Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Et kulturelt knudepunkt – Restaurant Vinde

Af Redaktionen

Vi er i Hasle. Ikke ligefrem der hvor restauranterne flokkes om at få lokaler. Men enkelte har valgt at satse på områdets mangfoldighed. En af dem er den kinesiske Restaurant Vinde. Restauranten ligger ovenpå Vinspecialisten. Det er på ingen måde en prangende facade. Lidt anonym. Men det er indretningen ikke.

Restaurant Vinde i Hasle

Et hav af forskellige nationaliteter

Vi mødte mange studerende, en del lokale fra naboen Bispehaven, børnefamilier fra Åbyhøj, amerikanske turister og en del asiater. Dejligt at se en så stor mangfoldighed. Restauranten var fyldt, da vi ankom ved 19 tiden. Der var kun få borde at få. Betjeningen var oppe i gear. De var der med det samme, og fandt et af de få ledige borde til os.

 

Et stort og fyldt lokale

Jeg har aldrig spist på Restaurant Vinde før. De har slået sig op på asiatisk buffet. Umiddelbart ikke min favorit. Der er dog også a la carte retter og forskellige menuer at vælge mellem. Men stort set alle i restauranten spiste fra buffeten. 118 kroner koster buffeten på hverdage, mens den fredag og lørdag koster 138 kroner. Der er 26 forskellige varme retter med tilbehør.

Buffeten hos Restaurant Vinde i Hasle

Masser af sushi

Normalt er sushi fra en buffet ikke noget at råbe hurra for. Men her var den overraskende god og frisk. Der er rene sushi-menuer på menukortet, hvilket fortæller, at man tager sushi alvorligt. Her var både nigiri, maki og indside-out, da vi var forbi.

Her kan du spise alt det sushi du vil - Restaurant Vinde i Hasle

Risene var perfekte. Både i konsistens og smag. Temperaturen var fin. Ikke for varm. De laver sushi løbende og er gode til at holde øje med, om der er nok.

Sushi hos Restaurant Vinde i Hasle

Mongolian Barbecue

Fire slags kød var der. Oksekød, svinekød, kylling og lammekød. Et hav af forskellige grøntsager og flere forskellige saucer. Mongolian Barbeque er traditionsrigt og årtusind gammelt. Det går ud på, at kød og grøntsager tilberedes i løbet af få minutter så smagsstoffer, kraft og næringsstoffer bevares. Maden er pivfrisk, og Restaurant Vinde er forrygende gode til den form for mad. Helt klart en oplevelse værd.

Lidt mere Mongolian Barbecue Restaurant Vinde i Hasle

De har en del retter, som står og holder sig varme på buffeten. De ser knap så indbydende ud. Jeg smagte flere af dem, men foretrak den frisk tilberedte mad. I prisen var der også fri is, kaffe og kage.

Mongolian Barbecue på Restaurant Vinde i Hasle

Vin til byens laves priser

Det kom bag på os, at vinkortet var så stort. Sjældent at se på en kinesisk restaurant i Danmark. Du kan købe en flaske anstændig vin fra Bernard Magrez i Bordeaux til 138 kroner. Vi valgte en Zironda Ripasso fra 2013 til 178 kroner. Svine lav pris. Den koster 125 kroner hos vinhandleren. Ufattelig god pris. Jeg har set den samme vin på andre restauranter til 450 kroner. Så ros til Vinde for deres prispolitik.

Vinkort hos Vinde i Hasle

Vurdering

Mad til den pris skaber ikke særlig høje forventninger. Sushien var overraskende god – og langt bedre end på nogle af de mere hypede sushi-joints i Aarhus. Buffet-bordet bød på mange retter. Og nok også for mange. Mongolian Barbecue var god. Klart en vinder, da den var frisklavet. Et godt måltid mad til en lav pris. Det er kinesermad, hvor du ikke bliver overrasket. Meget af smagen er velkendt. Alt i alt en anbefaling, hvis du vil have smæk for skillingen. Der er masser af parkeringspladser lige uden for restauranten, og den kinesiske betjening er myreflittig.

 

Restaurant Vinde

Viborgvej 161B
8210 Aarhus V
Telefon 86 28 88 38
Website: 
Åbent alle ugens dage fra 16.30-21.30

 

Del artikel

Andre læser også