Anmeldelse: Aarhus’ mest oversete restaurant – Norsminde Kro

Hvis jeg skulle lukkes ned i en kælder i en længere periode, så er der en speciel kælder, jeg drømmer om, og det er kælderen på Norsminde Kro. Hold da op, hvor har den kælder næsten alt. Historie, charme, stil, stemning, (masser af) vin, hygge, levende lys. Ja, den er sin egen. Der er en sjæl og en stemning, man sjælden møder på de her breddegrader.

Restauranten på Norsminde Kro giver i den grad gas og blander sig ubetinget med de absolut bedste restauranter i Jylland. Oplevelsen er en anden her. Historien kommer man ikke uden om på en kro som Norsminde Kro. Den er så meget en del af lokalerne, møblerne, malerierne, naturen og ikke mindst befolkningen. Så den må man forholde sig til. Lyset i kælderen er afdæmpet med mange levende lys. Det gør, at vores billeder ikke lever op til vores normale standard. De er alle taget uden brug af flash(blot en bonusinfo).

Søren Pedersen, ejeren af Norsminde Kro, er i den grad en mand med sine meningers mod. Hvem har ikke respekt for en, som tør sige hvad han mener offentligt. Han og kroen kan til nytår fejre 10-års jubilæum sammen. Både Søren Pedersen og Kroen fylder godt i landskabet. Deres parløb ser ud til at have det bedre end nogensinde før. Kroen bliver bedre og bedre. De gør hele tiden noget for at forny sig. Der er ikke så meget stilstand omkring Søren Pedersen, men en stor del af hans projekter er også lykkedes. Det kan man kun have respekt for. Lokale råvarer betyder i det hele taget meget for Norsminde Kro. Søren Pedersen selv bruger et stor del af sin tid på nye tiltag med lokale råvarer fra egnen. Blandt andet har de egne køer, får, grise, bier, får lavet egne gedeoste, frugter og grønsager er også lokale. De hentes direkte fra jorden.

Priserne er gode – rigtig gode endda!

I forhold til andre restauranter i den absolut bedste ende af skalaen, er priserne faktisk lave på Norsminde Kro. Måske kan det skyldes, af Kroen ligger lidt uden for byen.

Aperitif og snacks koster 130 kroner. At restauranten på Norsminde Kro er god fornemmes allerede ved synet af vores snacks. Det er stil over drengen. Man føler nærmest, at man er med i en James Bond film. Det er køkkenchefen selv, som kommer og fortæller om snacks. Tjeneren har fortalt om vinen. Køkkenchefen kom ind med dejen til et brød i en træform. Han ville vise os det, og fortælle at vi skulle have det senere. Brødet er lavet på lokale kornsorter.

Vores snacks bestod af et af Danish Crowns nye highend gourmetprodukter. En spegeskinke lavet på duroc grisen. Den bliver lavet på samme måde som iberico grisene gør, altså røget med ben. Smagen var i den røget ende og med en flot fedtmarmorering.

Den anden skinke var kroens egen. En saltet skinke, som var fem måneder gammel. Små rødløg og friske tyttebær i mjød lavet på kroens egen honning. Sursyltet stikkelsbær fra kroens gartner, Peter. Næste indslag var smukt og lokalt. Vi fik en pincet udleveret. Den bestod af blomsten tallerkensmækker med braiserede sennepskorn og syltede ramsløgsknopper, sat i en dam af egen æblemost. Flot og anderledes indslag. Sidste snack lignede små kager. De var lavet af saltet sablé dej i bunden, friske sen modnet hindbær og foie gras terrine på toppen. Velsmag og enkelt er ordene her.

Vinen var fra Loire dalen. Cuvée Sucellus 2007, fra Jean Tatin i Quincy. Dejlig, frisk vin med svag røget smag. Det gik især godt til de to skinker.

Vær forberedt – du bliver forført

Gourmetrestauranten kører fast med en skiftende seks retters menu. Den er nøje tilpasset og afstemt efter de lokale råvarer. Hvis du er til a la carte er det oppe i brasseriet, det foregår. Det er nogle gange befriende, at man ikke skal tage stilling til, hvad man vil spise. Det har køkkenet gjort. Så skal man kun koncentrere sig om de forskellige smagsoplevelser.

En kølig krabbeklo

Ishavskrabbe. Egne Cox orange og Elstar æbler fra plantagen. Det samme gør sig gældende med blommerne. I bunden var der en creme af Arla Unikas havgus, som er fast ost fra det sønderjyske marskland og en æggeblommecreme.

