Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Køb øko-aktier og befri Samsøjord for sprøjtegifte

Af anders@sommersangdigital.dk

For hver 10’er, du donere, købes én kvadratmeter jord på Samsø fri til økologisk dyrkning. Sådan lyder løftet fra en gruppe initiativtagere på Samsø, der har stiftet fond og forening med det formål at opkøbe landbrugsjord på øen for at leje det ud til landmænd, der vil dyrke det økologisk. Nu lancerer Samsø-økologerne aktieselskabet ’Samsø Økojord A/S’, hvorved man kan blive medejer af økologisk jord på Kattegat-øen.

 

Over 200 danskere har via forskellige former for crowdfunding skudt knap en halv million kroner i udvikling af nye økologiske løsninger på Samsø. Øens landbrugsjord er kun for 2,2, procents vedkommende økologisk i dag, og det har en gruppe økologiske landmænd og øko-interesserede på øen sat sig for at lave om på. Først stiftede de en foreningen, siden jordbrugsfonden ’SamsØkologisk’ og nu følger et aktieselskab, hvor investorer bliver medejere af et lille stykke Samsø. Formålet at opkøbe landbrugsjord for at leje det ud til yngre landmænd, der vil drive det økologisk.

 

Et grønt brand

Det handler om at gøre Samsø, som i forvejen har en grøn profil på energisiden, mere økologisk, så også vores landbrug matcher øens grønne brand. Og det handler om at give en ny generation af jordbrugere en mulighed for at etablere sig uden kæmpegæld og i fællesskab udvikle en landbrugsform, som flere kan se sig selv i – også som moderne børnefamilie, siger Bent Degn, der er talsmand for SamsØkologisk.

 

Løsning på generationsskifte-problem

De første tanker opstod hos samsøøkologerne som en løsning på et trist problem. Grundet dødsfald blev et veldrevet økologisk landbrug på midtøen sat til salg, men forgæves. Nu forpagtes landbruget af et ungt par, takket være den ny fond, og produktionen er tilmed udvidet. ’Yduns Have’ dyrker forskellige grøntsager, som 35 Samsøfamilier abonnerer på, og gården er udset til at være aktieselskabets første opkøb. Den skal med kontor- og mødefaciliteter fungere som hovedsæde for fond, aktieselskab og økofællesskabet på øen.

 

Hjælp til unge landmænd

Om 10 år er det måske 10 gårde og 500 hektar, som drives økologisk på Samsø. Det vil danne grundlag for nye forædlingsvirksomheder, nye boformer og ideelle sædskifter på tværs af gårde og driftsgrene. I det hele taget, håber vi at få rusket op i hele landbrugsstrukturen. Selveje er finansielt nærmest umuligt for unge landmænd i dag, siger Bent Degn og fortsætter: Vi skal kigge på billigere stalde og ikke så meget teknik og beton, og så skal vi tænke boliger til unge mennesker ind i det. Det er sjovere at bo i landsbyfællesskaber end med en kilometer eller mere til nærmeste nabo, og alt sammen fordrer det nye måder at tænke landbrug på, siger Bent Degn.

 

Fra 1. januar – 31. marts er der tegningsperiode i aktieselskabet. Aktierne udbydes i 100.000-kroners portioner, men via crowdfunding kan enhver donere et hvilket som helst beløb til SamsØkologisk. For hver 100 kroner, købes 10 kvadratmeter jord fri til økologisk dyrkning. SamsØkologisk er en af ti cases i projektet ’Det Samfundsnyttige Landbrug’, som gennemføres af Økologisk Landsforening med støtte fra Villumfonden.

 

Læs mere om Samsø-økologerne her

Del artikel

Andre læser også