Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Solen skinner: Guide til udeservering i Aarhus C

Af Line Ingwar Karlsen

Når vejret i Aarhus indbyder til at spise ude, så er det med at gribe muligheden. Aarhus er fuld af dem. De skønne restauranter og caféer med udendørs serveringer. Det er nu, I skal bruge Aarhus’ mange dejlige udeserverings-steder, og det behøver ikke være et fuldfedt måltid hver gang, men bare det at sidde og kigge på livet med et glas vin eller en øl er da skønt. Noget, som vi har haft fokus på, er, at der er sol en del af dagtimerne. Få af stederne har sol hele dagen. Her er et lille udvalg i Aarhus C. Der er rigtig mange gode spisesteder lidt uden for Aarhus Centrum, men dem har vi ikke taget med her. De kommer med i en anden guide. Dem, som er med her, ligger i hjertet af Aarhus. Altså det Aarhus som går under navnet Aarhus Midtby. Det er som sagt kun et lille udvalg af de steder, hvor der er udeservering, som er med her.

 

Café Hack

Den kendte og flotte Café Hack ligger i samme smukke bygning som Aarhus Teater. Her hersker en helt særlig stemning, som ikke opleves så ofte. Maden er i den bedre ende af skalaen, og har intet til fælles med den typiske cafémad. Maden er restaurantmad, selvom navnet er Café Hack. Der er direkte udsigt til Domkirken og ned over Store Torv, hvilket er helt unikt. Det er svært at forestille sig en lignende udsigt i centrum. Café Hack er kendt i det ganske land for sine radioudsendelser med radioværten Søren Dahl. Men det er nu ikke derfor, vi har Café Hack med i guiden, men fordi udeserveringen er dejlig, og der er en sjælden ro over at sidde på terrassen her. Der er ikke langt til åen, men der er slet ikke den samme trafik og trængsel. Café Hack har også åben til frokost.

 
Café Hack
 
CaféHack
Teatergade 1
8000 Aarhus C
Email: info@cafehack.dk
Telefon: +45 86 12 44 64
Link til hjemmeside

 

Streg

Restaurant Castenskiold

Vi er ved åen i Aarhus sådan cirka midt på. Castenskiold har mange siddepladser. Noget af det, som skiller Castenskiold ud, er, at bordene er store, der er plads, ros for det. Ud over det, så sidder man også godt i stolene. Betjeningen er professionel, og de gør meget ud af at være tilstede. Du venter som regel ikke lang tid på en tjener, og deres opmærksomhed på gæsterne er klart i den bedre ende. Maden er god, rigtig god endda. Du kan på ingen måde sammenligne niveauet på maden med de gængse caféer ved åen. Her er du langt over, hvad man typisk får serveret. Umiddelbart skulle man så tro, at priserne var høje, men det er ikke tilfældet i forhold til kvaliteteten og portionsstørrelserne. Castenskiold har formået at holde et fornuftigt prisniveau på både mad og vin. En god frokost inklusiv et glas vin og vand kan klares for under 300 kroner per person. Klart blandt åens bedste spisesteder.

Castenskiold ved åen i Aarhus
 
Castenskiold
Åboulevarden 32
8000 Aarhus C
Email: mail@castenskiold.net
Telefon: +45 86 18 90 90
Link til hjemmeside

 

Streg

Café Casablanca

En institution i Aarhus og mere kendt end de fleste byrådspolitikere er. Den ligger i det brostensbelagte Latinerkvarter. Casablanca har inden for de sidste år udvidet deres lokaler. Både til højre og venstre. Det gør, at ude-serveringsarealet er blevet forøget. Man kan sidde på begge sider af vejen. Betjeningen er opmærksom og gode til gæsterne. Dog kan der være ventetid omkring frokosttid, men det skyldes udelukkende, af der er så mange, som skal spise på relativ kort tid. Café Casablanca har åben både til morgenmad, frokost og aften. Casablanca har i de senere år satset på gode råvarer. De vælge kun de bedste leverandører, og det kan ses og smages på deres mad. Menukortet skifter jævnligt på nær de udødelige klassiker som steak bearnaise og Casablancaburgeren. Der er sol det meste af dagen på Casablanca.

