Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gourmetmiddag til støtte for Røde Kors flygtningearbejde

Af anders@sommersangdigital.dk
Created with Nokia Smart Cam
Created with Nokia Smart Cam

Cater- og kokkeelever i skolepraktik i Cafeen i Folkestedet inviterer til en hyggelig aften, hvor man både kan blive klogere på Røde Kors og flygtningesituationen, støtte et godt formål og samtidig nyde en dejlig middag og god musik.

 

Torsdag den 12. november kl. 18.00 inviterer Cafeen i Folkestedet, AARHUS TECH, til gourmetmiddag. Overskuddet fra middagen går ubeskåret til Røde Kors.

 

Vi vil med dette initiativ gerne bakke op om Røde Kors flygtningearbejde. Samtidig er det en relevant og lærerig opgave for vores cater- og kokkeelever. De får mulighed for både at kreere og servere mad på et højt niveau og samtidig understøtter det elevernes sociale bevidsthed, siger Annette Thejsen fra Skolen for trends og gastronomi.

 

Cater- og kokkeelever, der er i skolepraktik i Cafeen i Folkestedet, tilbereder maden og sørger for god betjening. Eleverne glæder sig meget til at vise, hvad de kan, og til at gøre denne aften til noget helt særligt for gæsterne! Der vil under middagen være musikalsk ledsagelse ved ”Trubaduren og hans rockband”. Desuden vil Vibeke Samuelsen fra Røde Kors vil fortælle om Røde Kors og flygtningesituationen.

 

Menuen

  • Salat niçoise med grillet tun og pocherede vagtelæg
  • Dampet rødtungefilet med lun tomatvinaigrette og karse
  • Farceret poussin med brunet blomkål, citron confit og blanquette af brunet smør
  • Kold orangechokoladesoufflée med fyldig appelsinsauce og ristede valnødder.

 

Pris for velkomstdrink, 4 retter, 4 glas vin og kaffe 500 kr.

Husk nu, det er torsdag den 12. november 2015, kl. 18.00, Cafeen i Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, Aarhus C.

 

Tilmelding

Interesserede der gerne vil støtte formålet og deltage i gourmetmiddagen skal tilmelde sig senest fredag den 6. november enten online her eller til receptionen, Skolen for trends og gastronomi, telefon 89 37 32 22.

 

Del artikel

Andre læser også