//Det sker

Fuldmåneaften om sommersolhverv på Steno Museet

Af Redaktionen

På rejse fra oldtid til nutid: Denne fuldmåneaften har fokus på sommersol- hverv og traditioner i astronomien frem til i dag. Til fuldmåneaften i Planetariet mandag 20. juni skal vi se nærmere på, hvordan traditioner og skikke i astronomien har ændret sig fra oldtiden til i dag. På vores rejse tilbage i tiden kommer vi forbi civilisationer som egypterne, babylonerne og grækerne, der i udpræget grad anvendte traditionsbaseret astronomi. Vi vil også berøre den moderne astronomi og komme omkring nogle af de smukkeste kosmiske objekter, man kan finde i det interstellare rum.

 

Aftenen sluttes af med musik under stjernerne, mens man læner sig tilbage og nyder stemningen og stjernerne. Der er forestilling kl. 20.00 og kl. 21.30, og Steno Museets udstillinger er åbne fra kl. 19.30 til 22.00. Billetter koster 60 kroner og kan købes på www.sciencemuseerne.dk

 

Sted

Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C. Ret til ændringer forbeholdes. Kom i god tid. Dørene lukkes, og der er ikke adgang til arrangementerne efter starttidspunktet. På www.sciencemuseerne.dk finder du sommerens og efterårets fuldmåneprogram.

Det sker Se alle

Udvalgte artikler Se alle