Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Højdepunkter i Festugen fredag den 2. september

Af anders@sommersangdigital.dk

Den sidste weekend i dette års festuge skydes i gang, og det er med et væld af musikalske tilbud og humoristisk kompetence. Festugen fredag den 2. september byder på lidt af hvert.

 
Langs Åen og på Dokk1 vil der fra om eftermiddagen være gratis koncerter til den nye musikfestival ‘Understrøm’. Aarhus Festuge har fundet frem til nogle af byens mange dygtige og spændende musikaktører og givet dem frie tøjler til at sammensætte et dagsprogram hen over weekenden. Om fredagen er det Studenterhus Aarhus, Oppenheimer, Uncle Tang og Lyd+Litteratur, der inviterer til gratis koncerter, inden Mono Goes Metal, SPOT Festival og Limbo Collective tager over om lørdagen.

 
‘Understrøm’ præsenterer en lang række forskellige genrer og artister, men hvis man virkelig vil udfordre sin forestilling om musik og livekoncerter, er ‘Ujazz’stedet at være. Programmet er i år mindre jazzet, men ikke desto mindre fyldt til bristepunktet med innovative og grænsesøgende artister, der rykker og rusker i det, vi kender som musik. Blandt artisterne kan nævnes Goat, Iceage, Lowly, Ralph Myerz and the Jack Herren Band m.fl.

 
Den korte radioavis er i byen og sender live fra Rådhushallen om eftermiddagen, inden de senere giver publikum et indblik i deres arbejde med karaktererne og politisk satire anno 2016. Om aftenen er komikeren Kate Smurthwaite klar på Radisson Blue Hotel Scandinavia, Aarhus til at give den mandlige kultur en kærlig og komisk omgang.

 

Husk Den Sorte Skole

Og så indtager Den Sorte Skole byens smukke Domkirke til en koncert, der helt sikkert bliver en stor oplevelse. I dag inviterer Festugen helt ind i maskinrummet hos to succesfulde duoer: Dels Den Sorte Skole, dels Den Korte Radioavis med den efterhånden legendariske stjernereporter Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Satireparret bag Den Korte Radioavis sender dagens nyhedsudsendelser direkte fra Rådhushallen, inden de senere fortæller om tankerne bag programmet og om at få satirisk succes i 2016. Om aftenen optræder Den Sorte Skole i Domkirken med en koncert specielt tilpasset det flotte kirkerum, som også bliver oplyst af nogle af landets dygtigste lyskunstnere. Og i en masterclass dagen derpå, kan publikum blive indviet i Skolens kreative arbejdsproces, siger Festugens direktør, Rikke Øxner.

Se flere højdepunkter fra fredagen her.

Del artikel

Andre læser også