//Bryggerier, Det sker

Humleland fylder 5 år: Øl-eventyret skal fejres med barley wine          

Af Pernille Søborg

Det lille bryggeri Humleland, hvor etiketterne springer i øjnene, og øllene i gæsternes smag, fylder 5 år. Det fejres den 21. april i Hantwerks lokaler på Havnen.

175 forskellige øl

Tiden går hos Humleland – og nu er det 5 år siden, at de første gang bryggede den amerikansk inspirerede pale ale ”Det Gule Akvarium” i deres lille bryghus i Risskov. Øllen, der blev startskuddet for Humleland i 2013. 5 år og 175 forskellige øl senere, er Humleland klar til at fejre deres øleventyr sammen med alle ølelskere i Aarhus.

 

Rejsen fra hobby- til kontraktbryggeri og senere til ambitiøst fritids-nanobryggeri i Risskov til i dag, hvor Humleland kan kalde sig for et bynært mikrobryggeri på havnen i Aarhus.

4 nye barley wines til festen

Humleland holder selvfølgelig ingen fest uden masser af kvalitetsøl. I Hantwerks 21 haner vil man kunne finde Humleland-klassikere som KakaoBønnen, Juice og Mosaic, kombineret med nye skud på stammen som Mandarinen og Inde i Mørket.

 

De faste humler i baren vil i dagens anledning få nogle nye legekammerater. I samarbejde med den tidligere lokalformand for Danske Ølentusiaster i Aarhus C, Søren Bruun Rolander, har de udviklet 4 forskellige barley wines, ved navnet “Det Var Lige Godt Sørens”.

Lad bilen stå

Øltypen barleywine har opnået en renæssance med fremkomsten af nye mikrobryggerier, og har sine historiske rødder i 1800-tallets England. Dengang foretrak de “ægte patrioter” i det bedre borgerskab at drikke engelsk øl frem for fransk vin, på baggrund af de to landes kontroverser på givne tidspunkt. Øl og vin har heldigvis et skønt forhold hos Humleland og Hantwerk, og hvis lysten til de dejlige druer melder sig, så er det også muligt at skaffe sig et glas til vores fødselsdag.

 

Barley wines er nogle potente fætre, så hvis man skal smage på dem alle 4 til Humlelands fødselsdag den 21., så er det nok en god idé at være på gåben. Øllen blev oprindelig lavet til Søren som en gave på hans 40-års fødselsdag, og efter en tur på whiskey- og romfade har vi nogle utrolig interessante og vinøse øl, man bare bliver nødt til at smage.

 

Humleland glæder sig til at se alle aarhusianske øl-elskere til fødselsdagen.

 

Hantwerk

Fiskerivej 2
8000 Aarhus
Website Humleland
Website Hantwerk

 

Bryggerier Se alle

Udvalgte artikler Se alle