Af Redaktionen
En af de bedste og mest hyggelige dage, der findes, er familiens konfektdag, når store og små samles og laver julekonfekt sammen, mens julens sange strømmer ud af højtalerne i stuen. Der skal ikke forberedes så meget for at få gang i løjerne. Blot indkøb noget marcipan, nougat, chokolade, lidt frugtfarve og nødder og måske nogle udstiksforme. Så er alt og alle klar til en omgang fantasifuld julehygge med familien.

Nye konfektstykker

Her er et par nye opskrifter på smagfuld konfekt fra Odense Marcipan. På hjemmesiden – www.odense-marcipan.dk – finder du mere inspiration og mange flere opskrifter på julekager og julekonfekt.

Julekonfekt med lakrids og Amarenabær
18 stk.

150 g Odense Marcipan Lakrids
9 Amarenabær (eller kirsebær)
200 g lys chokolade
100 g hvid chokolade eller hvid overtræk til pynt

Marcipanen skæres i 18 firkanter og et halvt kirsebær sættes på hvert stykke. Stykkerne dyppes i tempereret chokolade. Pynt til sidst med hvid chokolade eller overtræk.

Tips: Se hvordan du nemt tempererer chokolade under Den Søde Skole på www.odense-marcipan.dk

Marcipankonfekt med frugtmarmelade 
18 stk.

150 g Odense Marcipan Ekstra Grov
1 spsk. god marmelade – f.eks. kirsebærmarmelade
og prøv at variere med andre lækre frugtmarmelader
200 g mørk chokolade

Marcipanen æltes med marmelade og trilles til 18 kugler. Kuglerne dyppes i tempereret chokolade og sættes på et stykke bagepapir. Når chokoladen er størknet, dyppes de igen og trilles mellem hænderne, for at få et rustikt udseende.

Tips: Du kan med fordel bruge nogle engangs-plasthansker, når konfektstykker trilles med smeltet chokolade. Opskriften er lavet af Odense Marcipan. Se mere her: www.odense-marcipan.dk

Kokkens livretter Se alle

Udvalgte artikler Se alle