Til krabbeserveringen fik vi en klassisk Meursault, Clos des Luchets fra Domaine Jean Pierre Diconne. En årgang 2006. Prisen var 750 kroner, men her er også tale om en helt ekstraordinær god vin. Noget, som kendertegner et godt vinkort, er, at man har en given vin gennem en årrække. På Norsminde Kro havde de Clos des Luchets fra 1991 og frem.

Meursault er dyrt, men det smager også fantastisk godt. Set i lyset af hvad indkøbspriserne på Meursault er, så er det ikke dyrt. Denne Meursault havde både fad og alder. Dejligt. De friske frugter, en snert af vanilje og de nøddeagtige noter er som skabt til fisk og skaldyr. En ualmindelig god vin, som får vores bedste anbefaling.

Vi pakker selv ud

Anden ret var grillet og tempereret torsk med jordskokker og hasselnødder. Selv anretningen tog kegler. Den kom på en dyb tallerken med spiseligt låg, næsten ligeså tyndt som pergamentpapir. Vores opgave var at bryde toppen med vores ske. Under låget var en gennemført anretning. Kokken hældte en varm jordskokke-veloute ved siden af fisken.

Som tilbehør til retten fik vi dumplings lavet på hakket torsk, forskellige krydderurter og en smule chili. Alle ingredienserne er danske og mere eller mindre lokale. En kreativ ret, hvor de fleste smagssanser kommer i spil.

Så er brødet klar. Det er bagt hårdt og kort. Serveret på nogle af de lokale korn. Smørret var på gammeldags cremefraiche, urtesmør på Læsø sydesalt og en jomfrusmør lavet på syrnet fløde. En gimmick hvor man som gæst bliver inddraget i processen. Kort efter kom køkkenchefen ind med en stor due. Den skulle vi senere have som helstegt til hovedretten.

Saltbagt rødbede

Kæmperødbeder fra Peter, kroens gartner. Rødbederne er håndboldstørrelse. De er bagt hele i salt og derefter kølet ned og skåret ud i papirtynde skiver. De blev serveret med hjemmelavet friskost, lidt albatrøffel og i bunden en puré på tørret frugt.

Marv

Sprængt skank fra kroens egen Jerseykvæg. Her er anretningen igen nærmest kunst. Man har lavet et spiseligt marvben på røget marv, vel at mærke med samme form som et ”rigtig” marvben. I midten af benet lå skankekødet, som var lavet som en terrin. Tynde skriver blancheret blomkål og med saltet citron var den grønne komponent. Over retten var en kraftig okseglace baseret på okse og rødvin. Den sprængte skank var i referenceklassen, sjældent har jeg oplevet en så fantastisk kødsmag. Flot opvisning her, som også fortæller, vi er i den bedste liga.

Vinen i glasset var fra Domaine Legros, Morey Saint Denis, Bourgogne. En ganske lille producent. Årgangen var 2004. En sjælden luksus vin. Morey Saint Denis er måske en smule ukendt i forhold til nogle af de andre kommuner i Cote de Nuit. Det var en Premier cru, som er den anden-højeste klassifikationsgrad i Bourgogne, lige under niveauet i Grand cru. Prisen for en flaske af denne gudedrik er 675 kroner. En rigtig god pris, som gør, man sagtens kan gå uden for vinmenuen og få en superoplevelse.

Fransk due

Duen var ikke lokal. Brystet er blevet stegt. Låret er confiteret. Friske rosenkåls kronblade ude fra Peters marker, en kompot på lilla kartoffel, brændte skalotteløg med god syre. Saucen var en kraftig glace baseret på kalv, dueben og morkler. Kødet var mørt som smør. Der var nok af det. En smuk maskulin efterårsret, som tog sig smuk ud og havde i den grad en god og klassisk smag. Der er noget over at spise vildt på landet. Det er ligesom om, det smager bedre der. Rammerne var som skabte.

Stegt lukaspære

Inden desserten fik vi en granité lavet på egne elstaræbler til at rense munden. Hvorfor forstod jeg ikke helt.

Desserten er baseret på temperatur forskelle. Den bygger på en råsyltet lukaspære, som er stegt i smør. Den blev  serveret lunt, drysset godt med kørvel som giver en god anissmag. I bunden var der knuste makroner. Karamelcreme. En tyk gammeldags vaniljeflødeis med fylde. Over desserten fik vi hældt en tyk, varm farinsauce. Som de andre retter, så kræver denne dessert også præcision.

