Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stegt flæsk med persillesovs: Her kan du spise stegt (valg)flæsk i Aarhus

Af Freja Dumont

Sprød stegt flæsk med kartofler og masser af persillesovs – sådan en omgang går bare altid rent hjem, ikke?

Skulle det være gået din næse forbi er der Folketingsvalg i morgen, og så er valgflæsk jo nærmest obligatorisk!

Vil du gerne slippe for selv at stege flæsk hjemme i køkkenet, er der masser af muligheder for at gå ud og nyde en omgang af Danmarks nationalret.

Se hvor du kan nyde en omgang stegt flæsk i Aarhus her.

Stegt flæsk med persillesovs: Her kan du spise stegt (valg)flæsk i Aarhus
Stegt flæsk på Restaurant Klokken.

Restaurant Klokken

Hos Restaurant Klokken har de specialiseret sig i danske klassikere, og stegt flæsk er bestemt ingen undtagelse.

I de fine omgivelser med hvide duge på bordene og hyggelige båse at sidde i, kan du få serveret en lækker omgang stegt flæsk med kogte kartofler, hjemmesyltede rødbeder og persillesovs.

Hos Klokken kører de med konceptet ‘Fri flæsk og fadøl’, hvor du for 400 kroner kan få begge dele ad libitum i 2 timer.

Hvor: Restaurant Klokken, Mindegade 6

Stegt flæsk med persillesovs: Her kan du spise stegt (valg)flæsk i Aarhus

Restaurant Kohalen

Siden 1907 har aarhusianerne kunnet nyde en god dansk frokost hos Restaurant Kohalen.

Kohalens menukort byder på masser af gode danske retter som tarteletter, pariserbøf. stjerneskud – og naturligvis også stegt flæsk.

I morgen kan du få retten ad libitum for 200 kr. pr. person.

Hvor: Jægergårdsgade 164A, 8000 Aarhus

Stegt flæsk med persillesovs: Her kan du spise stegt (valg)flæsk i Aarhus
Stegt flæsk på Restaurant Europa

Europa Mad og Vinbar

Hos altid hyggelige Restaurant Europa får du god, dansk mad, og særligt deres stegte flæsk har et godt ry.

Her får du serveret stegt flæsk med persillesauce ad libitum for 195 kroner pr. person – og så kan du ellers mæske dig i den lækre ret, til du ikke kan mere.

Til de tykke skriver stegt flæsk er der kartofler, persillesovs og rødbeder.

Hvor: Restaurant Europa, Havnegade 28

Stegt flæsk med persillesovs: Her kan du spise stegt (valg)flæsk i Aarhus
Stegt flæsk på Raadhuus Kafeen.

Raadhus Kafeen

Nu er der jo kommunalvalg, så det er næsten oplagt at spise valgflæsk lige overfor rådhuset i dagens anledning?

Her finder du en næsten hundrede år gammel beværtning, som holder de gode traditioner i hævd. Raadhuus Kafeen er en tidslomme midt i byen, og her er plads til alle gæster, der sætter pris på god, hjemmelavet dansk mad.

Her får du serveret stegt flæsk med kartofler, rødbeder og persillesovs for 180 kroner.

Hvor: Raadhuus Kafeen, Sønder Allé 3

Stegt flæsk med persillesovs: Her kan du spise stegt (valg)flæsk i Aarhus
Stegt flæsk på Teater Bodega.

Teater Bodega

Overfor Aarhus Teater ligger den legendariske restaurant Teater Bodega. Et sted som gennem årene har været besøgt af alverdens skuespillere.

Teater Bodega er altid et besøg værd, og her er stegt flæsk på menukortet til både frokost og aften.

Du får en omgang stegt flæsk med persillesovs, hjemmesyltede rødbeder og hvide kartofler for 172 kroner.

Hvor: Teater Bodega, Skolegade 7

Restaurant Pinden

Vi kan ikke tale om stegt flæsk i Aarhus uden også at nævne Restaurant Pinden i Skolegade.

Også her tilbyder de stegt flæsk ad libitum. For 195 kroner pr. person kan I mæske jer i stegt flæsk med kartofler, persillesovs og hjemmesyltede rødbeder.

Hvor: Restaurant Pinden, Skolegade 29

Stegt flæsk med persillesovs: Her kan du spise stegt (valg)flæsk i Aarhus
Stegt flæsk på Den Lille Kro.

Den Lille Kro

Er du på udkig efter stegt flæsk, er Den Lille Kro også et rigtig godt bud.

På Den Lille Kro er der stegt flæsk på menuen både til frokost og aften, og du får serveret alt dét, du kan spise for 198 kroner. Det samme tilbud gælder hos søsterrestauranten NorR.

Menuen består af stegt flæsk med kartofler, syltede rødbeder, agurkesalater og persillesovs.

Hvor: Den Lille Kro, Nørre Allé 55

Del artikel

Andre læser også