Udeservering på Café Casablanca i Aarhus
 
Café Casablanca
Rosensgade 12
8000 Aarhus C
Email: cafecasablanca@mail.dk
Telefon: +45 86 13 82 22
Link til hjemmeside

 

Streg

Klassisk 65

Vi er på Frederiksbjerg. Bydelen som inden for de sidste år for alvor er rykket op i en helt ny liga. Området er kendt for de mange spisesteder og små hyggelige butikker. Et af de spisesteder, som skiller sig ud fra mængden, er helt klart Klassisk 65, eller Klassisk Bistro som stedet også hedder. Her får du et lille stykke Paris krydret med en sjældent set stemning. Det er totalt umuligt at være i dårligt humør på Klassisk 65. Bordene er ikke de største, men sådan er det. Men det er jo en del af charmen ved stedet. Der er masser af klassiske franske retter, både til frokost og til middag. Du kan sidde ude ind til bistroen lukker, og det gør den nogle gange ret sent. Af retter, som du skal huske, er, flamberet peberbøf, hjemmegravad laks efter Ingeborg Suhr, escargots, marvpiber flækket på langs og tatar af modnet oksemørbrad med salat og fritter. Ærke fransk når det er bedst. Der er også en del vin på glas og et større udvalg, hvis du køber hele flasker.

Klassisk Bistro i Jægergårdsgade

 

Klassisk 65 – Bistro & Vinbar
Jægergårdsgade 65
8000 Aarhus C
Email: soren_ak@hotmail.com
Telefon: +45 86 13 12 21
Link til hjemmeside

 

Streg

Restaurant Mefisto

Den hyggelige og altid åbne Restaurant Mefisto i Latinerkvarteret har også udeservering. Både ude foran restauranten og inde i gårdhaven bagved. Mefisto er kendt for deres hummer og fisk, men de har meget andet godt på menukortet. Blandt andet fåes byens bedste Côte du Boeuf på Mefisto. På Mefisto serveres der både brunch, frokost og middag. De er også kendte for deres altid gode betjening. Her får du altid et smil og god opmærksomhed. De serverer mad hele dagen, og holder ikke lukket sidst på eftermiddagen, så de er altid friske på en sen frokost. Mefisto har åben alle ugens dage, og det er en af de restauranter, hvor der altid er mange mennesker. Et hyggeligt, charmerende og uformelt sted, hvor man føler sig velkommen med det samme. Det var ordene om Latinerkvarterets yndling.

Mefisto og markedsvognen - Latinerfestivallen 2014 kopi
 
Mefisto – Restaurant & Vinstue
Volden 28
8000 Aarhus C
Email: info@mefisto.dk
Telefon: +45 86 13 18 13
Link til hjemmeside

 

Streg

Drudenfuss

Vi er 40 skridt fra Mefisto på et af byens smukkeste hjørner. Drudenfuss er en café, som ligger centralt i Latinerkvarteret. Du kan faktisk ikke udgå at se den. Her er der udeservering på to gader. Så muligheden for sol er helt optimal her. Menukortet er mere spændende, end man ser på caféer. Der er tænkt i lokale råvarer, hvor det meste er økologisk. Af faste retter, som smager forrygende, kan nævnes, gourmet hotdog, nordisk lamme döner, fish and chips, rosa culotte af lam eller en sandwich med plukket kanin. Maden skiller sig lidt ud, og er en af de mere spændende caféer i Aarhus. Der er masser af siddepladser udenfor, både i sol og skygge, så du kan for det meste finde en plads i solen. Dog kræver det lidt held, for Drudenfuss er et godt besøgt sted.

Udeservering på Café Drudenfuss
 
CaféDrudenfuss
Graven 30
8000 Aarhus C
Email: info@drudenfuss.dk
Telefon: +45 86 12 82 72
Link til hjemmeside

 

Streg

Restaurant Ferdinand

Vi er ved åen nu. Et sikkert klassisk spisested, hvor tingene altid er i orden. Ferdinand ligger også på solsiden i den rolige ende af åen. Du får suveræn, god fransk mad. Det er et brasserie, dog tilpasset med de danske råvarer. Maden er klart blandt det bedre i Aarhus. Der er fornyelse på kortet, men også mange klassiske, både til frokost og til middag. Der er vel godt 20 siddepladser uden for Ferdinand. Betjeningen er i den bedre ende af skalaen, og de er gode til udeservering. Så du kommer med sikkerhed ikke til at vente længe på en tjener her. Bordene er store, og man sidder godt i stolene. Der er sat nogle lævægge op, som skærmer lidt af. Det giver en god og hyggelig stemning. Ferdinand holder lukket om søndagen.

