Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendte restauratører åbner ny og anderledes restaurant tæt ved Vesterbro Torv

Af Freja Dumont

Længe har Anders Udengaard og Rune Aaby fra Restaurant Skovmøllen og Restaurant Unico gemt på en hemmelighed. I dag kom forløsningen så. Pr. 1. januar 2017 overtager makkerparret lokalerne i Vestergade 51, der lige nu huser Restaurant Marco Polo. Navnet på den nye restaurant og vinbar er Restaurant AABY & UDENGAARD. Hvis alt går efter planen,  åbner den midt i marts 2017.

 

Her er noget  for alle sanserne

Det bliver en anderledes restaurant, du virkelig kan mærke. Det er udgangspunktet. Gæsten skal være i centrum, og aftenen skal være en oplevelse, hvor alle sanserne påvirkes. “MÅLTIDET” er, hvad der serveres. Det er en kending fra Restaurant Unico, hvor måltidet afspejler den aktuelle årstid og tilpasses årstidens råvarer. Der bliver mellem 8 og 16 serveringer med små overraskelser. Det visuelle er vigtigt. Det skal være flotte serveringer, som visuelt ser godt ud, hvor for eksempel skoven eller stranden kommer ind på bordet.

 

Vinbar med Slagter Munch og flamberet bøf

Alt vin bliver håndteret med kyndig hånd. Dejlige vine, fortæller Anders Udengaard. Der er også mad i vinbaren. Det bliver enkle retter. Det er maden, der bliver matchet til vinen – og ikke omvendt. Menuen består blandt andet af danske oste fra Arla Unika, som de samarbejder med, egne eller Slagter Munchs pølser, laks, suppe og flamberet bøf.

 

En gammel, smuk bygning

Bygningen og lokalerne er historiske. Fra 1600-tallet forlyder det og formentlig Aarhus´ 2. ældste bygning. Indretningen vil være inspireret af de gamle vægge og gulve. Vinområdet bliver rustikt og restauranten mere stringent. Køkkenet bliver åbent, og man kommer til at kunne kigge gennem et glasparti fra restaurant til vinbar. Arkitekter er ind over, og det er specialdesignede møbler, der kommer til at være i lokalerne. Det er vigtigt for Anders og Rune, at det bliver hyggeligt, og at man kan være sig selv.

 

Der er meget på tegnebrættet

Det er ikke ideer, de to herrer mangler. Tværtimod. På tegnebrættet står: “Gentænkning af danske klassikere”, “Dagene får en farve, som symboliserer mad og drikke”, “Første ret fås i hånden, når man ankommer”, “Forskellige dufte, der markerer næste ret”, “Boblevogn”. Hvad det bliver til, må tiden vise.

 

Åbningstider

I første omgang vil Restaurant AABY & UDENGAARD holde åben onsdag til lørdag om aftenen, og torsdag til lørdag er der frokoståbent. Det bliver spændende at se, hvad Restaurant AABY & UDENGAARD finder på. Meget kan ske. Vi ser frem til åbningsdagen og glæder os til “MÅLTIDET” samt vin med påvirkning af alle sanserne.

 

Restaurant AABY & UDENGAARD

Vestergade 51
8000 Aarhus C

 

marco-polo-i-vestergade-2013

Del artikel

Andre læser også