Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hørt i baren: Mænd og deres køkkengrej!

Af Line Ingwar Karlsen

Jeg sad på en bar forleden. Det sker jo af og til. Øllet var godt. Det er det for det meste, og der var nok af det. Vi sidder fire mænd oppe ved baren. Ingen er uddannet inden for det område som har med mad og drikke at gøre. Tværtimod kan man vist godt sige.

 

Vi småsludrer om lidt af hvert. Hyggeligt på den maskuline måde. Efter en, to – tre øl går der drengerøve i den. Pludselig siger den ene så, ”Jeg har lige fået en ny sous vide maskine, og den er for fed”. Hans makker bryder ind, inden han kommer for langt ind i de tekniske specifikationer. Han siger, ”Det er sgu da ikke noget. Jeg har lige fået den fedeste isterningmaskine. Den er vild, for vild, 15 kg is i timen kan den lave”. Der bliver ro ved baren. Jeg tænker, han har en kone og et barn, så hvad fanden skal han bruge 15 kg is til i timen? Han bor i en 3-værelses på 4. sal. Jeg spørger ham om det. Svaret kommer prompte, ”Det ved jeg sgu ikke, men det er altså så fedt at have den, hvis jeg nu skulle få brug for den”.

 

Den tredje mand i baren den dag var yngre end os andre. Han følte sig måske lidt underlegen blandt de to inkarnerede køkken-gear drenge sidst i 30’erne. Men han ville også være med. Så han fortsatte, ”Jeg har lige købt mig et mikrobryggeri, som passer perfekt til mit badekar derhjemme”. Hold kæft, vi kiggede. Der var misundelse i blikkene. 27 år og nu med eget badekar og mikrobryggeri. Man kunne ligefrem se, at bartenderen tænkte, det er der sgu damer i. Han var ikke uden evner. Men hans succes varer ikke lang tid. Ham fyren med sous vide maskinen trumfer så hårdt i bordet, at det giver genlyd. Han siger, med rolig og cool stemme, ”I tror, det er løgn, men jeg har lige fået en dampovn med fjernbetjening og wifi overvågning”. Hvis man kunne måle respekt i øjnene på folk, så var vi her helt oppe i det røde felt på respekt manometeret. Kæberne bankede mod bardisken. Der var en mæthed over selskabet. Jeg kunne se, at de tænkte, hvad skal der til for at slå den rekord? Det får jeg nok snart at høre.

 

Efter endnu en god tår af min øl. Selvfølgelig fra det lokale, Aarhus Bryghus, beslutter jeg mig for at gå hjem. Jeg kan ikke lave mad, jeg har ingen isterningmaskine, sous vide eller dampovn med wifi. Det er ikke godt, jeg føler mig som en taber. Endnu en mand uden udstyret i orden. Det er sgu ikke godt, tænker jeg. Det er for tøset.

 

Der var to muligheder den eftermiddag. Enten begynder jeg som alle de andre mænd, at få købt en helvedes masse udstyr. Ikke nødvendigvis for at bruge det, men for at kunne sige du har det. Eller også fortsætter jeg med at spise på restauranter og caféer. That’s it. I øvrigt har jeg det ikke altid så godt med, at spise hjemmelavet mad i folks private hjem. Det er ikke småting af forsøg, man gennem tiden er blevet udsat for.

 

Glasset var tomt. Jeg gik hjemad. Min sindstilstand var ikke for god. Føler mig ikke som en rigtig mand. Det var som om, løbet var kørt. Hvad vil mine børn ikke sige, når jeg fortæller dem, at jeg ikke engang har en brøkdel af alt det køkkenudstyr, som enhver mand med respekt for sig selv har. Men endnu værre var, hvis nu jeg havde alt det gear, så ville jeg  ikke kunne finde ud af at bruge det, ligesom jeg ikke engang kan lave ordentlig mad.

 

Jeg gik forbi en af mine stambarer på vejen hjem. Den ligger i Vestergade i Aarhus. Den er svær at gå forbi. Jeg tog et pitstop der og en Limfjordsporter fra Thisted Bryghus. Jeg var ved en milepæl i mit liv. Mændene på den anden bar var nok ved at tale om indretning af krydderiskuffer, en tysk kafferister, centrifuger eller om det nye hjemmeslagteri i baggangen. Jeg tager min telefon frem og googler ”madlavningskurser for mænd”. Der kommer 1380 hits op. Det er for mange, så jeg googler ”køkkenudstyr til mænd”. Hold nu kæft. Der kommer 687.000 hits frem. Det er overvældende. Mændene må efterhånden have invaderet køkkenerne. I hvert fald med udstyr og teknik.

 

Hvad gør man, fortsætter med det man er god til og spiser ude, eller går med på holdet af mænd, hvis store lidenskab er at have det bedste af det bedste udstyr. Vel at mærke i køkkenet!

 

Efter endnu en Limfjordsporter, må jeg sande, at toget er kørt. Jeg kom ikke med. Nu står jeg her og venter, men jeg vil sgu ikke med det næste bumletog, som kun handler om almindeligt grej såsom, knive, skåle, håndmixer, isterningeposer og et gammeldags stegetermometer. Niks, det lyder ikke godt. Slaget er tabt. Jeg ringer til en af mine yndlingsrestauranter, Mefisto, for at høre om de har et bord. Det har de, heldigvis. Derefter sender jeg en sms til familien om, at vi spiser på Mefisto klokken 19.30. Behøver jeg at sige, næste gang jeg sidder i en bar og hører mænd (ikke kokke) prale med udstyr, så vil jeg straks flygte hen til nærmeste kvinde for at snakke om hjemmebag, eller om hvorfor Lufthansa aflyser 45 flyvninger til Danmark. Det lyder noget nemmere om ikke så lidt mere spændende.

Over and out!

 

Del artikel

Andre læser også