Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

“Og halsen af en svane” – mad er ikke bare mad, og en opskrift er ikke bare en opskrift

Af Line Ingwar Karlsen

En ny bog af Lone landmand og Søren Sørøver, der er kendte for at drive et økologisk landbrug, lave vin, mad, afholde yndede madmarkeder på deres gård – Brandbygegaard, og ikke mindst kendte for at mene noget – især om fødevarer og mad.

 

Som navnet antyder, er der tale om en efterfølger. En længe ventet én af slagsen til den roste poetiske madbog “Hønsefødder & gulerødder”. Bogen falder nok ind under kategorien kogebøger, men da den er meget mere end det, ynder parret at kalde de to udgivelser for madbøger i stedet.

halsen af en svane

Stik imod tidens trend er der ikke tale om nogen ernæringsvejledende bog. Ingen særlig kur og ingen løftede pegefingre. Der er heller intet insisterende nyt nordisk, blåt lysskær i billederne eller hårdt stylet mad. Bare mad og så al den magi, der omgærder det gode måltid.

jordskokcreme-med-torsk0001

Det skal være hyggeligt og inspirerende at sætte sig med en bog, og det fornemmeste mål for en kogebog må være at blive slidt. Det er den filosofi parret bag bogen, har lavet den efter. Den skal bruges. Der skal laves æselører, skrives små kommentarer til ingredienslisten eller tegnes overskæg på Landmanden.

halsen af en svane

Bogen tager læserne med gennem hele måltidet og lidt til. Det starter med fingernemme forretter, supper, kød og grønt, går over hjemmebag, både brød og kager, runder desserterne og ender i viktualierummet. Hvert kapitel har en indledning og et par sider med poesi, der omhandler alt fra mad til livet på landet og livet i det hele taget. Bogen kan langt mere end at give opskrifter. Den er krydret med glæde og stemningsfulde fotos. Det er glæde ved mad og tilværelsen i papirform.

 

Som sidste del af bagsideteksten siger: “Mad er ikke bare mad, og en opskrift er ikke bare en opskrift. Det afgørende er den omhu og omtanke, der lægges i valget af råvarer og i tilberedningen. Er hjertet med, bliver mad en gave, der indeholder så meget mere end næring til kroppen – mad kan skabe inderlig glæde, føre mennesker sammen og ændre verden.”

halsen af en svane

Bogen blev færdig ved trykkeriet den 22. november og kan nu fås eller bestilles overalt. En oplagt gaveidé til alle der spiser!

 

“Og halsen af en svane” indeholder 87 opskrifter, er på 224 sider og koster 249,- kroner i hardback med lækker papirkvalitet. Den kan købes her:

 

Den er udgivet på Landmanden og Sørøverens eget forlag – Det Flydende Forlag

Del artikel

Andre læser også