Ferdinand ved åen kopi
 
Ferdinand
Åboulevarden 28
8000 Aarhus C
Email: mail@hotelferdinand.dk
Telefon: +45 87 32 14 44
Link til hjemmeside

 

Streg

Café Faust

Vi er ved åen igen – og på solsiden. Café Faust er på mange måder lidt overset. Underligt for der er som regel altid mange mennesker. Maden skiller sig på mange måder også lidt ud fra andre i café-segmentet. Faust ligger ikke på det mest befærdede stykke af åen. Der er siddepladser helt ud til åen. Solen er fremme det meste af dagen, dog er der ikke aftensol. Menukortet er et af de store. Man rammer bredt. Der er alt fra nachos, supper, tournedos, fettuccine med oksemørbrad og svampe i flødesauce, forskellige burgere, salater, dansk æggekage med bacon og til en aftendinner med op til fem retter. Det er svært at forestille sig, man ikke kan finde noget, som frister på Faust. Plads er der nok af på Café Faust. Der er cirka 70 udendørs siddepladser.

Café Faust ved åen i Aarhus
 
CaféFaust
Åboulevarden 38
8000 Aarhus C
Email: info@cafefaust.dk
Telefon: +45 86 19 07 06
Link til hjemmeside

 

Streg

Grappa Restaurant & Vinbar

Italiensk restaurant og vinbar i den gode ende. Her får du noget italiensk autenticitet på madsiden. Du sidder godt, og bordene er pænt store. Betjeningen er god til udeservering, og er klart opmærksom. Grappa er også kendt for deres vinbar, hvor der altid er en del gode vine på glas. Alt i alt et godt spisested med mad som smager godt, uden så mange dikkedarer. Når solen er fremme, er der næsten altid fyldt på Grappa. Der kommer også mange turister her, da stedet ligger på en af de allermest befærdede strækninger ved åen. Man føler virkelig byens puls, når man sidder og spiser på Grappa. Menukortet er bredt. Der er italienske klassikere, som vitello Tonnato, carpaccio, risotto con Pimento, carbonara og en del forskellige pastaer og pizzaer. Det hele i den absolut bedste ende – når vi taler om det italienske køkken. Grappa åbner kl. 10.00 og har morgenmad og brunch på menukortet.

Udeservering på Grappa
 
Grappa
Åboulevarden 60
8000 Aarhus C
Email: post@restaurantgrappa.dk
Telefon: +45 86 12 33 43
Link til hjemmeside

 

Streg

TGV Café

TGV Café er et helt fantastisk sted at nyde livet, der løber, stresser, danderer eller rocker forbi. Afstanden og udsigten til Banegården gør, at der altid sker noget. Det giver noget stemning, som gør, at pladserne ved TGV Café er eftertragtede, når vejret er godt. TGV Café er en af mine absolutte favoritter, især når vejret er godt, og man kan sidde ude ved bordene med de rød- og hvidternede duge. Da TGV Café ligger så tæt på Banegården, er det også et eminent sted at holde møder. Det kan anbefales. Menukortet er varierende. Det er ikke et typisk cafékort, vi ser her, men mere et brasseriekort med stærk tilknytning til Frankrig. Maden er altid god på TGV Café, men det er deres vinkort også. De har et rigtig godt vinkort med spændende vine til gode priser. De har helt igennem en god prispolitik på vin.

Udeservering på TGV Café
 
TGV café
Banegårdspladsen 4
8000 Aarhus C
Email: kontakt@tgvcafe.dk
Telefon: +45 86 24 88 00
Link til hjemmeside

 

Streg

SLAP AF

Den hyggelige café og restaurant SLAP AF ligger i latinerkvarteret. Der er sol både ude foran og inde i gårdhaven. Her finder du fred og ro – også selvom der altid er en del mennesker på SLAP AF. Stemningen er afslappet, det ligger også i navnet. De store vinduer kan åbnes, så det føles, som om du sidder ude, selv om du sidder inde. Menukortet er godt. Her er en del faste beboere på, såsom grillet oksemørbrad, sandwich, pasta med laks, salater, pariserbøf, omelet og selvfølgelig deres kendte burger. Menukortet er pænt bredt. Der er generelt satset på på gode råvarer, og gjort meget ud af man også kan få noget grønt. Solen er fremme fra først på eftermiddagen og frem til først på aftenen. Ud over at være café og restaurant er SLAP AF også en natclub, men det sker først efter kl. 22, hvor køkkenet er lukket.

