Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Høstfestival – Kom og smag på Norddjurs!

Af Freja Dumont

I weekenden den 12. og 13. august afholdes høstfestival på Norddjursland. Høstfestivalen er et nyt tiltag, der sætter fokus på gode måltidsoplevelser og lækre lokale råvarer. Høstfestivalen er Norddjurs bidrag til Europæisk Gastronomiregion 2017, og her kan børn såvel som voksne få masser af øjenåbnende (mad)oplevelser!

 

Den kulinariske kulmination

Til Høstfestival i Norddjurs gentænkes den traditionelle og rituelle fejring af høsten. Du vil på nært hold opleve den kulinariske kulmination på året, ligesom du kan smage på masser af lokale og friske råvarer i både traditionelle og nye overraskende signaturprodukter- og retter. Alt sammen med udgangspunkt i høsten fra kyst, have, skov og mark.

Høstfestival - Kom og smag på Norddjurs!

Udvalgte aktiviteter:

Autentiske høstfester (Støttet af Nordea-fonden)

De 5 landsbyer Voer, Glesborg, Gjerrild, Stenvad og Rimsø holder ”gentænkte høstfester”, hvor de som noget nyt ”åbner” deres lokale høstfester op, så børnefamilier udefra kan deltage og få en fantastisk autentisk høstfest-oplevelse med alt, hvad det indebærer. Som inviteret gæst får børnefamilierne udefra således kvit og frit: En lækker høstmiddag, smagsprøver på nye lokale specialiteter, en anderledes måltidsoplevelse, hvor de møder nye mennesker, og børnene kan deltage i madskolen med dygtige kokke. Alt sammen GRATIS!

OBS: De leder lige nu efter børnefamilier udefra, der vil have en uforglemmelig høstfest-oplevelse! Interesserede kan indstille sig selv, eller nogen de kender her: http://hoestfestival.dk/program/lokale-hoestfester/

 

Gourmetaften

Gourmetaften er en eksklusiv høstfestmiddag, hvor deltagerne får serveret en overdådig menu baseret på udvalgte lokale fødevarer fra Djursland og tilberedt af Danmarks største kokketalenter i form af deltagere fra det danske kokkelandshold og danmarksmesteren i dessert. Undervejs leverer kokkene show og gastronomi på allerhøjeste niveau. Det bliver ekstraordinært! Læs mere om Gourmetaften og sikre dig billet på: http://hoestfestival.dk/program/gourmetaften/

Høstfestival - Kom og smag på Norddjurs!

 

Oplevelsesturen (Støttet af Nordea-fonden)

Her kan børn og voksne komme tæt på lokale råvarer og blive klogere på madens rejse fra-jord-til-bord. Deltagerne skal fx plukke tang, stryge rejer, partere vildt og høste i marken, inden de til sidst selv tilbereder råvarerne og spiser maden. Det bliver lærerigt, inspirerende og sjovt! OBS: Oplevelsesturen er GRATIS men kræver tilmelding – der er et begrænset antal pladser. Læs mere og book din plads på: http://hoestfestival.dk/program/oplevelsesturen/

Høstfestival - Kom og smag på Norddjurs!

Høst-kaffebord på Sostrup Slot

I de idylliske omgivelser på Sostrup Slot, kan kageelskere få en oplevelse ud over det sædvanlige, når der dækkes op til eksklusivt kaffebord med fantastiske kager med årstidens nyhøstede bær, nødder og frugter. Læs mere og sikre dig billet: http://hoestfestival.dk/program/hoest-kaffebord-paa-sostrup-slot/

Høstfestival - Kom og smag på Norddjurs!

Derudover omfatter høstfestivalen bl.a. udvikling af nye lokale signaturprodukter og det kulturhistoriske arrangement Livet på Landet på Det Grønne Museum. Nogle af aktiviteterne er gratis, andre har entré.

Man kan se alle aktiviteter på www.høstfestival.dk og holde sig opdateret på Høstfestival i Norddjurs Facebook-side:https://www.facebook.com/H%C3%B8stfestival-i-Norddjurs-418564451877047/?fref=ts

Høstfestival - Kom og smag på Norddjurs!

Høstfestival - Kom og smag på Norddjurs!

Del artikel

Andre læser også