrig med en helt fantastisk smag. 85 kroner for et stort, køligt glas. Et hit til ren foræringspris. En hel flasker koster 425 kroner, men er hver en krone værd. Glem andre vine på kortet lidt, og nap lige den her, hvis du vil prøve noget nyt.

Det nye franske landkøkken?

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet af fransk smørrebrød, men jeg blev bestemt positivt overrasket – og nærmest begejstret over Lecoqs måde at tænke Frankrig ind i smørrebrødssammenhæng. Man leger lidt, og alligevel ikke. Maden var god, flotte stykke med en god og kendt smag. Problemet var, at vi danskere har sporet vores tankebane ind på klassisk smørrebrød, bare vi hører ordet smørrebrød. Sådan er det. Men hvis vi glemme det, så var de 6 stykker, vi fik gode, super gode og flotte. Det var både den velkendte smag, men klart mere skarp i den nye fortolkning.

Lecoq er sikker havn

Frokosten på Lecoq var god. De har noget at byde på ud over det sædvanlige, også til yderst fine priser. Stemningen får du ikke meget bedre, smuk indretning, en fin akustik med ro i restauranten, så man kan fint holde møde der. Nu har Lecoq altid været et dejligt sted, men ombygningen og det nye menukort gør klart Lecoq endnu bedre end før.

Vi vil meget klart anbefale Lecoq. De er originale på den gode måde. Det er som om, de har fundet sig selv (igen). Jeg håber de fortsætter stilen, for det klæder meget bedre Lecoq med et rustikt, fransk brasserie og bistrokøkken, end et gourmetkøkken.

Helt nede på jorden og lige til. Det er nok ordene. Kig derind og døm selv. Jeg tror ikke, du bliver skuffet. Vi gjorde ikke, tværtimod skal vi snart forbi igen. Det var en overraskende god og flot frokost. Læs også: Frokostanmeldelse af Ferdinand 

Anmeldelsen er skrevet af Jan L. Pedersen