Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kagens Dag slog dørene op i dag – se hvordan det gik

Af anders@sommersangdigital.dk

Aarhusianerne fik stillet kagesulten i den gode sags tjeneste. Der var kager i alle afskygninger og kaffe og te ad libitum − og det er svært at sige nej til. Især når kagespisningen er til et godt formål. Derfor var glæden stor, da Kagens Dag slog dørene op i dag.

Kagens Dag 2017 - Aarhus Update

Aarhusianerne er vilde med kage. Det er konklusionen, efter et udsolgt Kagens Dag for 14. gang løb af stablen i Rådhushallen. Selv i regn og slud kom 900 kageglade gæster forbi og gik til makronerne i intet mindre end 7000 kager.

Kagens Dag 2017 på Rådhuset

En særlig gæst

Borgmester Jacob Bundsgaard var dagens åbningstaler og bød velkommen til kagemekkaet, der ikke kun gav gæsterne lidt til den søde tand men også god samvittighed. Kagens Dag er jo en af de dage, man ser mest frem til i løbet af året og en af de begivenheder, der giver endnu bredere smil i smilets by. Kagerne bliver revet væk, både fordi de smager godt, men også fordi pengene går til et godt formål, indledte Jacob Bundsgaard.

Kagens Dag 2017 i Aarhus

Overskuddet fra billetsalget på 43.450 kroner blev overrakt til overlæge Niels Clausen, som tog imod pengene på vegne af Børnecancerfonden og de kræftramte børn på Skejby Sygehus. Og som borgmesteren afsluttede: When there is cake, there is hope. And there is always cake.

Kagens Dag slog dørene op i dag - se hvordan det gik

Ad libitum af det hele

Efter borgmesterens åbningstale fik det første hold gæster lov til at gå om bord i kagerne. ”Klar, parat, smag” kunne han næsten have sagt i bedste Bagedyst-stil, for gæsterne ilede afsted, og der blev hurtigt trængsel ved bordene.

Kagens Dag 2017

Både en, to og tre kage-hapsere kunne der komme på de små, runde tallerkener, som blev ledsaget af kaffe og te. Og selvom det første hold gæster ikke sparede på kagesulten, var der mere end rigeligt til de to efterfølgende hold. De syv lokale bagerier blev nemlig ved med at diske op med nye kager.

Kagens Dag 2017

Det er fantastisk, at syv lokale bagerier har lyst til at bage flere dage i streg, så det her kan lade sig gøre. Det er en stor opgave, men man må virkelig sige, at de gør det godt. Stemningen blandt gæsterne er super god, og jeg er sikker på, at de får stillet deres kagesult, sagde en glad Henning Andersen, oldermand i Aarhus og Omegns Bagerlaug.

Kagens Dag slog dørene op i dag - se hvordan det gik

De deltagende bagere var:

    • Bagergården i Saxild
    • Fru Nielsens Bageri
    • Guldbageren Hørning
    • KonditorBager Højbjerg
    • SchweizerBageriet
    • Strandvejens Bageri i Risskov
    • KonditorBager Tilst

Del artikel

Andre læser også