Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kokkelandsholdet er talentfabrik

Af anders@sommersangdigital.dk

Syv ud af ti deltagere i konkurrencen om titlen Årets Kok, der kåres på fødevaremessen Copenhagen Food Fair søndag 22. februar i Bella Center kommer fra talentfabrikken Kokkelandsholdet.

 

Kokkelandsholdet manifesterer sig efterhånden som den største talentudvikler inden for dansk gastronomi, når det drejer sig om knivskarpe konkurrencekokke. Når Danmarks vigtigste kokkekonkurrence ”Årets Kok” løber af stablen under Food Fair messen, kommer syv ud af de ti deltagere fra Det Danske Kokkelandshold, og de tre øvrige deltagere har alle været på holdet i kortere eller længere tid.

 

Lasse Starup Petersen, Rasmus Kofoed Sørensen, Mikkel Laursen, Rasmus Errebo, Nicolas Min Jørgensen er alle fra Kokkelandsholdet Senior, mens Rasmus Munk og Rasmus Isak Jessen begge kommer fra juniorkokkelandsholdet, der er kokke på under 23 år.

 

At der i år også er to med fra juniorholdet viser bare bredden i den talentmasse der er på de to kokkelandshold. Det Danske Kokkelandshold træner primært til to store internationale konkurrencer for hold, VM og OL, der ligger hvert andet år forskudt i henholdsvis Luxembourg og Erfurt. Herudover støtter og opmuntrer Kokkelandsholdet deltagerne til at deltage i individuelle konkurrencer i ind- og udland. Sidste år resulterede det i at Kasper Christensen blev ungdomsverdensmester i konkurrencen Global Chef, der er arrangeret af den internationale kokkeforening WACS med over 10 millioner medlemmer.

 

“Vi er meget stolte over den udvikling vi har været igennem de sidste par år, men intet af dette har kunnet lade sig gøre uden et godt sponsornetværk, der blandt andre tæller Samsung, Unilever og De Forenede Dampvaskerier som hovedsponsorer. Herudover støttes vi af Fødevareministeriet med 300.000 kroner om året øremærket til internationale konkurrencer”, fortæller Sten Slot, direktør for Kokkelandsholdet.

 

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim bakker også op, da han er protektor for Kokkelandsholdet.

 

 

Del artikel

Andre læser også