Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hearts & Minds – Spis med sanserne på Folkeuniversitetets vidensfestival

Af anders@sommersangdigital.dk

Hearts & Minds er en vidensfestival, der med epicenter i Aarhus sætter fokus på sundhed og trivsel og giver dig intelligent inspiration til det gode liv. I år sætter festivalen, der er støttet af Nordea-fonden, fokus på kroppen, og vi tager dig helt med ind i kroppens maskinrum, muskler og mentale velvære.

 

Festivalprogrammet byder på alt fra kirurgiens bloddryppende historie over elitetræning til fordybende mindfulness, kød på gaflen og sanselige saloner om lyst og begær. Sæt spørgsmålstegn ved kropsligheden, ryst numsen til twerkshop og mærk dig selv til otte timers sovekoncert.

 

Velkommen til en festivalweekend, der byder op til dans, sanselige oplevelser og inviterer til samvær. Genfind og genoplev din krop, og bliv endnu klogere på dig selv fra top til tå.

 

 

FESTIVAL HIGHLIGHTS

Kroppen i poesien (lørdag d.24/9 kl.13.00-14.45, DOKK1, pris: 180 kr., studerende:120 kr.)

Kom tættere på kroppen, poesien og litteraturen, når professor Mads Rosendahl Thomsen dykker ned i kroppen og litteraturens gensidige forhold. Hør den prisvindende forfatter Caspar Eric fortælle om sin poesi, der i høj grad handler om vores forhold til kroppen. Lad dig til sidst flyde med, når Caspar Eric læser op af sine digte i unikt selskab med SUPAPAWA, der sætter toner til ordene i en poetisk koncert.

Link til facebook: 
Link til arrangementet på hjemmesiden:

 

 

Spis med sanserne (lørdag d.24/9 kl.19.00-23.00, pris: 700 kr. inkl. tre-retters middag med to glas vin og kaffe/te)

Restaurant ET slår dørene op til en sanseudfordrende middag. Kokkene udfordrer vores forskellige sanser og forventninger, og mellem serveringerne vil kulturformidler Katharina Thordis Raagaard guide os gennem madens smag, konsistens og æstetik og forholdet mellem de tre ting, når vi spiser. Madhistoriker Dorthe Chakravarty gør os klogere på bordskik, musik, fællesskab og værtsskab til middagen. Læn dig tilbage med vin i glasset og nyd en dejlig aften.

Link til facebook: 
Link til arrangementet på hjemmesiden: 

 

Del artikel

Andre læser også