//Uncategorized

Igen, igen: The Burger Shack vandt Byens Bedste Burger 2017 – og hvordan ser fremtiden ud?

Af Jan L. Pedersen

Byens Bedste Burger 2017 gik igen i år til The Burger Shack. Holdet var tydeligt rørt. En stor tak til vores gæster og ikke mindst alle dem, som har stemt på os, var ordene fra Philip Kejser Nykjær, der er kæde- og marketingchef i The Burger Shack.

 

Ufattelig god start

Det er kun halvandet år siden, at The Burger Shack slog dørene op for første gang. Deres burgere gik rent ind hos aarhusianerne. Målet dengang var det samme som nu. Nemlig at lave nogle gode burgere, som smager godt. Kunderne tog godt imod The Burger Shack, og køen efter burgere voksede hurtigt. Folkene bag The Burger Shack fandt selvsagt hurtigt ud af, at de var populære. Derfor gik de i gang med at se efter lokationer til nye restauranter. Nu er der snart seks restauranter i Jylland.

 

Endnu mere smag i 2018

Et af målene i 2018 er, at alle råvarer skal være 100% økologiske eller tæt derpå. Vi hviler ikke, før vores vision er nået, fortæller Philip Kejser Nykjær. “Vi er voldsomt stolte over, hvor langt vi er kommet på bare halvandet år. Med “Byens Bedste Burger” prisen i 2016 og nu i 2017 og 4 restaurantåbninger, samt 2 på vej i henholdsvis Aalborg og Silkeborg så ved vi, at vi også har et ansvar for ikke bare at bibeholde den gode smag og kvalitet, men også give den nye højder, hvilket vi har store planer om i 2018.”

 

Fokus, fokus og fokus

“Jeg tror, en af årsagerne til, at vi har vundet igen i år, bl.a. grunder i de store forandringer, der er sket i vores restauranter indenfor det sidste halve år. Mange af vores opskrifter og råvarer er blevet forbedret og tilpasset, så vores dejlige gæster får en endnu bedre smagsoplevelse, og deres Shack burgers i endnu højere kvalitet end før. ét er, hvad vores gæster fortjener, fortæller Mathilde Lyngsdal, som er restaurantmanager på The Burger Shack.

“Vi har knoklet hårdt, siden vi vandt prisen i 2016, og vi har ikke i sinde at hvile på laurbærrene endnu. Det her er ikke blot en sejr for The Burger Shack, men også for aarhusianerne, da vi ikke går på kompromis med kvalitet, afslutter Mathias Nyhuus, som er marketingansvarlig i The Burger Shack.

 

Se mere om The Burger Shack her

 

Uncategorized Se alle

Udvalgte artikler Se alle