Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genial idé: Ung grøn genbrugsvirksomhed med vokseværk

Af Line Ingwar Karlsen

Navnet er Refurb.dk. Umiddelbart ikke jorden mest mundrette navn. Men pyt med det. Idéen bag er ikke mindre end genial. Refurb.dk arbejder med genbrug af computerudstyr. Computere, tablets og telefoner opkøbes hos virksomheder, skoler, offentlige instanser og så videre. Herefter optimeres, renses og geninstalleres de, så de er så gode som nye. Det unikke ved Refurb’s forretningsmodel er, at man sælger de genbrugte computere med samme garanti og returret, som der medfølger nye computere.

 

Konceptet burde jo være en selvfølge

Private virksomheder og det offentlige køber som regel stærke computere i professionel kvalitet, og de udskiftes typisk hvert andet år. På det tidspunkt har maskinen stadig mange år tilbage, men har måske brug for et nyt batteri, lidt ekstra ram eller blot en geninstallering for at køre videre fejlfrit hos en ny ejer. Ofte er det professionelle maskiner, som kan holde til at blive brugt. Salget foregår via netbutikken Refurb.dk. Her kan du se, hvad der aktuelt er til salg, men ofte også hvad der er på vej ind.

 

Vækst på den grønne måde

Refurb har haft en gennemsnitlig vækst over de seneste 5 år på 117% per år, og nåede i 2014 en omsætning på godt 20 millioner kroner. Virksomheden fik for få måneder siden en større millionindsprøjtning fra ny investor, Mette og Torben Høi Davidsen, som har købt sig ind på 25% af virksomheden. De ledte efter en handelsvirksomhed med potentiale, og Torben er i samme omgang trådt ind i virksomheden som CFO.

 

Kunderne tænker på bæredygtighed

“Priserne på genbrugte maskiner lokker selvfølgelig kunder til, men vi ser også en stor interesse for den grønne vinkel. Vi oplever desuden et øget fokus på kvalitet og flere af vores kunder nævner dette som afgørende for, at de ønsker at købe genbrugt, hvor der er mere kvalitet for pengene. Derfor køber og sælger vi udelukkende businessline produkter fra de førende brands”, fortæller Peter Hove, som er virksomhedens salgs- og marketingchef.

 

Vi skal vænne os til at tænke genbrug

Genbrugt IT er stadig nyt for mange virksomheder. Både når vi opkøber afskrevet IT og på salg af refurbished genbrugte computere til erhvervslivet, er vi yderst bevidste om, at vi har et produkt, der kræver tillid. Datasletning, håndtering og produktion sker udelukkende med certificeret software og i helt særlige processer. “Vi strækker os meget langt for at sikre, at kunden – uanset køb eller salg altid får en positiv oplevelse ved at handle med os”, fortæller Ulrik Hjul Andersen, adm. direktør i Refurb. Aarhus Update har flere gange handlet hos Refurb. Det er ganske enkelt sund fornuft, det de laver.

 

Fakta om Refurb

  • Salg foregår på http://www.refurb.dk.
  • 2008: Refurb etableres af de tre gamle efterskole-kammerater Ulrik Hjul Andersen, Martin Bjørn Mikkelsen og Peter Hove.
  • Første ansatte var Ulrik Hjul Andersen i 2009 – hvor man også rykker ind i 100 lejede m2 i Hadsten.
  • I 2011 når man tre ansatte.
  • I 2013 rykker man til Tilst for at få plads nok til de næste 5 års vækst
  • I 2015 er de ”fremtidssikrede” lokaler i Tilst for trange – og virksomheden rykker til Hornslet. Refurb forventer at runde 30 ansatte inden udgangen af 2015.

Folkene fra Refurb

Del artikel

Andre læser også