Generationsskifte – ny direktør hos P. Clausens Fiskehandel

Clausens Fiskehandel styrker organisationen, så virksomheden står rustet til fremtiden. Det betyder et velkommen til Søren Clausens søn, Jakob, som fra 1. januar 2017 overtager direktørstolen.

  

Da Søren Clausen for 10 år siden måtte stoppe som direktør for virksomheden, overtog datteren, Iben, og hendes mand, Anders Frøjk Clausen, forpagtningen af Clausens Fiskehandel. Det var været nogle spændende år på havnen, men grundet helbredsmæssige årsager, er Anders blevet nødsaget til at skære sin arbejdsindsats ned til nogle få ugentlige timer. Det har gjort, at han fra 1. januar 2017 træder af som direktør. Anders vil fortsat være i forretningen, men vil ikke længere styre den daglige gang på Fiskerivej 4.

 

Jakob overtager den daglige ledelse på havnen. Denne beslutning er taget i fællesskab mellem Anders, Søren, Iben og Jakob. Han har de seneste 3 år arbejdet i butik- samt engros, og er blevet oplært af både Anders og Søren. Han glæder sig til at videreføre familieforretningen, og ser frem til at udvikle virksomheden.

 

”Der vil ikke komme til at ske nogle ændringer for vores kunder. Vi styrker organisationen og har sat et hold, der står stærkt til det nye år. Vi glæder os til fortsat at kunne garantere vores erhvervs- samt privatkunder frisk fisk af høj kvalitet. Vores service skal være i top, og det samme skal vores produkter – og det vil vi fortsat stræbe efter. Vi planlægger en ombygning af vores detailbutik, som går i gang i midten af februar.” Jakob Clausen.

 

Iben vil fortsat være regnskabsansvarlig for både engros- og detail. Martin Clausen, der er Sørens nevø, vil forsætte som butikschef.

Del:Share on Facebook0Tweet about this on TwitterPrint this pageEmail this to someoneShare on Google+0

Én kommentar til “Generationsskifte – ny direktør hos P. Clausens Fiskehandel”

  1. Tillykke med det og god bedring Anders

    Tillykke med det og god vind Anders pas på dig selv

    Svar

Skriv et svar