//Livemusik og koncerter

Gratis koncert: Vinbodegan, Pica Pica, byder på Bungee Jump Bastards

Af Redaktionen

Så er der igen vin og livemusik hos Pica Pica – Vinbarernes svar på Bent J

 

Du tager fire herlige mennesker, som tilfældigvis er musikere med hud og hård, sætter dem sammen til et gig, og så fortæller du dem, at de skal spille udadvendt og groovy, for ’’ellers er der sgu da ingen, der gider at danse til det jazz’’ som en kendt cafe-ejer fra byen sagde. ’Okay’ sagde drengene så, gik i øvelokalet og lærte at tælle til 2 og 4 og nogle gange 1 og 3, hvis det gik vildt for sig.

 

En dag havde drengene sneget sig ud i solskinnet fra deres øveskjul og tænkte, at det da var noget så mægtigt, og en torsdag aften stod de så på scenen hos Pica Pica og spillede så hornene sang, og folk dansede så lystigt og fik vin og tapas så bukserne revnede. ’’Bravo’’ sagde folk, og én gik endda i baren efter øl.

Og drengene?

Ja, de spændte elastikken og sprang ud i den musikalske legestue.

 

Den er i dag, torsdag den 8. marts klokken 20.00 på Pica Pica. Husk, at der er god tapas og masser af vin, og de åbner klokken 16.00.

 

Musikere:

Scott Westh: trompet
Andreas Skamby: trommer
Jens Jefsen: kontrabas
Morten Haugshøj: guitar

 

Pica Pica Vinbodega

Vester Allé 15
8000 Aarhus C
Mail: info@pica-pica.dk
Tlf: +45 25 66 78 00
Åbningstider: Tirsdag – lørdag kl. 16 til luk

Pica Pica website

 

Livemusik og koncerter Se alle

Udvalgte artikler Se alle