Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis is og forsmag på foråret i Paradis i Aarhus

Af anders@sommersangdigital.dk

Paradis-butikkerne i Aarhus giver to kugler gratis is og en forsmag på foråret lørdag den 27. februar. Århusianerne kan se frem til frit valg mellem de friskrørte is-favoritter og smagen af gode råvarer, når Paradis-butikkerne i Aarhus fejrer starten på en ny is-sæson med en gratis smagsprøve fra klokken 10.00 – 14.00.

 

Paradis i Aarhus indleder is-sæsonen lørdag den 27. februar, når i alt 36 Paradis-butikker på landsplan skyder foråret i gang for danske is-entusiaster med gratis is til alle. Hvert år benytter flere og flere danskere den sidste lørdag i februar til at lægge vinteren bag sig og byde foråret velkommen med et par gratis kugler af deres yndlings-is i den nærmeste Paradis-butik.

Paradis Is i Aarhus_

Sidste år forærede Paradis 185.000 kugler friskrørt sorbet og mælke-is væk til de is-glade gæster på åbningsdagen. Det var ny is-rekord på den traditionsrige dag, og derfor forventer Martin Andersen, direktør i Paradis Danmark, en ny rekord lørdag den 27. februar: ”Sidste år spiste vores trofaste kunder omkring 12 tons is på åbningsdagen, og vi har forberedt os på at producere endnu mere friskrørt is fra morgenstunden i år. Hvert år slutter flere og flere danskere sig til traditionen, som er blevet en måde at fejre det forestående forår for familier, børn og voksne i alle aldre. Vi glæder os til at fejre dagen med de besøgende”, siger Martin Andersen.

 

Kig efter Paradis-køen i Aarhus

Paradis markerer sæsonåbningen med gratis is i alle forårsklare, danske butikker, når klokken slår 10:00 lørdag den 27. februar. Der er garanti for gratis is i butikkerne i Aarhus mellem klokken 10 og 14, og selv hvis krydset er forsvundet fra kalenderen, vil en kø af is-glade kunder vise vejen til gratis is for alle, og bonusballoner til de tålmodige og forventningsfulde børn.

 

Den sidste lørdag i februar

Tidligt lørdag morgen starter isproduktionen i den lokale Paradis butik, hvor isen bliver rørt på frisk gårdmælk tilsat friske frugter og særligt udvalgte råvarer fra hele verden – fx italiensk lakrids, vanilje fra Madagaskar og pistacie fra Bronte i Italien. Martin Andersen fortæller, at enkelte kunder starter åbningsdagen på samme tidspunkt som isproduktionen for at komme forrest i køen, og enkelte butikker oplever endda overnattende kunder. Generelt oplever Martin Andersen et stigende krav til kvalitet og helt friskproduceret is: ”Flere og flere danskere har de seneste år øget deres forventning til velsmagende, friske råvarer, god smag og høj kvalitet – også når de spiser is. Det er netop ud fra de grundprincipper, vi producerer is hos Paradis, så vi glæder os til at give en gratis smagsprøve til de besøgende i Aarhus den sidste lørdag i februar”, siger han. Den fulde liste med forårsklar butikker kan ses på her:

Kø til Paradis Is i Aarhus_

Del artikel

Andre læser også