Dessertvinen var et glas Sauterne fra Château Laribotte. Igen med noget alder. En årgang 2007. Der var noter af karamel, frisk frugt, abrikos, ananas og honning.

Vi slutter af med kaffe og sødt i de tilstødende lokaler. Her ser vi igen, at kreativiteten og velsmagen er i top. Mætheden har været tilstede et stykke tid, men fristelser er for store. Det så for indbydende ud, så det ender med, at vi også får gjort et pænt indhug i den afsluttende søde servering.

Prisen for seks store og velsmagende retter er 626 kroner. Det er faktisk en god pris. Vores bud ville være, at samme menu og oplevelse midt inde i en af de store byer, ville koster omkring de 1000 kroner. Prisen på vinen bestemmer man tildels selv, men for 400 – 500 kroner pr. person kommer man rigtig langt. Mindre kan også gøre. Hvis man vil op i den bedre ende, så er Norsminde Kro et godt sted at gøre det. For man bliver ikke flået, man får noget value for money.

17 km fra Aarhus og i en anden verden

Hvis man vil give sig selv, sin partner eller familie en unik oplevelse, som skiller sig ud fra mængden, så er gourmetkælderen på Norsminde Kro svær at komme uden om. Noget, man konsekvent oplever ved at gæste gourmetrestauranterne lidt uden for Aarhus, er, at de hver gang kæmper om at yde sit bedste. Det er ikke at tage munden for fuld, når vi siger, de ”kæmper” for at få gæsterne uden for byen. Respekt for det, for man får faktisk altid det bedste, de kan præstere.

Kaptajnen er i køkkenet

Det danske kokkelandshold er et hold med de bedste kokke i Danmark. Det er dem, som skal repræsentere Danmark og markedsføre dansk gastronomi i diverse internationale konkurrencer.

Kaptajnen for kokkelandsholdet hedder Nicolas Min Jørgensen, og er køkkenchef i restauranten. Det var også ham, som præsenterede vores serveringer denne aften. Nicolas Min Jørgensen har en yderst behagelig og pædagogisk måde at præsentere maden på. Stille og roligt, men med en tydelig fornemmelse af, hvad gæster vil høre. Udover det er han en fantastisk god fortæller.

En sikker placering i toppen

Gourmetrestauranten på Norsminde Kro er efter vores vurdering blandt de absolut bedste spisesteder i Østjylland. Vi er højt oppe, og der er tale om en ”rigtig” gourmetrestaurant. Faktisk er der efter vores vurdering ikke så mange af den slags, og meget færre end diverse aviser mener. Nok om det, men Norsminde Kro er blandt dem, som kan gå helt op. De har de bedste kokke, en snorlige og klassisk betjening, de bedste lokale råvarer, en kæmpe vinkælder, selvsagt et stort og bredt vinkort, rolige og historiske omgivelser. Umiddelbart har de alt. Det eneste, de ikke har, er en beliggenhed i Aarhus Centrum. Det gør, man skal tænke transport ind, hvis man da ikke vælger at overnatte på kroen.

Hvad så med transport?

Når man drager 17 kilometer mod syd, bliver man nødt til at forholde sig til transport. Min bedre halvdel betaler gerne for en god mad- og vinoplevelse. Faktisk er det ofte hende, der opgraderer en menu eller en vin. Men, at give 1000 kroner til en taxa har hun mere end almindelig svært ved. Hvad gør man så? Maden og vinen er billigere end i Aarhus. Du får klart mere for pengene lidt uden for byen. Det er indiskutabelt. Så man kan tage en bus fra Aarhus og ud til kroen. Kystruten holder lige udenfor døren. Hjemad, er der kun en taxa. Den løber op i 500 kroner. Vi har et par gange delt en taxa med andre gæster, som også skulle til Aarhus. Men det kan man ikke altid satse på. Det er også penge, og for dem kan man næsten få en overnatning på kroen (fra 550,-), inklusive morgenmad. Der er masser af værelser på den store kro, så det er ikke her begrænsningen ligger.

Vi er bymennesker og skal nogle gange lige vænne os til at tænke anderledes, når vi er uden for byen for at spise og drikke. Problemet er ofte større i vores hoveder end det er i virkeligheden. Det kræver lidt planlægning, men så får man også en helt anden oplevelse, som i den grad kompenserer for logistikken

Kroen har i mange år været en af vores faste spisesteder. De gør det (stadigvæk) godt, og fortjener at få vores bedste anbefaling med på vejen. Det får de hermed, specielt for en sjælden stabilitet, råvarekvalitet, stort vinkort og god betjening.