Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

KöD går ind i kampen mod tortur: Vind et gavekort på 10.000 kroner

Af anders@sommersangdigital.dk

I november måned bliver der skruet op for konkurrence-genet, når de tre KöD-restauranter kæmper for at samle penge ind til velgørenhedsorganisationen DIGNITY og bekæmpelsen af tortur.

 

Således bliver november en måned, hvor fokus er rettet mod at støtte op om DIGNITY og organisationens kamp imod brugen af tortur og deres indsats til at hjælpe torturoverlevere og deres familier til et bedre liv. Igennem flere forskellige tiltag, vil de tre KöD-restauranter nemlig kæmpe mod hinanden med målet om at blive den restaurant, der tjener flest penge ind til det gode formål.

 

Omdøber cocktail

Blandt tiltagene vil den populære aperitif Limönade Á la KöD blive omdøbt til DIGNITY Cocktail. Denne laves og sælges som normalt, men i november vil drinkens pris på 75 kroner gå direkte til DIGNITY. Således vil KöD donere vareforbrug samt det fulde beløb til formålet. De kødglade gæster kan også støtte op om projektet, selvom de ikke har tørst. Hver restaurant bliver nemlig udstyret med en indsamlingskrukke, og har man ikke kontanter på sig, så er det også muligt at donere via MobilePay eller ved en bankoverførsel. Og selvfølgelig er der en gulerod til alle de, der vælger at donere penge til formålet.

 

Vind et gavekort på 10.000 kroner

Alle, der donerer – uanset beløbets størrelse – vil være med i lodtrækningen om et gavekort på 10.000 DKK til brug i én af vores KöD-restauranter, afslører Morten Pedersen, Direktør & Partner i DiningSix, der er koncernvirksomheden bag KöD-restauranterne. Han fortsætter: Vi håber, at blive mødt med en masse opbakning til projektet, og derfor skal præmien selvfølgelig også afspejle den taknemmelighed, vi føler over for alle de bidrag, vi modtager – store som små.

 

Intern konkurrence

Foruden konkurrencen blandt alle bidragsydere, vil der også være en intern konkurrence de tre KöD-restauranter imellem. Den restaurant, der formår at indsamle flest penge i kontante donationer samt sælge flest DIGNITY Cocktails vil nemlig modtage en festlig præmie: Vi laver en såkaldt festpakke til den vindende restaurant. Det præcise indhold vil jeg ikke afsløre nu, men det er i hvert fald alt sammen noget, der vil være med til at sætte lidt ekstra kulør på personalehyggen i resten af år 2017, røber Morten Pedersen.

 

Ønsker du at hjælpe KöD og DIGNITY i kampen mod tortur, kan du vælge at lægge vejen forbi én af restauranterne i Aarhus eller København.

 

Alternativt kan du klikke ind her og læse om de forskellige donationsmuligheder.

 

Læs mere om DIGNITY og organisationens arbejde her

KöD går ind i kampen mod tortur: Vind et gavekort på 10.000 kroner

Del artikel

Andre læser også