SLAP AF i Latinerkvarteret
 
SLAP AF –Café& Restaurant
Studsgade 8
8000 Aarhus C
Email: info@slapaf.nu
Telefon: +45 86 18 18 14
Link til hjemmeside

 

Streg

Café Smagløs

Vi er på Klostertorvet i Aarhus. Det er også en del af Latinerkvarteret. Her er der sol det meste af dagen – også den sene aftensol kan du få her. Her er altid mange mennesker, når solen er fremme. Der kan sidde rigtig mange mennesker på torvet uden for Smagløs. Et bud er, der er plads til et par hundrede gæster på en god dag. De deler arealet med Ministeriet, så du har virkelig mulighed for at vælge mellem nogle retter her. Mottoet er ret sjovt, ” hellere smagløs end talentløs”. Man sidder godt i stolene på Smagløs, der er noget unikt over stedet – en sjælden hjemlig stemning. Smagløs er ikke ny. Den har ligget der længe. Faktisk siden 1989. Menukoret på Smagløs er i den mere typiske cafégenre. De åbner kl. 9.00 til hverdag og er kendt for deres morgenmad til 35 kroner. Ellers er der brunch, frokost, eftermiddagsmad og middag.

Udeservering ved Café Smagløs
 
CaféSmagløs
Klostertorvet 7
8000 Aarhus C
Email: info@smagloes.dk
Telefon: +45 86 13 51 33
Link til hjemmeside

 

Streg

Café Ziggy Sidewalk

Her sker der noget. Hvis man kan tale om byens puls, eller der hvor der altid er mange mennesker, når solen skinner, så er det på Ziggy. Stedet er kendt og har ligget ved åen i mange år. Café Ziggy åbner allerede kl. 8.30 med morgenmad. Noget som de morgenfriske sætter overordentlig stor pris på. Menukortet er stort, og der er alle de velkendte caféretter på. For at nævne nogle enkelte, kan vi nævne æggekage med bacon, cæsarsalat, chili con carne, spansk pasta, nachos med kylling. Ud over det, så er Ziggy også kendt for deres brunchbuffet til 99 kroner. Noget, som Ziggy og er god til, er deres bar. Der er gang i den en torsdag, fredag og lørdag aften. På sommeraftener er det morsomt at zappe ind og ud mellem de mange cafeer ved åen. Her er det en must med et stop på Ziggy. 

Café Ziggy Sidewalk ved åen
 
Ziggy Sidewalk
Åboulevarden 56 –58
8000 Aarhus C
Email: info@cafeziggy.dk
Telefon: +45 86 18 18 66
Link til hjemmeside

 

Streg

Cross Café

Vi på et af byens mest befærdede hjørner. Du kan næsten ikke undgå at komme forbi Cross Café. Det ligger på hjørnet overfor Magasin, og det er her, de vigtigste forbindelsesveje går forbi. Heldigvis er det kun fodgængere og ikke biler. Men alligevel kommer der titusindvis af mennesker gående forbi hver dag. Udeserveringen er stor på Cross Café. Der er mange stole og borde, som ofte er fyldte. Maden er i den typiske café-genre, og der er mange café klassikere på menukortet. Du må påregne lidt ventetid, når vejret er godt. Der er udeservering helt ud til kanten af åen.

Udeservering på Cross Café 
 
Cross Café
Åboulevarden 66
8000 Aarhus C
Telefon: +45 87 31 75 10
Link til hjemmeside

 

Streg

Rar Bar

Den sidste Café, vi vil have med i denne lille miniguide, er Rar Bar på Frederiksbjerg. Caféen ligger på et hjørnet i Jægergårdsgade. Her er der udeservering på begge sider af hjørnet. Der er sol det meste af dagen, men der er også den sene aftensol. Menukortet er i café-genren. Der er burger, nachos, sandwich, salater og fiskefrikadeller. Menukortet er ikke stort, men det er til gengæld gennemtestet. Flere af deres retter er nærmest blevet synonym med Rar Bar. Hver lørdag er der supperclub, hvor gæstekokke kommer og laver mad. Her kan du få en tre-retters menu for 150 kroner. Hvis nu duggen falder tidligt, så er det sat varmelamper op, så man kan sidde ude til ret sent, hvis man ønsker det.

RAR BAR på Frederiksberg i Aarhus
 
Rar Bar
Jægergårdsgade 71
8000 Aarhus C
Email: info@rarbar.dk
Telefon: +45 86 19 60 80
Link til hjemmeside

 

Vi håber vores lille guide gav dig lidt inspiration. Der er mange steder at vælge mellem, men dem vi har valgt her, har et godt niveau. Der er en del, som ikke er med, også selvom de er gode og ligger godt, men de kommer med i en senere guide. Vi ses derude. God fornøjelse, nyd nu solen og maden!

Læs også: Guide til den sikre frokost i Aarhus C
 

Del artikel

Andre læser også